12.05.20 DI Digital Nyheder

Genåbning af mødecentret i Industriens Hus

Nu kan du igen som medlem af DI leje mødelokaler i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Alle kan desuden leje konferencelokaler, da de nu også er genåbnet.

Vi følger naturligvis altid sundhedsmyndighedernes retningslinjer, og det er vigtigt for os, at du som arrangør og deltager i møder og konferencer i Industriens Hus altid føler dig tryg.

Derfor har vi iværksat en række tiltag for at kunne leve op til de krav og forventninger, som man med rette kan stille til os. Disse er f.eks.:

  • Allerede ved ankomsten til Industriens Hus er der automater med håndsprit tilgængelige, ligesom der er placeret håndsprit og informationsmateriale ved alle strategiske steder i Industriens Hus og i alle lokaler.
  • Alle kontaktpunkter og overflader rengøres grundigt to gange om dagen, og alle lokaler rengøres mellem hvert møde, ligesom skriveredskaber sprittes af mellem hvert møde.
  • Alle vores lokaler er indrettet, så der er en meters afstand mellem alle deltagere og indlægsholdere.

Al forplejning er portionsanrettet og al vand serveres på flaske. Vi arbejder hele tiden på at optimere vores tiltag, så du som arrangør og deltager altid kan være tryg, når du befinder dig i Industriens Hus.

Genåbningen gælder også DI's konferencecenter ved Nyborg.

Læs næmere om retningslinjerne for arrangementer i Industriens hus her.

Læs nærmere som samme retningslinjer, når det gælder Gl. Vindinge her.

Relateret