2019 bliver et spændende år på digitaliseringsfronten. Ud over en teknologisk udvikling, der hele tiden byder på nye landvindinger, hvor kunstig intelligens og robotter vinder indpas i stadig flere virksomheder, er der også stort politisk fokus.

Det er helt naturligt, og derfor er det også særligt spændende, at vi går ind i et valgår. 

For som Frankrigs præsident Macron sagde om kunstig intelligens og den allestedsnærværende digitalisering i marts 2018: "Denne revolution er ikke en teknologisk revolution, men en politisk revolution."

Og det er jo sandt. Man kan ikke stå i spidsen for et samfund uden at tage stilling til digitalisering, der er én af de største forandringskræfter, der findes. Det ville være ansvarsforflygtelse.

Fake news, hackinger, cybertrusler, overvågning, persondata, robotternes indtog på arbejdsmarkedet, nye digitale forretningsmodeller, digitale kompetencer, digital skat, digital læring og en offentlig sektor, der leverer bedre service og mindre bureaukrati gennem digitlisering. Det er alle teknologipolitiske emner, som var vigtige i 2018, og som kun bliver vigtigere i 2019.

Væk er den tid, hvor politikerne kunne ignorere diskussioner om digitalisering, fordi de handlede om teknik. Nej, vi må alle udvise digital ansvarlighed og tage stilling og ejerskab til teknologiudviklingen: Hvad vil vi og hvad vil vi ikke?

Regeringen har lovet en strategi for kunstig intelligens og en national robotstrategi.

De to løfter må ikke blive obstrueret af et Folketingsvalg. Tværtimod må det være en bunden opgave for enhver fremadskuende regering at træffe valg om, hvilken retning vi skal i som samfund - også på teknologiområdet.

Efter det seneste folketingsvalg i sommeren 2015 lavede den daværende smalle V-regering et regeringsgrundlag på 40 sider. I det blev ordet “digitalisering” nævnt én gang.

Da V-K-LA-regeringen trådte til i slutningen af 2016, blev “digitalisering” nævnt ikke færre end 36 gange. Det var tegn på, at digitaliseringen var blevet politisk uomgængelig, og der har da også været fuld blus på de digitaliseringspolitiske kedler i de seneste år. Fra digitale vækststrategier over cybersikkerhedsstrategier til Disruptionråd med statsministeren for bordenden og det første teleforlig siden 1999.

Når en ny regering træder til efter et valg, er målet ikke nødvendigvis, at “digitalisering” bliver nævnt flere end 36 gange i regeringsgrundlaget. Det vigtigste er, at politikerne tager stilling både til skyggesiderne og de enorme potentialer ved digitaliseringen.

Det samme skal vi gøre i vore virksomheder. Vi skal tage bekymringer om misbrug af data alvorligt og give forbrugerne mulighed for at vælge løsninger, der er digitalt ansvarlige. Og vi skal tage medansvar for at løfte de digitale kompetencer i samfundet. 

Vores samfund er ikke en førerløs bil, hvor vi kan overlade styringen til teknologien. Vi har brug for, at vi har hånden på rattet.