Regeringens i de sidste dage stærkt omdebatterede skattelettelser vil øge arbejdsudbuddet med cirka 5.000 ekstra årsværk. Sådan lyder beregningerne fra regeringens regnemaskiner, og det stemmer overens med, hvad DI forventer.

Og hvorfor så det? Mange kunne måske i stedet tænke, at det omvendte snarere er tilfældet: Nu får man mere ind på lønkontoen for en uændret arbejdsindsats, så hvorfor ikke bare bruge de ekstra penge til at holde lidt mere fri?

Og sagen er da heller ikke så ligetil.

Skattelettelser giver nemlig to modsatrettede effekter på dem, der allerede arbejder: Den ene kaldes populært for ’hængekøjeeffekten’ og den effekt betyder, at flere penge mellem hænderne for en uændret arbejdsindsats fører til, at vi slænger os mere i hængekøjen, altså arbejder mindre.

Den anden effekt kalder vi gulerodseffekten, og den bevirker, at vi arbejder mere, hvis gevinsten ved at øge arbejdstiden bliver større.

Læs også: Glæde i DI: Efter 10 år får vi endelig en skattereform

Gulerod og hængekøje i slåskamp

Groft sagt er de to effekter i kamp med hinanden, og gulerodseffekten bliver den stærkeste, hvis man giver flest mulig personer en lavere skat på den næst tjente krone uden samtidig at give dem særligt mange penge i lommen, hvis ikke de øger arbejdstiden.

”Men jeg kan/vil ikke arbejde mere, selv om jeg får flere penge af det,” siger nogen så måske. Men til det er der kun at sige:

1) jo, du kan

og

2) al erfaring viser, at det vil du også gøre.

For at forstå det første er det værd at huske, at man ikke kun kan øge sin arbejdstid ved at arbejde en time ekstra om ugen. Man kan også øge sin arbejdstid ved at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, når man nærmer dig pensionen. Eller – hvis man er blandt de yngre – man kan begynde at arbejde i en yngre alder.

Herudover har langt de fleste danskere adgang til at veksle nogle af deres feriedage til arbejdstid. Og utrolig mange danskere er på deltid og kunne derfor relativt let – hvis ellers de kan få lov af arbejdsgiveren – øge deres arbejdstid.

Læs også: Gør som svenskerne: Få flere SOSU'er på fuldtid

Hvor er alle køkkenhaverne?

At de fleste danskere faktisk også vil arbejde mere, selv om de måske hævder det modsatte, er måske endnu sværere for de fleste at acceptere. For at forstå det, skal man huske, at livet ikke kun består af lønnet arbejde på den ene side og fritid i hængekøjen på den anden.

Vi danskere bruger også en stor klump tid på gør-det-selv arbejde i husstanden. Faktisk arbejder vi gennemsnitligt ligeså meget med den slags, som vi gør på arbejdspladsen. Men hvis vi får en større gevinst ved det lønnede arbejde, kan vi bruge pengene til at købe os fri af rengøring, maling, dækskifte, tøjvask og andre opgaver. På den måde får vi mere ”rigtigt fri”, selv om vi formelt set har brugt lidt mere tid på det lønnede arbejde. Groft sagt kan én times ekstra ’rigtigt’ arbejde måske veksles til to timers mindre rengøring og således én time ekstra med børnene.

”Men jeg elsker at lave husarbejde og bygge carport,” svarer nogle.

Og det kan meget vel være sandt. Men når man kigger nærmere på den påstand, så falder den ofte lidt fra hinanden. Det er fx de færreste husejere, der har en køkkenhave i dag, selv om de ikke er holdt op med at spise grøntsager. De bruger bare i stedet penge, de tjener på arbejde, til at købe grøntsager i et supermarked. Fordi det giver økonomisk mening.

Andre eksempler på den udvikling er opvaskemaskiner og støvsugere, skruemaskiner og robotplæneklippere. Motorsave og vaskemaskiner. Alt sammen eksempler på, hvordan vi veksler frugten af vores lønnede arbejde til at reducere den tid, vi behøver at bruge på ulønnet arbejde derhjemme.

I det hele taget viser det sig ofte, at der er en meget nær sammenhæng mellem de huslige gøremål, danskerne efter eget udsalg ’elsker’ at bruge deres sparsomme tid på, og så de opgaver, det faktisk giver økonomisk mening for folk at gøre selv. Når den økonomiske logik forsvinder, så fordufter kærlighedsforholdet som regel ofte også.

Læs også: Sådan får vi virksomhedernes grønne løsninger ned i milliardstor indkøbskurv

Højere værdi af timer

Der ligger stadig et kæmpe potentiale for at øge arbejdsudbuddet ved at skære ned på huslige opgaver, vi i virkeligheden helst er fri for.

Men den mest værdifulde effekt af skattelettelser er i virkeligheden slet ikke er de ekstra arbejdstimer, det afføder. Det mest værdifulde er, at de styrker danskernes gevinst ved gøre mere af det, de er bedst til. Altså at de leverer mest muligt værdi i de timer, de arbejder.

Det handler f.eks. om villigheden til at efteruddanne sig for at kunne få lidt mere i lønposen på sigt. Eller til at pendle eller flytte efter en højere lønnet stilling et andet sted i landet.

Den effekt sætter sig ikke nødvendigvis i flere timer på arbejdet. Til gengæld giver den højere værdi af de arbejdstimer, vi leverer – og dermed højere lønninger.

Den effekt er den primære årsag til Danmarks høje velstand. Og jo bedre vi bliver til at skabe rammer, der giver hvert enkelt af os den størst mulige tilskyndelse til at udnytte sit fulde potentiale, desto rigere bliver vi også i fremtiden.

Læs også: DI’s 2030-plan: Vi skal investere mere i fællesskabet