Flere og flere ufaglærte studenter begynder på deres tredje og sjette sabbatår

Knap to ud af fem af de unge, der færdiggjorde en gymnasial uddannelse i 2020, er hverken i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse to år efter studentereksamen. Det vil sige, at omkring 19.000 af de studenter, der fik huen på i 2020, er startet på deres tredje sabbatår. Siden 2013-studenterårgangen, hvor det var lidt mere end hver femte student, der påbegyndte tredje sabbatår, er andelen næsten fordoblet.

Andelen af studenter, der påbegynder deres tredje sabbatår, var for 2019-studenterårgangen 33 pct., hvor den for 2020-studenterårgangen er steget til 38 pct. Det svarer til en stigning på mere end 2.000 ufaglærte studenter. Det er en betydelig stigning sammenlignet med årene forinden. Noget af stigningen kan eventuelt skyldes COVID-19 pandemien, der bl.a. har forskudt de unges udenlandsoplevelser, højskoleophold osv. Omvendt kunne man også forvente, at flere unge havde påbegyndt videre uddannelse, da COVID-19 pandemien begrænsede de unges muligheder under sabbatårene.

Mange af de studenter, der begynder deres tredje sabbatår, påbegynder på senere tidspunkt en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dog er der stadig mange studenter, der begynder deres sjette sabbatår efter studentereksamen. For 2017-studenterårgangen er det mere end én ud af otte studenter, der begynder deres sjette sabbatår. Antallet af studenter, der begynder deres sjette sabbatår, har sat ny rekord for 2017 studenterårgangen, hvor der er mere end 1.100 flere end for 2013-studenterårgangen.

I dag vælger ca. 70 pct. af en ungdomsårgang en gymnasial uddannelse direkte efter grundskolen. De gymnasiale uddannelsers formål er at give de unge de bedste forudsætninger for videregående uddannelse. Gymnasierne skal dermed hjælpe de unge med at blive afklaret omkring deres valg af videre uddannelse. Men er de gymnasiale uddannelser gode nok til dette, når der er så mange ufaglærte studenter, som begynder på deres tredje og sjette sabbatår efter studentereksamen?

I en evaluering af gymnasiereformen fra Danmarks Evalueringsinstitut svarer 53 pct. af stx-eleverne, at de er uafklaret om valg af videre uddannelse og i Reformkommissionens rapport ’Nye Reformveje 2’ fremgår det, at to ud af fem elever i gymnasiet efterspørger mere praktisk indhold i de gymnasiale uddannelser. Koblet med udviklingen i andelen og antallet af ufaglærte studenter indikerer dette, at de gymnasiale uddannelser, som vi kender dem i dag, er ineffektive ift. de unges videre uddannelsesvej og ikke er tidssvarende ift. de unges ønsker til undervisningen.

De ufaglærte studenters gymnasiale baggrund

Hvis man retter blikket mod hvilken gymnasial baggrund de ufaglærte studenter har, så ses det tydeligt, at stx er den gymnasiale retning, hvor der er flest ufaglærte studenter. Hver anden af de ufaglærte studenter har studenterhuen med det røde bånd på hovedet.

At de ufaglærte studenter i større grad har en stx-studentereksamen skal også ses i lyset af, at stx er den gymnasiale retning, som flest unge vælger. Andelen af stx-studenter, der fem år efter er blandt de ufaglærte studenter, er lavere end for de resterende gymnasiale uddannelser. Hf’erne er dem, der i størst grad bliver ufaglærte studenter. For 2017-studenterårgangen er det hver femte med en hf-baggrund, der begynder på deres sjette sabbatår. Det skal dog bemærkes, at 2017-studenterårgangen er fra før man med gymnasiereformen fra 2017 gjorde hf mere professions- og erhvervsrettet. EVA’s følgeforskning af gymnasiereformen viser, at hf-studenterne i større grad overgår til videre uddannelse.

Hvis man retter blikket mod de ufaglærte studenters videre uddannelsesmønstre, så finder man, at mange af dem har forsøgt sig med
videre uddannelse, men er faldet fra undervejs. For 2016-studenterårgangen var det lidt mere end to ud af fem, som har forsøgt sig med videre uddannelse og er faldet fra. Det kunne bl.a. tyde på, at de unge ikke har fået tilpas hjælp til at blive afklaret, ikke er klædt godt nok på til videre uddannelse eller ikke har de fornødne kompetencer efter deres studentereksamen.