Hver tredje detailvirksomhed kom ud af 2022 med røde tal på bundlinjen
På tværs af alle detailhandlens brancher blev bundlinjen forringet betragteligt fra rekordåret 2021 til det inflationsprægede og svære 2022. Syv ud af ti forringede resultatet i forhold til 2021, og knap hver tredje detailhandelsvirksomhed kom ud af 2022 med underskud.
I den samlede detailhandel faldt andelen af virksomheder med underskud fra 24 pct. i 2019 til 18 pct. i 2021. Fra 2021 steg andelen igen til 31 pct. i 2022. Særligt i branchen Internethandel, postordre mv. kom mange virksomheder ud af 2022 med røde tal på bundlinjen. Her steg andelen af virksomheder med un-derskud fra 2021 til 2022 fra 27 til 42 pct. Også i dagligvarehandlen var der en kraftig stigning i andelen af virksomheder, som havde et negativt driftsresultat i 2022. Hvor kun 15 pct. af supermarkederne havde underskud i 2021, var det i 2022 mere end hvert tredje.
Anm.: Kun virksomheder med mindst én ansat er vist. En virksomhed har underskud, når driftsresultatet er negativt.
Kilde: Årsregnskaber fra Lasso X
Både internet- og dagligvarehandlen oplevede stor fremgang i 2021, hvor de mange coronarestriktioner medførte, at mange danskere flyttede deres forbrug væk fra tjenester som f.eks. restaurantbesøg og rejser og over mod varer. Omvendt var 2022 præget af prisstigninger, der i stor stil fik forbrugerne til at skifte til billigere alternativer, hvor det var muligt. Det gik blandt andet ud over de traditionelle supermarkeder, der i kroner og øre oplevede en tilbagegang i omsætningen på trods af de stigende priser, mens discountforretningerne omvendt oplevede en markant omsætningsfremgang.
Detailhandlen med forbrugerelektronik samt med beklædning og fodtøj er de eneste underbrancher i detailhandlen, hvor andelen af virksomheder med underskud er lavere end i 2019, før coronapandemien. Når begge brancher har klaret sig pænt gennem 2022, kan det dels skyldes et efterslæb i efterspørgslen efter elektronik som følge af de massive problemer med forsy-ningskæderne i slutningen af 2021, og dels at afviklingen af
coronarestriktioner førte til en fornyet efterspørgsel efter tøj til brug uden for hjemmet.
Det er især blandt de mindste og de helt store detailhandelsvirksomheder, at driftsunderskuddene var udbredte i 2022, mens de mellemstore detailvirksomheder med 50-99 ansatte i højere grad fastholdt positive resultater. Mere end hver tredje detailhandelsvirksomhed med mere end 100 ansatte afsluttede 2022 med et negativt driftsresultat, mens det i 2021 kun var godt hver tiende.
Anm.: Kun virksomheder med mindst 1 ansat er vist.
Kilde: Årsregnskaber fra Lasso X
Flertallet af detailhandelsvirksomhederne kom således ud af 2022 med et positivt driftsresultat, selv om andelen var mindre end året inden. Til gengæld er der også et stort flertal på 69 pct. af detailhandelsvirksomhederne, der oplevede en tilbagegang i driftsresultatet fra 2021 til 2022. På tværs af detailhandlen havde 43 pct. af virksomhederne således både overskud i 2021 og 2022, men oplevede et mindre overskud i 2022 end i 2021. Hertil kommer 19 pct., der oplevede, at et overskud i 2021 blev vendt til et underskud i 2022, og 7 pct., der havde underskud i begge år og et større underskud i 2022 end i 2021.
Supermarkeder, varehuse mv. skiller sig særligt negativt ud med en andel på hele 77 pct., der oplevede en forringelse af driftsresultatet fra 2021 til 2022, og det er også blandt supermarkederne, at man finder den største andel, der vendte et overskud i 2021 til et underskud i 2022. I internethandlen, hvor andelen af virksomheder med underskud ellers var højest i både 2021 og 2022, var det omvendt kun 62 pct., der oplevede en forringelse af driftsresultatet.
Anm.: Kun virksomheder med mindst én ansat og regnskaber i både 2021 og 2022 er vist.
Kilde: Årsregnskaber fra Lasso X
Når driftsresultatet sættes i forhold til virksomhedens aktiver, fås afkastningsgraden som et mål for, hvor god virksomheden er til at omsætte den investerede kapital til overskud. Det bedste afkast af den investerede kapital blev både i 2019, 2021 og 2022 skabt i detailhandlen med tekstiler og husholdningsudstyr, hvor der i 2022 i gennemsnit blev tjent 9 øre pr. investeret krone i virksomhederne. Afkastet blev dog næsten halveret i forhold til 2021, hvor der i gennemsnit blev tjent 16 øre pr. investeret krone.
Fra detailhandlen med tekstiler og husholdningsudstyr er der pæn afstand ned til branchen med næsthøjest afkastningsgrad, nemlig detailhandlen med beklædning og fodtøj, hvor der i 2022 i gennemsnit blev tjent 6 øre pr. investeret krone. Beklædning og fodtøj er til gengæld den eneste underbranche i detailhandlen, hvor der i 2022 blev tjent mere pr. investeret krone, end der blev tjent i 2019.
Anm.: For at korrigere for ekstreme observationer, er de 5 pct. højeste og laveste afkastningsgrader i hvert år erstattet med hhv. 5. og 95. percentil. Kun virksomheder med mindst én ansat er vist.
Kilde: Årsregnskaber fra Lasso X
Sådan har vi gjort
Vi har hentet årsregnskaber for perioden 2019-2022 fra Lasso X. Vi betragter kun virksomheder med mindst én ansat i de enkelte regnskabsår.
Klassifikationen i størrelsesgrupper er dannet på baggrund af det indberettede antal ansatte i det enkelte regnskabsår. En virksomhed betragtes som havende underskud, når driftsresultatet før finansielle og ekstraordinære poster er negativt.
Der indhentes ét regnskab pr. cvr-nummer. Indregningen af butikskæder i analysen afspejler dermed virksomhedskonstruktionen i den enkelte kæde.
I alt indgår regnskaber fra 6.148 virksomheder i analysen. De fordeler sig således på detailhandlens underbrancher:
