23.10.20 DIB Blog

Nyt lovforslag giver Erhvervsstyrelsen urimelige kontrolbeføjelser

Et nyt lovforslag vil give Erhvervsstyrelsen mulighed for uvarslede kontrolbesøg på virksomheder uden dommerkendelse. Det vil give styrelsen mere indgribende adgang til virksomhederne, end politiet har, blogger underdirektør Peter Thagesen, DI.

Folketinget behandler aktuelt et forslag, der vil give Erhvervsstyrelsen ret til at gennemføre både varslede og uvarslede kontrolbesøg hos virksomheder, der eksporter ”dual-use produkter.” Det vil sige civile produkter, som også kan anvendes i en militær sammenhæng. Forslaget omhandler også virksomheder, der handler med lande omfattet af internationale sanktioner, f.eks. Nordkorea, Syrien og Rusland.

Det kan eksempelvis være anlæg til tørring af kartoffelmel, da et sådan anlæg også kan bruges til at indtørre bakterier til bakteriologiske våben. Eller industrielle drejebænke, da de kan bruges til at producere missiler. Eller visse former for kuglelejer, da de ligeledes kan anvendes til missiler.

Det er med andre ord ikke våben, tanks og andre former for militært udstyr, vi taler om.

Varslede besøg er meget velkomne

Danske virksomheder eksporterer mange forskellige typer af produkter rundt omkring til hele verdenen, og derfor er det også helt på sin plads at sikre, at den eksport sker indenfor gældende regler. Allerede i dag bruger danske virksomheder mange ressourcer på at sikre, at de overholder ikke kun danske og europæiske regler på dette område, men også amerikanske regler.

De varslede kontrolbesøg har vi derfor budt meget velkomne, for de kan være med til at styrke virksomhedernes håndtering af eksportkontrol gennem en god og tillidsfuld dialog med myndighederne. Det kan hjælpe virksomhederne, der lægger stor vægt på at overholde alle gældende regler. Ikke mindst fordi regelefterlevelsen i stigende grad bliver en license to operate. Overtrædelse af de amerikanske eksportkontrol kan eksempelvis save benene væk under en ellers velfungerende virksomhed.

Uvarslede besøg kan opleves meget voldsomme

Men de uvarslede kontrolbesøg uden dommerkendelse har vi af flere gode grunde vendt os kraftigt imod.

Vi kender dem fra andre områder. Det gælder f.eks. fødevarekontrollen, fiskerikontrollen og fartkontrollen. Her giver det mening, fordi man har behov for at kontrollere en her-og-nu hændelse. Eller noget, hvor man hurtigt vil kunne slette sporene, hvis man fik at vide, at der kom kontrol.

Men uvarslede besøg kan opleves meget voldsomme, når myndighederne uanmeldt står og vil have adgang til ens virksomhed. Derfor skal det også kun ske, hvis problemet er så stort, at det ikke kan løses ad anden vej. Og det skal overvejes meget grundigt, før man indfører det på nye områder.

Er forslaget overvejet grundigt?

Om de overvejelser har været foretaget er der god grund til at betvivle. I begrundelsen for at indføre de nye regler hedder det, ”at der i de senere år har været sager af politisk og mediemæssig bevågenhed om danske virksomheders overholdelse af reglerne”.

Det fremgår ikke, hvor mange sager der har været tale om. Men de sager, vi har kendskab til, kan tælles på én hånd. Og i ingen af disse sager er der endnu ført bevis for, at virksomhederne har overtrådt reglerne.

Dertil kommer, at formålet med et uvarslet kontrolbesøg vil være at undersøge lovligheden af virksomhedernes ”handelsdokumenter, kunderegistre, varefortegnelser m.v.” som det hedder af bemærkningerne til lovforslaget. Det er altså optegnelser, data mv., som man ikke med et snuptag kan bortskaffe eller ændre, hvis man får varsel om et kontrolbesøg.

Erhvervsstyrelsen må mere end politiet

Det er samtidig værd at bemærke, at toldmyndighederne allerede kan kontrollere de konkrete varer, som virksomhederne eksporterer. Politiet kan desuden – med en dommerkendelse i hånden - foretage ransagninger hos virksomheder, hvor der er mistanke om brud på reglerne.

Så når myndighederne nu får mulighed for at gennemføre varslede kontrolbesøg, er det svært at se, hvorfor de også har behov for at kunne foretage uvarslede kontrolbesøg uden en dommerkendelse.

Den undren bliver ikke mindre, når man læser lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at hvis ”der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse, vil Erhvervsstyrelsen ikke kunne anvende hjemlen til kontrolbesøg uden forudgående varsling”.

I sådanne sager skal Erhvervsstyrelsen således overdrage sagen til politiet. Ved at give Erhvervsstyrelsen mulighed for lave uvarslede kontrolbesøg uden en dommerkendelse vil man derfor give dem en mere indgribende adgang til virksomhederne, end den som politiet har. Men for sager af mindre alvorlig karakter end dem, hvor politiet allerede i dag skal gribe ind.

Det mener vi hverken er logisk eller rimeligt, og vi står ikke alene med den holdning. Også gode kræfter som Advokatrådet, Danske Advokater, Justitia og Institut for Menneskerettigheder har stillet sig kritisk overfor dette tiltag.

Nu mangler vi bare, at erhvervsminister Simon Kollerup lytter.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter Thagesen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3752
  • Mobil +45 2949 4569
  • E-mail pth@di.dk

Relateret