Antallet af vækstiværksættere stiger, men der er langt til tidligere tiders niveau

I 2021 var der i alt 631 vækstiværksættere i Danmark, som havde en årlig vækst i antal medarbejdere på mindst ti procent de foregående tre år (vækstiværksættere defineres nedenfor). Det er en stigning på knap 6 procent i forhold til året før.

På trods af et år med stor fremgang i økonomien og et stærkt arbejdsmarked, så ligger antallet af vækstiværksættere på stort set samme lave niveau som i de seneste godt ti år. Dermed er vi langt fra at opfylde målet om, at Danmark skal have mindst 1.000 vækstiværksættere i 2030. Et mål, som DI tidligere har anbefalet regeringen at sætte for Danmarks kommende iværksætterstrategi, som ventes lanceret i løbet af efteråret.¹

Hvis vi zoomer ind på vækstiværksætternes geografiske fordeling, er der klart flest i region Hovedstaden. I hovedstadsregionen var der i den seneste vækstperiode 2018-2021 i alt 278 vækstiværksættere, som skabte 4.582 private fuldtidsjob.² I de øvrige regioner bidrager vækstiværksætterne også med mange nye private arbejdspladser.

Selvom vækstiværksætterne defineres ud fra deres vækst i antal fuldtidsansatte – og dermed i sagens natur bidrager positivt til den samlede jobskabelse – så er det bemærkelsesværdigt, hvor stor en andel af jobskabelsen, der er koncentreret inden for dette virksomhedssegment. Således stod de i gennemsnit bag knap hvert tiende nye job i den private sektor på landsplan i de seneste tre treårige vækstperioder før coronakrisen (2014-2017, 2015-2018 og 2016-2019). Der ses her på årene før coronakri-sen, da de store fald i beskæftigelsen under nedlukningerne i 2020-2021 får vækstiværksætternes bidrag til jobskabelsen til at fremstå som kunstigt højt i disse år. Hvert tiende nye private job er en væsentligt højere andel, end antallet af vækstiværksættere tilsiger, som udgjorde blot 2 procent af det samlede antal virksomheder i de samme tre vækstperioder.

Der er dog store forskelle på vækstiværksætternes bidrag til jobskabelsen mellem landsdele. De største bidrag finder vi i Nordsjælland samt Vest- og Sydsjælland, hvor vækstiværksætterne tegnede sig for hele 15 procent af den samlede private jobskabelse i de to landsdele i de tre vækstperioder før coronakrisen. Modsat var vækstiværksætternes andel af den samlede private jobskabelse lavest i Københavns omegn, Nordjylland og Østsjælland med 6-7 procent.

Fælles for stort set alle landsdele er, at vækstiværksætternes bidrag til jobskabelsen var endnu mere udtalt under coronakrisen, hvor især København blev ramt af store jobtab. Hvis vi medtager de to vækstperioder 2017-2020 og 2018-2021 under corona i opgørelsen, så stod vækstiværksætterne i gennemsnit bag knap hvert femte nye job i den private sektor i denne landsdel. På landsplan var det 12 procent af den private jobskabelse. Dermed var vækstiværksætterne med til at holde hånden under arbejdspladserne i coronaårene.

Vækstiværksætterne er kendetegnet ved, at de fordeler sig bredt mellem brancher. Særligt inden for handel, bygge og anlæg, information og kommunikation samt videnservice er der mange vækstiværksættere. Godt seks ud af ti vækstiværksættere tilhørte således en af disse brancher. Set i forhold til branchernes størrelse var der dog flest vækstiværksættere inden for industri og transport, hvor de udgjorde ca. 4 procent af virksomhederne i disse brancher. Også inden for information og kommunikation var der relativt mange vækstiværksættere repræsenteret set i forhold til andre brancher.

Virksomhederne ser flere vækstbarrierer det kommende år

Det er nødvendigt, at der findes et vækstlag af virksomheder på tværs af brancher og landsdele, der skaber vækst og nye jobs og bidrager med innovative løsninger.³ Men vækstlaget er udfordret, og vækstiværksætterne – og virksomhederne generelt – ser flere barrierer, der kan stikke en kæp i hjulet for deres udviklingsmuligheder.

I en ny rundspørge blandt DI’s medlemmer peger hver tredje unge virksomhed (defineret ved, at de er stiftet inden for de sidste syv år) således på utilstrækkelig adgang til kvalificerede medarbejdere som en vækstbarriere det næste år. Hos de mere etablerede virksomheder er det 43 procent, der angiver dette som en vækstbarriere. Usikkerhed (blandt andet som følge af krigen i Ukraine, høj inflation og stigende renter) fremhæves også som en væsentlig vækstbarriere hos både de yngre og mere veletablerede virksomheder.

Omkring hver fjerde af de yngre virksomheder peger også på administrative byrder og dårligt samarbejde med det offentlige samt finansielle begrænsninger som væsentlige vækstbarrierer. Det er en del flere end blandt de mere etablerede virksomheder, hvilket formentlig hænger sammen med, at virksomheder ofte har brug for ny risikovillig kapital i opstartsfasen. Kun 6 procent af virksomhederne angiver, at de ingen vækstbarrierer ser for det næste år.

For at sikre et større fokus på at skabe flere vækstiværksættere og styrke iværksætterindsatsen i Danmark, præsenterede DI i foråret 14 politiske forslag til, hvordan vi opfylder målet om mindst 1.000 vækstiværksættere i Danmark i 2030. Forslag, der kan skabe nye, stærke vækstiværksættere over hele landet og være med til at gøre Danmark til en af verdens førende startup-nationer.

Her kan du læse mere om DI’s udspil til en ny iværksætterpolitik for Danmark: En ny iværksætterstrategi for Danmark.

Sådan har vi gjort

Analysen er udarbejdet på baggrund af Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase som indeholder alle nyregistrerede virksomheder i Danmark. Det vil sige, at en ny virksomhed i et år er en reel ny virksomhed og ikke en virksomhed, der f.eks. er blevet aktiv efter at have været inaktiv i de foregående år eller blot har fået ny ejer. Derudover er Iværksætterdatabasen afgrænset til kun at indeholde reelt nye virksomheder, der for første gang får en aktivitet eller en indtjening svarende til et halvt årsværk. Dermed udelades hobbylignende virksomheder med en lille eller ingen aktivitet i analysen.

For at kunne opgøre antallet af vækstiværksættere og deres geografiske fordeling anvendes også Danmarks Statistiks Firmastatistik, der indeholder oplysninger om virksomhedernes omsætning og antal fuldtidsansatte (der bruges i definitionen af vækstiværksættere) samt branche og landsdel. I analysen ses udelukkende på den private sektor, hvor brancher domineret af det offentlige er udeladt.

Ved at anvende disse dataregistre og -afgrænsninger var der i alt 631 vækstiværksættere i Danmark, som tilsammen skabte 8.737 fuldtidsjob i vækstperioden 2018-2021. Antallet af vækstvirksomheder og deres jobskabelse har været næsten uændret i de seneste godt ti år og er derfor et godt stykke fra tidligere tiders niveau.

Fodnoter

1. Se Dansk Industri (2023): En ny iværksætterstrategi for Danmark.
2. Hertil skal lægges et næsten tilsvarende antal fuldtidsjob, som vækstiværksætterne skabte fra etableringsåret frem til startåret i vækstperioden.
3. Se Dansk Industri (2023): Nye virksomheder skaber vækst, men få vokser sig store og stærke.