FOTO: Colourbox

12.11.21 DI Digital Nyheder

Implementering af IT fører til store gevinster for virksomhederne

Digital omstilling handler ikke kun om avanceret teknologi. En ny analyse fra DI viser, at virksomheder kan hente store gevinster ved at investere i basale IT-systemer, som CRM, ERP, Cloud Computing og højhastighedsbredbånd.

Danske virksomheder klarer sig generelt godt sammenlignet med de øvrige OECD lande når det kommer til anvendelsen af digitale teknologier. Mere end ni ud af ti virksomheder i Danmark havde i 2020 adgang til en højhastighedsbredbåndsforbindelse, hvilket var den klart højeste andel blandt EU15-landene. Danmark er også at finde i det digitale førerfelt i Europa, når det gælder Cloud Computing og Enterprise Resource Planning (ERP). 

Det er meget positivt, at de danske virksomheder er så godt med. Dog halter vi efter, når det kommer til anvendelsen af CRM systemer, som bruges til at styre kunderelationer. Analysen fra DI viser, at det kun er hver tredje virksomhed i Danmark, som benytter sig af CRM systemer. Det placerer os på en beskeden ottendeplads blandt EU15-landende.

Det skal vi have gjort noget ved, for som analysen også viser, er der store produktivitetsgevinster forbundet med de fire nævnte IT-systemer, heriblandt særligt CRM.

Derfor er det også en dagsorden, som vi i DI Digital vil arbejde videre med løbende. Vi skal have skabt de den rigtige hjælp og de rigtige rammer så flere virksomheder kommer i gang med brugen af digitalisering på tværs af det private erhvervsliv.

Det er med det i sigte, at Prezentor 26. november afholder seminaret: Sådan håndterer du de største udfordringer i CRM. I DI Digital glæder vi os til at være med til at bidrage til dagsordenen.   

Rikke Hougaard Zeberg

Rikke Hougaard Zeberg

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3173
  • Mobil +45 2084 0194
  • E-mail riz@di.dk

Relateret indhold