Styrket klimafinansiering er afgørende for at nå de globale klimamål
Organisationen Climate Policy Initiative (CPI) peger på, at verden årligt har brug for gennemsnitligt 8,3 tusind milliarder dollar klimafinansiering frem mod 2030. Det svarer til mere end en seksdobling af de nuværende 1,3 tusind milliarder dollar, der i 2021/2022 blev givet i klimafinansiering. Det kalder på klare, langsigtede investeringsrammer, som muliggør en accelerering af den klimafinansiering, der skal kickstarte den grønne omstilling.
Ved COP15 i København i 2009 vedtog det globale nord en aftale om hvert år at mobilisere 100 milliarder dollar til klimafinansiering i det globale syd. Aftalen blev senere forlænget til 2025, og det er derfor ved dette års COP29 i Baku, Aserbajdsjan, at der skal træffes beslutninger om rammer for klimafinansiering og sættes nye langsigtede klimafinansieringsmål.
Executive Secretary for UNFCCC, Simon Stiell, har tidligere udtalt, at klimafinansiering er den store drivkraft for klimahandling. Det gælder særligt i det globale syd, som i øjeblikket falder bagefter det globale nord i deres grønne omstilling. Derfor er der brug for, at mere finansiering trækkes fra subsidier til fossile brændsler og i stedet rettes mod klimaafværgelse og -tilpasning. Danmark har kastet sig ind i klimafinansieringsdagsordenen, hvor der er gode muligheder for danske virksomheder, der udvikler og udbyder de grønne løsninger, som verden efterspørger.
