Studenter med lave karakterer kommer oftere ikke videre i uddannelse
Flere år efter studentereksamen er mange studenter ikke i gang med eller har gennemført en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse – de er ufaglærte studenter. Det gælder især studenter med lave karakterer fra grundskolen og gymnasiet.
Størstedelen af en ungdomsårgang vælger i dag en gymnasial uddannelse efter grundskolen. Med udsigt til mangel på kvalificeret arbejdskraft er det problematisk, at stadigt flere studenter ikke efter-følgende gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Det er særligt studenter med lave karakterer fra gymnasiet, der bliver ufaglærte studenter sammenlignet med øvrige studenter. De, der fem år efter studentereksamen fortsat er ufaglærte studenter, afsluttede deres studentereksamen med et betydelig lavere karaktergennemsnit end andre studenter fra samme årgang. Karakterforskellen er markant og på mere end ét karakterpoint.
Desto lavere karakterer studenterne har fra gymnasiet og grundskolen, desto oftere bliver de ufaglærte studenter fem år efter studentereksamen.
18,8 pct. af studenterne fra 2016 med et gennemsnit på 4 eller derunder fra gymnasiet er ufaglærte studenter fem år senere. Til sammenligning gælder det for 4,5 pct. af studenterne med et gennemsnit på 10 eller derover.
Det samme gælder også for de studenter, der startede på gymnasiet med lave karakterer fra grundskolen. 21,8 pct. af de elever, der starter på gymnasiet med under 4 i gennemsnit fra grundskolen, er ufaglærte studenter fem år efter studentereksamen. Det samme gælder for 6,4 pct. af de elever, som fik 10 eller derover.
En overrepræsentation af mænd blandt ufaglærte studenter
Blandt de ufaglærte studenter fra 2016-studenterårgangen er mere end 60 pct. mænd. Overrepræsentationen skal ses i lyset af, at mænd generelt er underrepræsenteret på de gymnasiale uddannelser. På 2016-studenterårgangen var lidt mere end 45 pct. mænd.
