Grøn Gas Konference bød på en række spændende oplæg. Nedenfor kan du læse en kort gengivelse af dagen, der bød på gode oplæg, diskussioner og ambitioner.

Først og fremmest skal der lyde en stor tak til de gode oplægsholdere på Grøn Gaskonference og til de 300 interesserede deltagere, der fyldte salen i Dansk Industri helt op.

Jane Glindvad Kristensen fra Energistyrelsen satte gang i konferencen ved at give en status på branchen, det grønne kryds og det politiske arbejde. Hun brugte udtrykket snubletråde om processen med at få biogasudbuddet godkendt i EU-Kommissionen, en proces der runder to år når første udbud forhåbentlig afvikles ultimo marts måned.

Der er ikke udsigt til, at der udstedes oprindelsesgarantier til biogas i det kommende udbud, men biogasproducenterne kan frasige sig støtte og dermed opnå oprindelsesgarantierne.

Herefter fulgte tre korte oplæg om CO2-afgifter.

Torsten Hasforth fra Concito fortalte blandt andet, at den tyske Miljøstyrelse har opgjort skadeseffekten af en ton CO2 til 1.946 kr.

Niels Peter Nørring fra Landbrug og Fødevarer forsikrede at landbruget vil leve op til reduktionsmålene – men at de ikke kan acceptere en CO2-afgift på biologiske processer.

Henrik Dietrichsen fra Egernsund Wienerberger teglværk er udsat for meget stramme klimakrav til byggematerialer og kommende CO2-afgifter, der sammenlagt gør det meget svært at producere tegl i Danmark.

Det internationale perspektiv

Susanne Bro Christensen fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Mieke Decorte fra European Biogas Association gav os det europæiske udsyn. Reguleringen for mere biogas, VE-baseret brint og deraf afledte brændsler triller ud af EU-kontorerne til implementering i Danmark og de andre medlemsstater. Biogasproduktionen stiger kraftigt i disse år, ikke blot i Danmark, men også i Frankrig, Italien og UK.

Ole Fich fra CIP gav os indsigt i snubletråde for biogasprojekter i andre europæiske lande. Det er særligt borgerprotester, der gør det vanskeligt at få biogasprojekterne godkendt. Der opleves undertiden fantasifulde protester om at biogas giver anledning til cancer og øger drivhuseffekt.

Dansk biogasproduktion og -forbrug

Søren Eriksen fra Viegand Maagøe og Peter Engelbrektsen fra Arla gav os indsigt i industriens muligheder for klimaomstilling ved elektrificering eller biogas. Det er teknisk muligt at elektrificere 92% af energiforbruget, men der er kun økonomi i at elektrificere 17%.

Der hersker vist ingen tvivl om, at biogassen er vigtig til klimaomstillingen af industrien.

Jonas Svendsen fra Nature Energy gav os indblik i, hvordan biogasproducenterne arbejder med de rigtige input til biogasproduktion for at opnå den bæredygtighed i biogasproduktet som kunderne efterspørger og vil betale for. Vi hørte blandt andet at nogle biogaskunder ikke vil have biogas der er produceret på grundlag af affald, som der er betalt for.

Henrik Laursen fra Bigadan ønsker og trak perspektiverne op for en støttefri biogasproduktion. Som Henrik sagde; biogassen leverer på de svære udfordringer, biogassen kan lagres billigt, og den kan løse klimaproblemet i den tunge transport og i elsektoren når vejret er for dårligt, så vindmøller og solceller ikke leverer. Energikunderne skal selv vælge deres vej til klimaomstilling og købe oprindelsesgarantier på biogas hvis det er den løsning, der passer dem bedst teknisk og økonomisk. Lige nu overstiger interessen for at udvikle nye biogasprojekter de mængder som det kommende udbud vil omfatte og det bliver spændende at se om det udmønter sig i en række støttefri biogasanlæg.

Michael Lundgaard Thomsen fra Aalborg Portland lagde hånden på kogepladen. En samlet CO2 emission fra energiforbrug og fra kalkens omdannelse til cement på 2 mio. ton om året skal reduceres til 600.000 ton i 2030. Derfor byder de ind på CCS-udbuddet i juni måned og de forventer at skulle bygge et CO2-fangsanlæg der fylder lige så meget som den nuværende cementfabrik og som koster mere end en ny cementfabrik. Hvis Aalborg Portland vinder udbuddet vil anlægget stå klar i 2029.

Peter Biltoft-Jensen fra Ørsted slog fast at brintmarkedet i Holland og Tyskland er stort og kan trække udbygningen af en brintinfrastruktur fra danske havmølleparker til deres tunge industrier. Men nye havmølleparker bliver ikke bygget, hvis der ikke er sikkerhed for, at brintinfrastruktur er klar til at modtage energien. Der er brug for politiske beslutninger om brintinfrastrukturen.

Politikere i panelet: hvordan lykkes vi?

Skatteminister Jeppe Bruus, Rasmus Langhoff og Henrik Frandsen rundede dagen af med en paneldebat.

Jeppe Bruus erkendte, at det åbenlyse problem i den grønne omstilling er mangel på arbejdskraft og gennemførelse af lovgivning.

De grønne gasser skal være et eksporteventyr, sagde Rasmus, og han blev bakket op af de to andre politikere, som var enige om at det skal være muligt at eksportere biogas og brinten og ikke mindst de danske biogasløsninger, der har bragt dansk biogasproduktion i en international førerposition.

Henrik Frandsen slog fast, at det er vigtigt at vi får bygget brintinfrastrukturen til tiden og dimensioneret til fremtiden.

Tak til oplægsholderne for at give os en god dag med nye indsigter om de grønne gasser og tilgrænsende problemer. Tak til Karin Cruz Forsstrøm for at lede os gennem dagen og ikke mindst tak til de 300 fremmødte deltagere. Vi håber, I havde en god dag.

Tak til vores gode studentermedhjælper Johan Hegaard Liborius for at løfte en stor arbejdsbyrde med mange praktiske ting og tak til Anne Rosted fra vores Eventcenter for igen at få alt med lokaler, tilmelding, registrering, forplejning, dekorationer og meget mere til at spille.