soendergaard.com
DI Digital Nyheder

It’s electrifying: Udstilling om dansk elektronik

It's electrifying - sådan omtaler vi vores nye udstilling i Industriens Hus. Du kan komme ind fra gaden og eksempelvis se små robotter der lærer børn at kode, fremtidens digitale politibetjent, lab-udstyr til DNA vækst og meget mere.

”Sjovt, cool, fedt, sejt”
Det siger folk, når de kommer ind, og ser vores nye udstilling. Kom du også ind i DI og besøg udstillingen. Se de små robotter, der lærer skolebørn at kode, fremtidens digitale politibetjent, en maskine til DNA vækst og meget mere. DI viser, hvordan vi i Danmark udvikler, designer og fremstiller hightech elektronikprodukter. Udstillingen er åben hele sommeren i dagtimerne, og er gratis for publikum.

Udstillere

Danfoss, Deif
Develco, Ektos 
GPV, Kubo Robotics 
Motorola, Terma
Prevas, Xtel Wireless

Viser det vi kan
I Danmark udvikler, designer og laver vi hightech produkter, proppet med viden og innovation. Elektronik er meget mere og andet end det, vi importerer fra Kina.

I dag handler elektronik om digitalisering, programmering og intelligent styring. Og knap så meget om kobberviklinger og printplader. Sådan har det været længe, og i dag er vi med til at forme den digitale transformation. Sammen med alle andre i den digitale verden er elektronikvirksomhederne med til at skabe produkter og løsninger, der forbinder mennesker. Gør verden grønnere. Arbejdsgange smartere. Som højner velfærden. Øger sundheden.

Vidste du at...

Kun fem procent af al software i verden sidder i en PC. Resten sidder i alt mulig fra medicinskudstyr til rumraketter.

Relateret