25.02.21 DI Digital Nyheder

Sammen fastholder vi Danmarks digitale førerposition

Verden er i en global krise og Covid-19 har betydelige omkostninger for virksomheder, brancher og samfund på tværs af hele kloden. I Danmark har vi dog indtil videre klaret os relativt fornuftigt gennem den globale pandemi, ikke mindst takket være vores førerposition på det digitale område. Det er rigtig gode erfaringer fra en svær tid, som vi skal drage endnu mere nytte af. Og vi skal gøre det sammen.

Verden er i en global krise og Covid-19 har betydelige omkostninger for virksomheder, brancher og samfund på tværs af hele kloden. I Danmark har vi dog indtil videre klaret os relativt fornuftigt gennem den globale pandemi, ikke mindst takket være vores førerposition på det digitale område. Det er rigtig gode erfaringer fra en svær tid, som vi skal drage endnu mere nytte af. Og vi skal gøre det sammen.

Stort set hele verden har igangsat vidtgående samfundsdigitalisering på baggrund af Covid-19. Her i Danmark har vi længe været med på den digitale dagsorden. Men selvom vi stadig er førende, så er det nødvendigt at justere perspektivet på digitalisering med fokus på gentænkning og styrket dialog om, hvor vi gerne vil hen som digitalt samfund – og så få de nye initiativer og satsninger defineret og sat i søen. Virksomheder og myndigheder skal bruge erfaringerne fra det seneste år som et digitalt springbræt til at effektivisere forretningsprocesser, løfte kvaliteten af deres ydelser og udvikle nye innovative produkter.

DI ønsker at skabe et stærkere og mere velstående velfærdssamfund og en stærkere konkurrencekraft i vores virksomheder. Som et bidrag til den indsats, samler vi topledere fra danske virksomheder i en taskforce - CEO Commitment. De danske topchefer samles om et konkret ansvar. Ikke for at komme med strategi og lange planer, men for at komme med konkret prioritering af indsatsområder. Hvor vil vi gerne hen med digitaliseringen af vores samfund? Og hvordan får vi alle med – borgere, samlet erhvervsliv og myndigheder? Læs mere om CEO Commitment her.

For DI Digitals mange innovative og dygtige medlemmer inden for elektronik, software, robotteknologi, iot og meget, meget mere ligger der store muligheder – men også forpligtelser – foran os.

De kommende generationer vil bebrejde os alle, hvis vi ikke griber de muligheder, vi har nu – både når det gælder teknologi og digitalisering.

Den digitale branche har kompetencerne, der kan være med til at løfte digitaliseringen i Danmark til helt nye højder – og dem skal vi bruge optimalt, meningsfuldt og ansvarligt til gavn for hele samfundet, og så tilliden til det digitale står stærkt.

DI Digitals medlemmer har nogle af de konkrete værktøjer til, hvordan vi bruger digitalisering og teknologi til at løse nutidens store udfordringer indenfor fx klima og miljø, sundhed og pleje, effektiv produktion og fremtidens arbejdspladser. Det er branchen, der udvikler de løsninger, der kan løfte hele dansk erhvervsliv og dermed sikre et erhvervsliv, der står stærkt i fremtiden. Det er branchen, der kan nytænke vores velfærd, hvor vi løfter vores børns læring ved brug af VR-teknologi, eller bistår vores myndigheder med at løfte brugeroplevelsen i mødet med det offentlige til nye højder. Det er Danmark, der får glæde af, at branchen sammen med sine private og offentlige kunder i hånden bagefter kan fortsætte ud i verden og vise vores ansvarlige og bæredygtige digitale og teknologiske løsninger frem.  

Rikke Hougaard Zeberg
Skrevet af:

Rikke Hougaard Zeberg

Relateret indhold