Kommunikationsdirektør: Erhvervsjournalister mangler viden om virksomheder

Kommunikationsdirektør i Grundfos Holding A/S, Kim Nøhr Skibsted har fulgt udviklingen i dansk erhvervs­journalistik i årtier. Og han er ikke imponeret af tilstanden netop nu.

– Jeg synes, der mangler viden om, hvad der foregår på virksomhederne, og hvad det er for vilkår, som virksomhederne arbejder under. Det virker ikke til, at journalisterne har tid til at dyrke kilderne, opdyrke nye og oparbejde den viden, som gør, at de kan berige læserne med ny viden og indsigt. I stedet bliver det noget japperi fra skrivebordet. Det er ikke altid godt nok, siger han.

Kim Nøhr Skibsted så gerne, at journalisterne brugte mere tid på virksomhederne og mindre tid på redaktionen. Det vil give dem en bedre adgang til kilderne og en større indsigt i virksomhedernes situation, hvilket i sidste ende også vil gøre dem i stand til at skrive bedre analyser og skarpere artikler, mener han.

– Jeg er helt med på, at det ikke kun er journalisterne eller redaktørernes skyld. Men det virker ofte som om, det er vigtigere at være hurtig end at være bedst. Ofte tenderer analyserne på erhvervssiderne til at være smagsdommeri tilsat nogle personlige fordomme. Og så hopper man som læser dem simpelthen bare over, siger han.

Mange enkilde-historier

DI Business har taget kontakt til en række virksomheder for at høre, hvordan de ser på erhvervsjournalistikken anno 2017. Virksomhederne har alle takket pænt nej. Det er derfor svært at vide, hvor stort genklang Kim Nøhr Skibsteds betragtninger har i andre dele af dansk erhvervsliv. 

Ifølge professor og leder af journalistuddannelsen på Roskilde Universitet Mark Ørsten er der imidlertid ikke tvivl om, at erhvervsjournalistikken har ændret karakter i de senere år.

–  Erhvervsjournalistikken har fået et klarere aktionærperspektiv. Der er forsvundet mange af de reelle debatter om, hvad der egentlig kendetegner dagligdagen på virksomhederne, siger han.

De senere år har også været karakteriseret af det paradoks, at der på den ene side er flere korte og ukritiske artikler, men at der samtidig også tages livtag med nogle meget komplicerede historier, mener forskeren. 

– I det store og hele er erhvervs­journalistikken præget af flere enkilde-historier. Samtidig er det dog  tydeligt, at der på de danske medier stadig bruges tid og ressourcer på at grave historier frem, der afdækker meget komplicerede økonomiske forhold, der ofte også går på tværs af landegrænserne, siger Mark Ørsten og henviser til, at de indstillede til Foreningen af Undersøgende Journalisters (FUJ-prisen) årlige graverpris ofte er erhvervshistorier, og at danske medier også har været flittige deltagere i afdækningerne af skattespekulation i forbindelse med offentliggørelsen af Panama Papers og Lux-Leaks. 

Vidende journalister

Beskæftigelsesminister og tidligere erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen (V) er en af de politikere, der ofte har været i søgelyset på avisernes lyserøde sider.

Hans oplevelse er, at der i de senere år er sket en stor udvikling i erhvervsjournalistikken.

– Medierne gør en stor indsats for at forklare tingenes sammenhæng. Mange journalister ved faktisk godt, hvad de skriver om, skriver han i en skriftlig kommentar til DI Business.

Ministeren så dog gerne, at der blev mere fokus på de små og mellemstore virksomheder. 

– Journalisterne, og sikkert også læserne, er generelt mere optaget af de store virksomheder og deres topchefer. Det er da også interessant. Men i betragtning af, at de små og mellemstore virksomheder står for langt hovedparten af værdiskabelsen i vores land, så overses deres udfordringer og succes langt hen af vejen, skriver han.

Ministeren tilføjer dog, at han synes, de regionale medier på den front gør det bedre end københavnermedierne.

Der er bare ikke noget at skrive om

Erhvervsredaktør på Berlingske Tidende, Peter Suppli Benson lægger ikke skjul på, at der på hans redaktion er begrænset interesse for mellemgruppen af virksomheder, der producerer det, som han kalder et ”usexet” produkt. 

– Er du producent af et metalprodukt og ligger i Kolding, er der bare ikke noget at skrive om. Her spiller geografien selvfølgelig også en rolle, siger Peter Suppli Benson.

Når det er sagt, mener erhvervsredaktøren, at der aldrig har været større fokus på de små- og mellemstore virksomheder.

– For os er det en bevidst satsning. Vi skriver i stigende grad om små, nye og spændende virksomheder. Det er virkelig noget, som vores læsere har interesse for – og i et helt andet omfang end tidligere, siger han.

Erhverv og økonomi fylder mere

Peter Suppli Benson forklarer, at Berlingskes læsere generelt har to store interesser. De er meget optaget af dels deres erhverv og dels af deres privatøkonomi. Det skal journalistikken også afspejle. Samtidig er det et vilkår for journalistikken i dag, at der, i modsætning til for 15 år siden, ikke er en daglig deadline, som når papiravisen skulle sendes til tryk – men konstant skal sendes nyheder på nettet. 

– Der er ingen tvivl om, at bevågenheden og hastigheden inden for erhvervsjournalistikken er steget helt vildt. På mange måder er hele økonomi- og erhvervsdækningen rykket tættere på den brede almene nyhedsdagsorden, fordi det er så centralt, hvad der foregår, siger Peter Suppli Benson.

Udviklingen har imidlertid også betydet, at det kan være sværere at finde tid til at forlade kontoret, som kommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted fra Grundfos efterlyser.

– Det er en klar ambition, at vi skal ud i virkeligheden. Journalisterne skal ud og dyrke kilderne og tale med hovedpersonerne. Det er på den måde, vi finder de bedste historier. Men hvis du skal være med på nyhedsdagsordenen, så sker det meget ofte fra kontoret, siger Peter Suppli Benson.

Ønsker virksomhederne at få mere opmærksomhed fra de landsdækkende medier, kan de, ifølge Peter Suppli Benson, selv hjælpe processen på vej ved at være til stede der, hvor journalisterne er, da det ikke altid er en mulighed for journalisterne at rejse efter historien. Konkret kunne det være ved at flytte et pressemøde til København.