Gode vilkår for erhvervslivet betyder mere for yderkommuner end udflytning af arbejdspladser
Der er i de to aftaler om udflytning af statslige arbejdspladser blevet flyttet ca. 7.600 arbejdspladser frem til marts 2022. I samme periode har det private erhvervsliv øget beskæftigelsen med 130.000 personer i de samme kommuner.
I de to politiske aftaler ”Bedre Balance I” og ”Bedre balance II” fra henholdsvis november 2015 og januar 2018 blev det besluttet at udflytte knap 8.000 arbejdspladser til byer uden for hovedstadsområdet. Der er indtil videre blevet udflyttet statslige arbejdspladser til 47 kommuner. Til sammenligning er den private beskæftigelse i de samme kommuner steget med 130.000 personer. Det er mere end 16 gange så mange.
Anm.: Afgrænsningen af private arbejdspladser er fra Danmarks Statistik (se mere i metodeafsnit), mens de udflyttede arbejdspladser er fra Indenrigs- og Boligministeriet. Der er alene medtaget kommuner, hvortil der er sket en udflytning af statslige arbejdspladser.
Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Boligministeriet og Dansk Industri
Går man et spadestik dybere, så ses det, at forskellen mellem udflytning og væksten i private arbejdspladser er størst i Region Midtjylland. Her har væksten i private arbejdspladser oversteget udflytningen af statslige arbejdspladser med faktor 30.
Det samme billede gør sig gældende i alle andre regioner, hvor væksten i den private beskæftigelse har været mange gange større end udflytningen af statslige arbejdspladser.
Anm.: Afgrænsningen af private arbejdspladser er fra Danmarks Statistik (se mere i metodeafsnit), mens de udflyttede arbejdspladser er fra Indenrigs- og Boligministeriet. Der er alene medtaget kommuner, hvortil der er sket en udflytning af statslige arbejdspladser.
Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Boligministeriet og Dansk Industri
Der er lavet status på udflytningerne i 2019, 2021 og 2022, hvor det ses, at man efterhånden er ved at være i hus med udflytningen. Der er således udflyttet mere end 99 pct. af de planlagte arbejdspladser.
Uanset hvilken tidsperiode man undersøger, så er det helt tydeligt, at det private erhvervsliv skaber markant flere job i kommunerne end udflytningen af statslige arbejdspladser. I 2019 havde der været en vækst i erhvervslivet i kommuner, som har modtaget udflyttede arbejdspladser på knap 65.000 i forhold til 2016. Det var i 2021 faldet til lidt under 53.000, men er så efterfølgende stedet til hele 130.000 personer.
Anm.: Afgrænsningen af private arbejdspladser er fra Danmarks Statistik (se mere i metodeafsnit), mens de udflyttede arbejdspladser er fra Indenrigs- og Boligministeriet. Der er alene medtaget kommuner, hvortil der er sket en udflytning af statslige arbejdspladser.
Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Boligministeriet og Dansk Industri
Det viser med stor tydelighed, at det private erhvervsliv er den bedste motor til at skabe lige muligheder i hele landet. Derfor bør man fra offentlig side fokusere indsatsen på gode vilkår for erhvervslivet i stedet for hvor man placerer nye eller hvor man omrokerer eksisterende statslige institutioner hen.
DI har netop gennem en årrække haft fokus på vilkårene for det private erhvervsliv med årlige målinger af erhvervsvenligheden. Og der er netop en sammenhæng mellem gode vilkår og vækst i beskæftigelsen, som vist i analysen ”Gode kommunale erhvervsvilkår er en byggesten til lokal jobfremgang”.
Hvordan man så får skabt de gode vilkår for erhvervslivet er ikke en let øvelse. Det kræver en vedvarende indsats fra kommunerne gennem en årrække. DI har dog samlet et katalog af forslag til hvordan man sikrer vækst landet over i kataloget ”Hele Danmark skal blomstre”.
Der er naturligvis flest kommuner, der i ikke har fået nogen udflyttede arbejdspladser, da det jo netop er yderkommuner, der skulle udflyttes arbejdspladser til. Blandt de resterende 47 kommuner har godt halvdelen fået op til 100 arbejdspladser, mens der er ti, som har fået mere end 300 arbejdspladser.
Anm.: I faktaarket fra ministeriet er ikke alle arbejdspladser kommunalt fordelt. I de tilfælde har DI skønsmæssigt fordelt arbejdspladserne mellem de relevante kommuner.
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet og Dansk Industri
Udflytningen af arbejdspladser rammer bredt over det meste af landet. Dog med undtagelse af kommunerne med de største byer samt hovedstadsområdet, hvor meget få modtager udflyttede arbejdspladser.
Anm.: I faktaarket fra ministeriet er ikke alle arbejdspladser kommunalt fordelt. I de tilfælde har DI skønsmæssigt fordelt arbejdspladserne mellem de relevante kommuner.
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet og Dansk Industri
Sådan har vi gjort
Opgørelsen af udflytningen af statslige arbejdspladser kommer fra Indenrigs- og Boligministeriet ”Fakta-ark: Status på Bedre Balance I og II”, juni 2022.
Bortset fra enkelte institutioner er de udflyttede arbejdspladser opdelt på byer i denne opgørelse. I de tilfælde, hvor det ikke fremgår af opgørelsen er der i stedet set til de oprindelige aftaler. I enkelte tilfælde er antallet af ansatte fordelt ligeligt mellem de relevante byer.
De kommuner som har modtaget udflyttede statslige arbejdspladser kan ses i nedenstående tabel.
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet og Dansk Industri
Antallet af lønmodtagere er opgjort ud fra lønmodtagerbeskæftigelsen via forskeradgang. Her er der opdelt på sektorer, hvor den offentlige sektor er defineret som ”Offentlig forvaltning og service”, mens den private sektor er ”Virksomheder og organisationer”. Der er set bort fra de personer, som ikke kan sektorplaceres.
En lønmodtager kan være i flere job på samme tid. Der er prioriteret mellem de forskellige job ved først at se på timetallet, derefter den smalle løn og til sidst den brede løn. Hvis en person kun er ansat en del af en måned, så er det alene den del, som tæller med.
Medmindre andet er angivet, så er antallet af lønmodtagere beregnet for de kommuner, hvortil der er sket en udflytning af statslige arbejdspladser.
