For mange ufaglærte studenter to og fem år efter studentereksamen
For mange studenter er stadig ikke i gang med eller har gennemført en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse hhv. to og fem år efter deres studentereksa-men – de ufaglærte studenter. Mange af de ufaglærte stu-denter har en almengymnasial uddannelse i bagagen.
Størstedelen af en ungdomsårgang – ca. 70 pct. - vælger i dag en gymnasial uddannelse efter grundskolen. Men flere og flere studen-ter har ikke gennemført eller er i gang med videre uddannelse hhv. to og fem år efter deres studentereksamen.
Med udsigt til mangel på kvalificeret arbejdskraft er det problematisk, at flere og flere studenter ikke gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. De er ufaglærte studenter.
For 2019-studenterårgangen er det næsten hver tredje student, som to år efter studentereksamen ikke er i gang med videre uddannelse. For 2013-årgangen var det kun hver femte student.
Hvis man ser på udviklingen i andelen og antallet af ufaglærte studenter fem år efter studentereksamen, er der stadig mange ufaglærte studenter, og der har været en stigning siden 2013-studenterårgangen på lidt mere end 700 ufaglærte studenter.
Mere end 11 pct. af 44.000 unge, der blev studenter i 2013, kunne
kategoriseres som ufaglærte studenter fem år efter studentereksamen.
Af de ca. 46.300 unge, som blev studenter i 2016, var ca. 12 pct. ufaglærte studenter fem år efter studentereksamen. Der har altså været en stigning i antallet og andelen af ufaglærte studenter fem år efter studentereksamen.
Formålet med de gymnasiale uddannelser er at forberede de unge
til videregående uddannelse. At så mange er ufaglærte studenter
hhv. to og fem år efter studentereksamen sætter derfor spørgsmålstegn
ved, om gymnasiet lever op til dette formål.
Mange ufaglærte studenter har en almengymnasial
studentereksamen i bagagen
På tværs af de gymnasiale uddannelser er der en stor andel af ufaglærte
studenter fem år efter studentereksamen. Blandt de ufaglærte studenter er det særligt dem med en almengymnasial studentereksamen, der er overrepræsenteret.
Næsten 3 ud af 4 har en almengymnasial studentereksamen af de studenter fra 2016-studenterårgangen, der fem år efter er ufaglærte studenter, og flest har en stx-eksamen. For 2016-studenterårgangen udgør de ufaglærte stx-studenter 50 pct. af alle de ufaglærte studenter.
Blandt hf-studenterne findes den største andel, der ikke er i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamen. Blandt de treårige gymnasiale uddannelser har hhx den højeste andel af ufaglærte studenter på tværs af studenterårgange.
Med det betydelige behov for kvalificeret arbejdskraft og herunder for, at flere får en faglært uddannelse, bør der være politisk fokus på, at:
- Øge rekrutteringen til erhvervsuddannelserne blandt unge med studenterbaggrund
- Oprette praksisrettede studieretninger på stx, der er rettet mod erhvervsuddannelser og praksisrettede videregående uddannelser.
Data
Opgørelsen, der er anvendt i denne analyse adskiller sig fra tidligere DI-analyse ’Flere ufaglærte studenter fem år efter studenter-eksamen’. Tidligere blev der brugt data fra Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.dk, hvor der nu bliver brugt data fra Danmarks Statistiks forskeradgang. Det skyldes at Børne- og Undervisningsministeriets opgørelsesmetode ikke er statisk, men dynamisk.
Ved sidste opdatering af ufaglærte studenter fra Børne- og Undervisningsministeriet var der en stor korrigering af de ufaglærte studenter fra 2015-studenterårgangen. Andelen af ufaglærte studenter blev ændret fra 17,3 pct. til 12,7 pct., hvorfor det er forventeligt at Børne- og Undervisningsministeriets opgørelse for 2016-studenterårgangen vil ændre sig nogenlunde tilsvarende.
Andelen af ufaglærte studenter for 2016-studenterårgangen jf. Børne- og Undervisningsministeriet er opgjort til 17,2 pct. For illustration se nedenstående figur.
