13.02.20 DI Digital Nyheder

Ros til DF-forslag om 5G-pulje

Den 7. februar fremsatte Dennis Flydtkjær (DF) et beslutningsforslag om en innovationspulje til 5G, der skal hjælpe industrien i gang med at anvende teknologien. Det er et godt forslag, som vi håber, at resten af Folketinget vil tage godt imod.

Danmark er på mange områder en frontløber inden for digitalisering. Men i udbredelsen af 5G skal vi til at komme op i gear - og det kan kun gå for langsomt.

Derfor lander DF’s beslutningsforslag på et meget tørt sted, for forslaget vil sætte gang i en 5G-revolution med en forsøgs- og innovationspulje. Det er et forslag, der spejles i DI’s 2030-plan, og det fortjener ros.

Samtidig foreslår DF at oprette en pulje til at teste 5G-teknologien, som skal fremme digitaliseringen og den grønne omstilling i relevante sektorer.

I 2030 planen efterlyser vi, at regeringen bør fremme udbud og anvendelse af avancerede teknologier bl.a. ved at afsætte midler til pilotforsøg med 5G.

Beslutningsforslaget peger også på, at Danmark tidligere har været i førerpositionen, når det kom til digitalisering og introduktion af nye teknologier på teleområdet. Men vi er sakket bagud i forhold til 5G-teknologien. Men den nye pulje skal sætte Danmark på rette kurs, så vi igen kan bryste os af at være i front med digitaliseringen og den grønne omstilling.

Vi håber, at Folketingets partier vil bakke om op forslaget fra DF og igen sætte fart i udviklingen på teleområdet.  

Læs om forslaget til en Innovationspulje til 5G.

Relateret