Uden mulighed for at opdele i A- og B-aktier var en lang række af Danmarks største børsnoterede selskaberaldrig blevet til de globale væksteventyr, de er blevet.

Derfor er det dybt bekymrende, at Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen nu – stik mod hensigten - går til angreb på den velfungerende dansk A- og B-aktiemodel og begrænser selskabers adgang til vækstkapital.

EU-Kommissionens oprindelige direktivforslag havde ellers til formål at gøre det mere attraktivt for især små- og mellemstore virksomheder at rejse kapital på aktiemarkedet og at fremme selskabers mulighed for at bruge A– og B-aktier.

Forslaget vil således som udgangspunkt give alle europæiske virksomheder ret til at oprette aktieklasser med forskellige stemmevægte (A- og B-aktier). Kommissionen siger, at det er et problem, at der findes lande i EU, som forbyder det. Har man ikke mulighed for A- og B-aktier, er det nemlig begrænset hvor meget kapital et selskab kan hente på børsen, uden at de eksisterende ejere mister al kontrol med virksomheden.

Dette kan gøre en børsnotering uattraktiv for virksomheder med én eller få ejere, hvilket ofte er tilfældet i f.eks. SMV’er og fondsejede virksomheder.

Danmark tillader det allerede

Danmark er blandt de 12 lande i EU, der allerede tillader A- og B-aktier, så danske virksomheder har ikke det problem, som Kommissionen siger, at den vil gøre noget ved.

Det kan de til gengæld få med de nye regler. De vil nemlig betyde, at der kommer restriktioner på, hvordan man må bruge A- og B-aktier. Ligesom det bliver muligt for EU-lande at tilføje yderligere restriktioner.

For de lande, der ikke synes, det er en god idé med A- og B-aktier, er der altså rige muligheder for i praksis fortsat at gøre det uattraktivt. Mens Danmark og potentielt 11 andre lande er tvunget ud i begrænsninger. Kort sagt: den omvendte effekt end det, som hævdes at være formålet med direktivet.

Eftersom Danmark har de mest fleksible regler i EU på dette område, vil danske virksomheder blive dem, der rammest mest negativt af Kommissionens forslag.

En ulv i fåreklæder?

EU-Kommissionen har tidligere forsøgt at forbyde selskabers brug af A- og B-aktier, men måtte i 2007 opgive, da den ikke kunne skaffe dokumentation for, at lovregulerede begrænsninger i A- og B-aktier var en god idé.  

Det nye forslag ligner derfor en ulv i fåreklæder, eftersom konsekvensen af kommissionens forslag – trods et erklæret formål om at fremme A- og B-aktier – reelt er et angreb på A- og B-aktier ligesom forslaget fra 2007.

Oveni kommer så Parlamentets forslag, som gør det hele meget værre. De foreslår blandt andet, at A-aktier ikke må bruges på afstemninger på generalforsamlingen, hvis det er en aktionær (og ikke bestyrelsen), der har bedt om afstemningen. Og at A-aktierne heller ikke bør kunne bruges, når afstemningen handler om specifikke emner, herunder afstemninger om udbytte og ledelsesaflønning.

Parlamentet har bl.a. baseret disse forslag på fejlagtige oplysninger om, at afstemninger på generalforsamlingen, der er foreslået af aktionærer, kun er vejledende, hvis de vedtages.

Men i Danmark og de øvrige nordiske lande har enhver aktionær ret til at få et spørgsmål optaget på dagsordenen til afstemning på den ordinære generalforsamling, og alle generalforsamlingsbeslutninger er som udgangspunkt bindende for selskabet og dens ledelse. Det bekræfter en udtalelse fra fremtrædende professorer i de fem nordiske lande.

Samtidig har Parlamentet foreslået, at direktivets regler skal gælde alle fremtidige børsnoteringer i EU – ikke kun noteringer på vækstbørser.

Må sætte lid til danske politikere

Det endelige direktiv skal nu forhandles i en såkaldt trialog-forhandling mellem Rådet, EU-Parlamentet og EU-Kommissionen.

Rådets position forud for trialog-forhandlingerne er at fjerne alle unødvendige restriktioner fra forslaget, så direktivet ikke får en negativ effekt i et eneste EU-land.

Det er foreløbigt en sejr for den danske regering, som i forhandlingerne har lagt vægt på, at forslaget ikke skal medføre negative konsekvenser for det velfungerende danske A- og B-aktiesystem.

Vi er nu helt afhængige af, at Rådet står hårdt fast på sin position i Trialogforhandlingerne – og pure afviser EU-Parlamentets og Kommissionens forslag om diverse restriktioner.

Vi sætter vores lid til den danske regering, som gjorde det så godt i den indledende behandling i Rådet. Det er nu, det for alvor gælder!

Det endelige direktiv ventes vedtaget i foråret 2024.

Læs også: Ny dansk EU-politik skal have ”konkurrenceevne” øverst