Det Hvide Hus forbereder massive investeringer i den amerikanske infrastruktur som led i den næste COVID-19 hjælpepakke. Ifølge en nylig artikel i mediet Bloomberg helt op til 1.000 milliarder dollar.

Ideen er ikke ny. Mere end en håndfuld gange har USA’s præsident Donald Trump forsøgt at sætte skub dagsordenen, og hver gang er uenighed om særligt økonomi kommet i vejen. Denne gang skal det være anderledes, lyder meldingen, og forventningen er, at vi inden for den næste måneds tid får et officielt udspil fra præsidenten.

Det er ikke så underligt, at Trump gerne vil indskrive sig i rækken af præsidenter, der har sat deres præg på den amerikanske infrastruktur. Infrastruktur har spillet en stor rolle i den amerikanske fortælling i årtier, og verden har i lange perioder kunne følge med i nyskabende ingeniørkundskab, store anlægsprojekter og signaturbyggerier.

Genrejsningen af USA ovenpå 1930’ernes depression startede med Franklin D. Roosevelts Work Progress Administration og de massive investeringer i alt fra lufthavne til veje og kloakker. Eisenhower tog initiativ til at udvikle tidens bedste motorvejsnetværk – det såkaldte Interstate Highway System i 1950’erne. Og selv Reagan hævede den føderale skat på gas tilbage i 1980’erne for at forbedre den offentlige infrastruktur.

Meget trænger til fornyelse

Én ting er det historiske aftryk. En anden ting er behovet. COVID-19 og den økonomiske krise, som USA befinder sig i, har sat det behov på spidsen. Men investeringerne er ikke ’bare’ et spørgsmål, om at få hjulene til at snurre hurtigere i verdens største økonomi.

Ifølge DI’s amerikanske søsterorganisation US Chamber of Commerce er 44 pct. af USA’s større veje i dårlig stand, 9 pct. af alle broer ’strukturelt mangelfulde’, motorvejsnetværket er fra 1960’erne og vandvejene fungerer mange steder med 100 år gamle dæmninger og vandlåse.

USA har forsømt at investere i infrastruktur samtidig med, at befolkningstallet er steget og trængslen tiltaget. Henved halvdelen af alle større byområder oplever pres på infrastrukturen, og milliarder af dollars går hvert år til spilde i tabt tid og på unødvendig afbrænding af brændstof.

Besværlig logistik for danske virksomheder

Det er ikke kun til gene for amerikanerne. Det er også en virkelighed som danske virksomheder, der opererer i USA, i stigende grad oplever og kan nikke genkendende til. Dyrere og længere transport og besværlig logistik er også kritisk for, hvor succesfuldt danske virksomhed klarer sig i USA.

Et friskt eksempel på de udfordringer, som danske virksomheder også oplever, knytter sig til den pt. utilstrækkelige havneinfrastruktur, der er afgørende for, at det amerikanske havvind-eventyr får luft under vingerne. Flere stater på den amerikanske østkyst er nu gået i gang med at se på, hvordan nødvendige havnefaciliteter - herunder adgangsveje - hurtigt kan anlægges.

Infrastruktur er et regeringsanliggende

Præsidenten og partierne er enige i behovet for investeringer i infrastruktur.

Men ligeså enige de er i behovet – ligeså uenige er de om finansieringen. At USA er i et valgår gør ikke tingene nemmere. Samtidig sker udrulningen af investeringerne ofte i et tæt partnerskab mellem det føderale, delstatslige og lokale regeringsniveau, og ansvaret for, at drive de forskellige projekter fremad – og betale for dem – er ofte en kompliceret proces.

Forhandlingerne om den næste COVID-19 hjælpe/stimulipakke finder sted henover sommeren. Den samlede pakke vurderes at komme til at udgøre henved 8 pct. af det amerikanske BNP. Der er flere ønsker og hensyn at tage i forhandlingerne, end der er penge, men investeringer i alt fra veje, broer, havne, tunneler til lufthavne, elnet og vandrensningsanlæg vil både afhjælpe akutte og langsigtede problemer i USA.

To årtier med investeringer

Set gennem en dansk prisme vil de amerikanske investeringer give mulighed for at bringe danske kompetencer i spil, når de mange infrastrukturopgaver skal løses – ikke mindst for rådgivende ingeniører og danske arkitekter.

Og skulle udførende byggevirksomheder, materialeproducenter eller producenter af maskiner og værktøj have mod på et eksporteventyr, så er håbet, at investeringerne vil rulle stabilt over de næste årtier.

At få del i den amerikanske i byggebranchen, kommer danske virksomheder ikke sovende til. Virksomheder vil bl.a. blive målt på deres bidrag til lokal jobskabelse og tidligere resultater. Men ikke mindst danske arkitekter og ingeniører har gennem tiden bevist, at mange døre åbner sig, når man kommer med nyskabende ideer, effektive løsninger og er i stand til at tænke fx liveability og bæredygtighed ind i projekter. 

Læs mere om planen her.