20.08.18 DI Digital Nyheder

Christian Hannibal ny chef for DI’s digitaliseringspolitik og daglig leder af DI Digital

Christian Hannibal er i dag blevet udnævnt som chef for DI’s digitaliseringspolitik og daglig leder af DI Digital. Udnævnelse er en del af DI’s stadigt stærkere fokus på digitalisering i samfundet og i erhvervslivet.

Som digitaliseringspolitisk chef får Christian Hannibal det daglige ansvar for fagenheden Digitaliseringspolitik, som har til opgave at bistå medlemsvirksomhederne med at drage det fulde udbytte af den digitale omstilling og for at bidrage til udviklingen af den hjemlige politik på området. Samtidig bliver Christian Hannibal udpeget som daglig leder af DI Digital.

Formålet med den nye stilling er at styrke DI’s indsats på digitaliseringsområdet.

Direktør og medlem af DI’s direktion Lars Frelle-Petersen har det øverste ansvar i DI for sammen med medlemsvirksomhederne og den øvrige direktion at udvikle DI’s digitale ambitioner. Lars Frelle-Petersen har fortsat det overordnede ansvar for DI Digital, ligesom han står i spidsen for medlemsrelationerne. 

Christian Hannibal er 38 år og uddannet cand.scient.pol. fra Syddansk Universitet i 2006. Han har har været i DI siden 2011, hvor han blandt andet har været fagleder for DI’s Digitaliseringsindsats ”Vind Fremtiden”.

Relateret