I de første uger af 2021 har danske virksomheder navigeret i en ny virkelighed i samhandlen med Storbritannien – Danmarks fjerde største eksportmarked og en vigtig del af værdikæden for mange danske virksomheder. Væk er Storbritanniens medlemskab af EU’s indre marked og toldunion, som i årtier har sikret en gnidningsfri samhandel. I stedet har vi fået en handelsaftale, som minder om vilkårene for samhandlen med Canada og Japan.

Der kan ikke ændres på, at brexit er en realitet. Dansk erhvervsliv er derfor nødt til at omstille sig til helt nye vilkår i samhandlen med Storbritannien. Forandringerne vil blive større i de kommende år, hvor Storbritannien forventes at divergere mere og mere fra EU’s regelsæt. Men der er mulighed for at påvirke myndighedernes udmøntning af handelsaftalen og presse på for mere og bedre vejledning. DI hører derfor meget gerne fra medlemmerne, så vi kan bringe konkrete udfordringer videre i systemet.

DI har allerede fået mange henvendelser fra medlemmerne. Henvendelserne varierer på tværs af brancher, men der er udfordringer, som går igen. Nedenfor kan du se de emner, som DI får flest spørgsmål om – og ikke mindst, hvordan din virksomhed navigerer bedst igennem udfordringerne.

Told

Det  er en stor lettelse for erhvervslivet, at der i sidste ende blev indgået en handelsaftale, som forhindrer høje toldsatser i samhandlen med Storbritannien. Desværre er der flere danske virksomheder, som alligevel bliver ramt af toldmure. Det skyldes, at mange danske virksomheder har globale værdikæder og dermed bliver ramt af to toldgrænser, da Storbritannien er trådt ud af EU’s toldunion. Er man i den situation, anbefaler DI, at man snarest søger om de rette toldbevillinger.

Hvis man eksempelvis importerer varer fra et tredjeland og derefter reeksporterer til Storbritannien, vil man blive mødt med et umiddelbart krav om to toldbetalinger. For at undgå dobbelt toldkrav kan man søge om bevilling til aktiv forædling. Gør man det, bliver tolden på råvarer, materialer og komponenter importeret til EU suspenderet.

På samme måde kan man søge om bevilling til passiv forædling, hvis man sender varer til reparation eller vedligeholdelse i Storbritannien. Det er til gavn for de virksomheder, der har en kontrakt med en britisk serviceleverandør.

Produkt- og mærkningskrav

Storbritannien har forladt EU’s indre marked og har indført egne produkt- og mærkningskrav. I første omgang minder Storbritanniens regler om EU’s produktkrav, men på sigt forventes reglerne at divergere. Danske virksomheder skal derfor tage stilling til, hvordan de vil forholde sig til Storbritanniens særskilte produktkrav.

Desuden har Storbritannien indført et nyt UKCA-mærke, som fra 1. januar trådte i stedet for EU’s CE-mærke. Frem til 1. januar 2022 er der en overgangsordning, hvor virksomhederne stadig kan bruge CE-mærke, hvis ikke der i mellemtiden sker ændringer i EU og/eller Storbritanniens produktkrav. Herefter er det kun UKCA-mærkede produkter, der kan sælges lovligt på det britiske marked.

En anden konsekvens af brexit er, at distributører i Storbritannien nu skal have status som importører, hvis de skal modtage varer direkte fra EU. Spørgsmålet er så, hvad man gør, hvis man som dansk virksomhed gerne selv vil have rollen som importør i Storbritannien. Har man et datterselskab i Storbritannien, kan det bruges, men DI’s generelle anbefaling er, at man tager stilling til, hvilken konstruktion der passer virksomheden bedst, da det også kan påvirke virksomhedens økonomiske forhold.

Medarbejdere

Storbritannien har ikke ønsket at opretholde arbejdskraftens fri bevægelighed. Derfor er det blevet meget sværere for virksomhederne at sende medarbejdere til Storbritannien. Aftalen fastholder muligheden for virksomhedsinterne udstationeringer og kortvarige forretningsrejser. Desværre er der flere uklarheder om, hvordan man får lovligt ophold og adgang til at udføre sit erhverv i Storbritannien. Derfor arbejder DI for bedre vejledning, og at oplysninger om Storbritanniens nye regler for arbejds- og opholdstilladelse bliver lettere tilgængelige. Heldigvis er der allerede en række officielle vejledningssider, som DI anbefaler, at man orienterer sig i.

For det første afhænger krav om visum af, hvor længe man opholder sig i Storbritannien, og hvilke opgaver man udfører. Det kræver eksempelvis ikke visum, hvis man deltager i konferencer eller underskriver kontrakter. Der er ligeledes ikke krav om visum, hvis man skal udføre service på et produkt, som virksomheden selv har fremstillet. Er man selvstændig serviceleverandør, er der derimod krav om visum. Som virksomhed bør man derfor orientere sig grundigt i, om ens planlagte aktivitet er omfattet af Storbritannien visumregler eller af listen over de aktiviteter, der er undtaget fra visumkrav.

For det andet har EU og Storbritannien ikke aftalt gensidig anerkendelse af professioner. For at få tilladelse til at udføre et reguleret erhverv i Storbritannien skal man derfor have sine erhvervsmæssige kvalifikationer godkendt hos lokale britiske myndigheder. Hvordan ansøgningsprocesserne kommer til at foregå, er endnu ikke faldet på plads, men man kan søge hjælp hos Storbritanniens Center for Professional Qualifications.

Nordirland

Nordirland har som følge af brexit fået en særstatus. Det skyldes, at EU’s udtrædelsesaftale med Storbritannien indebærer, at der ikke må komme en hård grænsen mellem Irland og Nordirland, da det vil bryde med fredsaftalen fra 1998. Derfor følger Nordirland stadig reglerne i EU’s indre marked og toldunion, selvom landet har forladt EU sammen med resten af den britiske union.

Mange virksomheder spørger derfor, om det kan være en fordel at etablere sig i Nordirland. Her anbefaler DI, at man som virksomhed ser tiden an, da der endnu er mange ubesvarede spørgsmål i forhold til Nordirlands status i forhold til EU og Storbritannien. På den korte bane har toldkontrollen og markedsovervågningen i Det Irske Hav også givet en del udfordringer for Nordirland.

Få mere at vide

På DI’s vejledningsside om brexit får du overblik over handelsaftalen og det seneste nye i forhold til EU’s handelsrelationer med Storbritannien. Du finder også en oversigt over DI’s brexit-eksperter, som står klar til at vejlede din virksomhed om de mange nye regler og procedurer.