Danmark i bund på vilkår for generationsskifte

Efter afskaffelsen af formueskattekursen i 2015 beskattes virksomheder, der skifter hænder indenfor familien, nu på samme niveau som f.eks. fri formue. Dermed står Danmark relativt alene i Europa som et af de få lande, der hverken har afgiftsfritaget generationsskifter eller har en lempeligere beskatning af virksomheder, der generationsskiftes, end andre former for arv.

Generationsskifteskatten er blevet strammet i Danmark

Den danske bo- og gaveafgift på generationsskiftende virksomheder (”Generationsskifteskatten”) har i mange år været uændret på 15 pct. af virksomhedens værdi.

Undtagelsen var dog perioden 2016-19, hvor afgiften gradvis blev lempet på initiativ af den tidligere V-regering.¹

Ifølge det oprindelige lovforslag, skulle afgiften lempes gradvist, indtil den fra og med 2020 skulle udgøre 5 pct. Da den efterfølgende S-regering tiltrådte i 2019 valgte den imidlertid at tilbagerulle lempelsen, så afgiften ikke – som forudsat i lov-forslaget – nåede 5 pct. i 2020 men i stedet blev forhøjet til de 15 pct., afgiften havde været på før 2016.

Lempelsen fra 2016 blev ikke mindst gennemført af den nytiltrådte V-regering for at imødekomme den reelle forhøjelse af generationsskiftebeskatningen, der fulgte af SR-regeringens beslutning om at afskaffe formueskattekurs-cirkulæret med virkning fra februar 2015. Således var det vurderingen, at den aftalte lempelse kunne bidrage til at modvirke effekten af den betydelige stigning i skattegrundlaget ifm. generationsskifte, det havde medført, at formueskattekursen blev afskaffet.

Generationsskifteskatten på tilbagetog i Europa

At generationsskifteskatten blev tilbagerullet til 15 pct. uden en genindførsel af formueskattekursen,² har samlet set medført en forværring af vilkårene for generationsskifte. Mens det således er blevet dyrere for virksomheder at generationsskifte i Danmark, har udviklingen været den modsatte i udlandet.

Alene indenfor de seneste 20 år har fem lande i EU’s Indre marked helt afskaffet generationsskifteskatten – heriblandt vores naboer i Sverige og Norge. Derudover har også Østrig, Tjekkiet og Slovakiet afskaffet afgiften.

Udover egentlige afskaffelser har en række europæiske lande vedtaget lovgivning, der sikrer lempeligere skatteregler for generationsskifte. Mens nogle lande har lempet selve afgiftssatsen har andre forhøjet de bundfradrag, der typisk gør sig gældende, når virksomheder skifter hænder. Derudover har nogle lande også givet forsigtighedsfradrag i den værdi virksomheden vurderes til mv.

Generelt gælder dog, at der i de fleste lande er krav om, at man beholder virksomheden i en årrække efter overtagelse for at kunne nyde godt af de fordelagtige skattevilkår. Disse ejertidskrav er indrettet på mange forskellige måder og varierer fra tre år i Belgien til 10 år i Spanien.

Derudover har nogle lande, herunder Tyskland, forskellige skatteregler afhængig af, hvor længe arvingen beholder virksomheden efter et generationsskifte. Beholder arvingen virksomheden i mindst fem år friholdes 85 pct. af værdien for beskatning, mens man helt friholdes for beskatning hvis man beholder virksomheden i mere end syv år. Derudover stiller bl.a. Tyskland også krav om, at der i en årrække efter overtagelsen ikke efterfølgende må ske udflytning af virksomheden samt at der ikke må gennemføres fyringsrunder over en vis procentuel andel af medarbejderstaben.

Efter afskaffelsen af formueskattekursen gælder der imidlertid ikke længere sådanne lempeligere regler i Danmark, hvor beskatningen af virksomheder, der går i arv, nu er underlagt samme beskatning som arv i form af fri formue. Udover Danmark, er i det i Europa nu kun Slovenien, Litauen, Grækenland og Island, der fortsat beskatter generationsskifte af en virksomhed på niveau med almindelig arv.

En ejerform med stor betydning udenfor de store byer

Dansk Industri (DI) har siden afskaffelsen af formueskattekursen i 2015 gentagende gange advaret mod de negative konsekvenser, som forringelsen af vilkårene for generationsskifte risikerer at få for dansk erhvervsliv.

For at understøtte denne indsats har DI udgivet flere analyser, der viser den store betydning, ejerledede og familieejede virksomheder har for dansk økonomi – og særligt for erhvervsudviklingen uden for de større byer, hvor der er bred politisk enighed om at være særligt opmærksom på vilkårene for det private erhvervsliv.

Analysen ”Ejerledede og familieejede – en ejerform med stor betydning” (april 2018) viser således, hvordan ejerledede og familieejede virksomheder er den dominerende ejerform i Danmark. Det gælder først og fremmest i forhold til antal af virksomheder, der er ejer- eller familieejede. Men også målt på antallet af medarbejdere, løn, omsætning og værditilvækst er deres bidrag til dansk økonomi betydelig, omend mindre en antallet af virksomheder umiddelbart tilsiger. Sidstnævnte afspejler ikke mindst, at ejerformens forekomst er størst blandt mindre virksomheder og er relativt sjældnere blandt de største virksomheder.

I forhold til brancher viser analysen endvidere, at ejerledede og familieejede virksomheder er nogenlunde lige dominerende på tværs af brancher, hvis man ser på antallet af virksomheder. Måler man på antallet af medarbejdere dominerer ejerformen dog særligt inden for industri og transport.

Geografisk fylder de ejerledede og familieejede virksomheder mest i Region Sjælland og mindst i Hovedstadsregionen. Det gælder både på antal virksomheder, men særligt målt på antal medarbejdere.

Den geografiske betydning udfoldes yderligere i analysen ”Højere generationsskifteskat kan berøre op til ¾ af private arbejdspladser uden for de store byer” (2019), hvor DI sætter særligt fokus på den betydning, som familieejede virksomheder spiller uden for de større byer. Analysen viser således, at ejerformen er særligt udbredt i kommuner, der ligger længere fra de større byer. Her beskæftiger familieejede og ejerledede virksomheder således ca. tre ud af fire privatansatte. Til sammenligning er tilsvarende tal blot to ud af fem i større bykommuner eller kommuner tættere på de større byer.

Fodnoter

1. Lempelsen blev aftalt i forbindelse med finansloven for 2016 og gennemført med vedtagelsen af L 183 den 2. juni 2017.
2. Eller tilsvarende skematisk værdifastsættelse af virksomheder ved generationsskifte