Traffic Manager Casper Rouchmann fra Templafy var en af oplægsholderne til DI Handels event om LinkedIn. Her gav han syv konkrete tips til LinkedIn annoncering.

30.10.19 DI Handel Nyheder

Syv konkrete tips til din LinkedIn annoncering

Det sidste år er der kommet flere gode grunde til at satse på LinkedIn. Platformen har bl.a. fået nye annonceformater og kampagnemålsætninger, og brugerbasen er vokset. Du får derfor her syv tips til annoncering på LinkedIn.

Der kan ligge stor værdi i at kunne afgrænse målgrupper med afsæt i arbejdsplads, jobfunktion og virksomhedsstørrelse. Data vi kun finder på LinkedIn. Den data har LinkedIn altid rummet, men særligt det sidste års tid er der kommet flere gode grunde til at satse på platformen.

Over 80 DI Handel medlemmer var derfor samlet torsdag den 24. oktober 2019 til arrangementet “Få succes med integreret B2B-markedsføring på LinkedIn”. Her var Traffic Manager Casper Rouchmann fra Templafy en af oplægsholderne, og han gav syv konkrete tips til, hvordan LinkedIn annoncering kan styrke din virksomheds bundlinje.

Læs også: Lav indhold til sociale medier, der skaber engagement

1. Installer LinkedIn Insight Tag

Med LinkedIn Insight Tag  kan du målrette dine annoncer korrekt.Dette værktøj muliggør nemlig konverteringssporing, webstedsmålretning og webstedsdemografi for LinkedIns annoncekampagner. Du kan læse mere her: LinkedIn Insight Tag

2. Brug muligheden for ekskludering

Brug muligheden for ekskludering i annonceringen, så du ikke bruger penge på kunder, du allerede har solgt til eller egne ansatte. Det kan nemt gøres ved at uploade et Excel-ark med de, du ikke vil annoncere til.

3. Lav lister med potentielle kunder

Det kan være en god idé, at bruge data om potentielle kunder fra andre platforme til din LinkedIn annoncering. Når du laver lister over de, du gerne vil annoncere til, skal du dog huske at bruge virksomhedsnavne og ikke listeindivider, da de kan være svære for LinkedIn at finde.

4. Brug tekst i dine annonceringsbilleder

Som du måske ved, har Facebook begrænsninger for den tekstmængde, du må benytte i dine annonceringsbilleder. Det er der ikke på LinkedIn. Det er derfor en god idé, at udnytte denne mulighed til at skrive fængende og konverterende tekst i dit billedmateriale.

5. Brug video – og husk undertekster

90 pct. af brugere på sociale medier ser video uden lyd og lydløs er også default indstillingen på størstedelen af sociale medier. Det er derfor vigtigt at huske undertekster. Derudover klarer video sig også langt bedre i algoritmen end andre formater, fordi de sociale medier ønsker flere videoer på deres site.

Læs også: Event om Content Marketing med fokus på video i Aarhus

6. Brug ”skills” som målretning

Det er ikke altid, at det kun er jobtitlen og jobfunktionen, der beskriver, hvad folk rent faktisk laver. Et godt råd er derfor at kombinere det med andre filtre, så du er sikker på, at ramme de rigtige mennesker. Brug f.eks. ”skills” til at filtrere din målgruppe og find derigennem deres kerneområder.

7. Lær af din konkurrenters annoncering

LinkedIn har en annonceknap, hvor du kan se alle aktive annonceringer en virksomhed har. Det kan med fordel bruges til at få et indblik i, hvad dine konkurrenter har annonceret og dermed hvad de satser på, og hvordan de rammer deres målgruppe. Du kan nemlig også se effekten af annonceringen, hvorfor du kan lære af deres successer, men også fejltrin. 

Læs også: Marketingnetværk – dit forum for sparring

Relateret