23.01.20 DIB Blog

Styrk gevinsten ved at skabe private arbejdspladser i kommunerne

Danske kommuner skal (fortsat) kunne se en økonomisk gevinst ved at lægge grunden til at fastholde og tiltrække private arbejdspladser. Til gavn for egne borgere, nabokommuner - og Danmark som helhed, blogger skattepolitisk chef Jacob Bræstrup, DI.

”Glem ikke erhvervslivet i opgør om udligningen” – lød opfordringen fra Børsens leder torsdag. Hos DI er vi enige. Og det er heldigt, for lederen henviser faktisk til os, når den opfordrer politikerne til at huske, at den kommende reform ikke kun handler om, hvilke kommunerne, der får – og fra hvem.

Det handler mindst lige så meget om, hvilke incitamenter, kommunerne får til at opføre sig på en bestemt måde – herunder til at være erhvervsvenlige.

DI’s opfordring er krystalklar: Kommunerne skal (fortsat) kunne se en økonomisk gevinst ved at skabe grobunden for at fastholde og tiltrække private arbejdspladser – uanset om disse arbejdspladser udfyldes af kommunens egne borgere, eller om de ansatte er pendlere fra nabokommuner. Denne gevinst bør være uafhængig af det øvrige udligningssystem, der rettelig bør fokusere på kommunens borgere: Hvor meget de tjener, og hvor meget de trækker på de offentlige kasser.

Læs også: DI's analyse: Beløn kommunerne for privat jobskabelse 

Gevinsten ved at være skabe og fastholde private arbejdspladser i kommunen skal dække de kommunale omkostninger, der nødvendvis følger heraf. Og give kommunerne en tilskyndelse til at skabe rammerne for endnu flere arbejdspladser. Til gavn ikke kun for sine egne borgere, men også for nabokommuner – ja for Danmark som helhed.

Om noget skal gevinsten styrkes. Og som minimum bør den reformeres.

Kommunerne får i dag to kontante gevinster ved at kunne tiltrække og fastholde private arbejdspladser: De modtager en andel af selskabsskatten fra private virksomheder, der er aktive i kommunen. Og de har ret til at opkræve en lokal dækningsafgift på værdien af lokale erhvervsejendomme baseret på bygningens værdi.

Men som DI gentagende gange har påpeget, rummer begge disse indtægtskilder deres udfordringer.

Derfor har DI foreslået, at der i stedet indføres en kommunal jobpræmie pr. privat arbejdsplads i kommunen. Jobpræmien skal helt erstatte den del af selskabskatten, som i dag uddeles til kommunerne, og den skal herudover helt eller delvis erstatte kommunernes indtægt fra dækningsafgiften.

Alt efter model vil jobpræmien udgøre 5-6.000 kr. pr. privat arbejdsplads. Vælges den store model, skal staten spæde til med ekstra finansiering, mens den lille model kræver ingen finansiering.

Begge modeller er provenuneutrale for kommunerne under ét. Dermed også sagt, at der både vil være ’vindere’ og ’tabere’, hvis man blindt tæller kroner og ører sammenlignet med i dag.

Det har DI gjort i en analyse, der offentliggøres i dag. Her har DI lavet en kontrafaktisk analyse af, hvordan det ville have påvirket de kommunale indtægter, hvis vi de seneste tre år havde haft DI’s model.

Tendenserne er klare: Hvor de kommunale indtægter fra selskabskat og dækningsafgift i dag er meget ulige fordelt, ville indtægterne – uanset model – fordele sig mere ligeligt mellem kommunerne, hvis DI’s model havde været i brug.

Som konsekvens, ville kun cirka 12 kommuner rent faktisk tabe penge - sammenlignet med i dag. Heraf er cirka halvdelen af dem kommuner med dækningsafgift. Den ubestridt største ’taber’ er Billund, men det er alene fordi Billund i den målte periode har haft en ekstraordinær høj indtægt fra selskabsskatten. I vores forslag er Billund fortsat blandt den del af kommunerne, der modtager mest.

DI’s model skal dog ikke vælges på grund af sine fordelingsmæssige effekter mellem kommunerne. Den skal vælges på grund af sit styrkede incitament til at skabe og fastholde private arbejdspladser i hele landet.

Og fordi den giver kommunalbestyrelserne et meget mere håndgribeligt måleredskab med en mere direkte sammenhæng mellem handling og konsekvens: Udvikler kommunen for eksempel et erhvervsområde med plads til 200 arbejdspladser, kan den også regne med at jobpræmien vokser tilsvarende.

Det er til at regne – og budgettere – med.

Af samme grund håber vi, at også de kommuner, som ved første øjekast står til at tabe på reformen, trods dette kan se perspektivet. Det samme gælder partierne på Christiansborg.

Læs også: Dækningsafgiften – et omvendt ACE-fradrag
Læs også: Status quo for dækningsafgiften for første gang siden 2011

Jacob Bræstrup

Skattepolitisk chef

  • Direkte +45 3377 3426
  • Mobil +45 2020 3232
  • E-mail jcb@di.dk

Relateret