På søndag 30. juni drager Danmarks nye statsminister, Mette Frederiksen, til sit første EU-topmøde, hvor hun sammen med EU’s stats- og regeringschefer skal forsøge at nå til enighed om, hvem der skal stå i spidsen for Europa-Kommissionen de næste fem år. Kampen om topposterne i EU-systemet er naturligvis spændende. Men det vigtigste bliver nu engang den politik, der skal gennemføres. Dansk Industri har hele 47 konkrete politikforslag til den næste Kommission, der kort kan opsummeres i fire prioriteter:

Grøn vækst kræver globalt lederskab

Hvis vi skal vinde kampen mod global opvarmning, kræver det et stærkt og forpligtende internationalt samarbejde som EU kan være garant for. Danske virksomheder er førende inden for udvikling af innovative løsninger, der er nødvendige for at sikre grøn vækst. Hvis vi skal have en chance for at nå ambitiøse klimamål, er det afgørende, at EU skaber de bedst mulige vilkår for danske virksomheder, der bl.a. er stærke inden for  vedvarende energi, energieffektivitet, vandforsyning og cirkulær økonomi. DI håber, at den nye Kommission vil bane vejen for en bæredygtig retning i EU ved at indføre et mål om et klimaneutralt Europa senest i 2050.

Digitalisering gennem innovation og tillid

Den digitale udvikling er begyndt at vinde indpas i danske virksomheder: Vindmøller producerer mere strøm, cementfabrikker bliver mere energieffektive, analyseinstrumenter sikrer højere fødevaresikkerhed. Denne type landvindinger afhænger af reguleret dataudveksling på tværs af grænser. EU har derfor brug for at nedbryde interne barrierer og forbedre den digitale infrastruktur. Derudover investerer både USA, Kina og Japan mere i forskning og udvikling, end EU gør. Det er derfor afgørende for europæisk konkurrenceevne, at EU øger de fælles investeringer i f.eks. innovation og kunstig intelligens. Men digitalisering og tillid skal gå hånd i hånd. Ingen af digitaliseringens gevinster kan indfris, hvis europæiske virksomheder og borgere ikke har tillid til, at deres data behandles på ordentlig vis. Cybersikkerhed og effektiv privatlivslovgivning på EU-plan er derfor en forudsætning for en effektiv digitaliseringsdagsorden.

Bevare og fremme reguleret frihandel

Danske virksomheders eksport udgør halvdelen af Danmarks samlede BNP. 825.000 danske arbejdspladser afhænger af eksport til udlandet. Derfor skal EU blive ved med at føre en ambitiøs handelspolitik og åbne døre til endnu flere markeder for danske virksomheder. Det er ikke kun med til at øge væksten og skabe job. Mere frihandel betyder også flere innovative, grønne, danske løsninger i hele verden til gavn for alle. Frihandel skal dog være reguleret, så både store og små lande spiller efter de samme spilleregler. Derfor skal EU også kæmpe for at forsvare frihandelsdagsordenen, som er forankret i Verdenshandelsorganisationen, WTO. Kommissionen skal også forny reglerne, så vi kommer ulovlig statsstøtte til livs og sikrer fri og fair konkurrence.

Udvikle og sikre et velfungerende indre marked

Den fjerde prioritet er på sin vis den vigtigste. Et velfungerende indre marked er nemlig forudsætningen for de øvrige ambitioner. Færre barrierer for varer og tjenesteydelser internt i EU vil gøre europæiske værdikæder mere effektive og øge danske virksomheders konkurrenceevne på globalt plan. Et reelt indre marked for energi vil gøre grønne løsninger langt mere effektive – ikke bare i Danmark men i hele Europa. Et bedre indre marked for data vil øge mulighederne for dataudveksling og forskning i blandt andet kunstig intelligens. Det indre marked er EU’s vækstmotor og dét, der også sikrer sammenhængskræft i Europa. Det bør være EU-Kommissionens vigtigste fokusområde, når de inden længe tager hul på en ny æra i EU-politik. 

Dansk erhvervslivs ønsker kan ikke opfyldes af én Kommissionsformand, men er derimod en opgave for hele EU-fællesskabet. Og DI er på erhvervslivets vegne mere end parate til at spille en konstruktiv rolle i den proces.

Læs også: Blog: Hvem skal stå ved roret i EU?