Produktionsmedarbejder Moohiyadin Ibrahim Dawod har taget en integrationsgrunduddannelse (IGU) og siden en uddannelse som industrioperatør hos Kamstrup, hvor han mestrer flere af virksomhedens robotter. Han kom til DK som syrisk flygtning i 2015.

Foto: Kamstrup
05.04.24 DIB Nyheder

”Pludselig spurgte to damer, om jeg ville starte i job”

Moohiyadin Ibrahim Dawod lavede vinduer og døre i aluminium, da han flygtede fra krigen i Syrien. I dag er han industrioperatør hos Kamstrup, hvor han tog en integrationsgrunduddannelse. Det er en god ordning også for virksomheder, mener DI, der opfordrer dem til at spørge jobcentre efter relevante ledige kandidater.

Næsten syv ud af ti flygtninge, som er begyndt på en integrationsgrunduddannelse (IGU) i en privat virksomhed, kommer i job, viser en undersøgelse fra Dansk Industri

Hos industrivirksomheden Kamstrup nær Skanderborg har produktionsmedarbejder Moohiyadin Ibrahim Dawod først taget et IGU-forløb og siden en uddannelse som industrioperatør. Han er i dag fastansat i virksomheden.

Den 37-årige flygtning fra Syrien kom til Danmark i 2015 og var opsat på at få det bedste ud af sin nye tilværelse. En dag i begyndelsen af 2018, hvor han sad lunt indenfor på den kommunale sprogskole for at lære dansk, fik han pludselig, hvad man på de kanter kalder et godt tilbud.

- Jeg sidder i sprogskolen, og vi har lige fået pause, og så står der pludselig to damer fra jobcentret og spørger, om jeg vil starte i job. Og det siger jeg ja til og tænker, at jeg kan lære endnu mere dansk i en virksomhed, fortæller Moohiyadin Ibrahim Dawod.

Læs analysen: Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er en stor succes især i den private sektor 

Kunne vælge og vrage

Faktisk var der bud efter ham fra to lokale virksomheder. Han får derfor lov til at besøge dem begge, og han vælger Kamstrup.

- Kamstrup gjorde mig nysgerrig, og her så jeg også de største muligheder for at udvikle mig, siger Moohiyadin Ibrahim Dawod.

IGU-ordningen er for flygtninge uden de nødvendige kompetencer til arbejdsmarkedet. Det er et ordinært ansættelsesforhold på to år, som består af lønnet praktik på virksomheden og 23 ugers uddannelse. Målet er at få kompetencer til at fortsætte i job eller starte på en uddannelse.

Moohiyadin Ibrahim Dawod fortæller, at han var meget fokuseret på at blive bedre til dansk.

- Det gjaldt mit liv og min fremtid, så jeg fokuserede på, skridt efter skridt, at blive bedre til dansk og alle de andre ting, jeg skulle lære, siger han.

IGU-forløbet gik godt, og nu var næste skridt mere uddannelse. Han var parat til at gå fra at være ufaglært til at blive faglært industrioperatør på samme virksomhed, og han kastede sig derfor over den nye uddannelse med engagement og gå-på-mod. Samtidig med, at han stadig gik på sprogskole for at forfine sit danske.

- Det var meget på en gang, men det gik godt, og jeg bestod mine eksamener, siger Moohiyadin Ibrahim Dawod.

Syrisk mødetid og sjove chefer

I Syrien arbejdede Moohiyadin Ibrahim Dawod som murer og kranfører og havde senest været i et firma, som lavede vinduer og døre i aluminium. Krigen i 2012 betød, at han i næsten fire år var lukket inde i en landsby, mens bomberne faldt. Men en dag blev der åbnet en vej, og så var det ellers bare om at komme afsted og væk fra Syrien, fortæller han. 

Hos Kamstrup har han lært en arbejdspladskultur at kende, som adskiller sig meget fra den syriske.

- Der er stor forskel på kulturen. I Syrien er man fx ikke så præcise med tiden, når det handler om at møde på arbejde. I Danmark møder man på præcise tidspunkter, holder pause på præcise tidspunkter og går hjem på præcise tidspunkter. Her er der også mere fokus på arbejdsmiljøet, siger han og tilføjer:

- Forholdet til cheferne er også bedre i Danmark. Selvfølgelig har man også her respekt for chefen, men man laver også sjov sammen, siger Moohiyadin Ibrahim Dawod.

Spændende robotter og søde kolleger

Foruden forholdet til en masse gode kolleger er han også begejstret for, at man på Kamstrup har fokus på både faglig og personlig udvikling samt uddannelse.

- Det er dejligt at arbejde hos Kamstrup sammen med søde og venlige kolleger. Og så betyder det meget for mig, at man har mulighed for at udvikle sig og tage nogle kurser. Der er stadig masser af robotter på Kamstrup, som jeg ikke har prøvet, og som jeg gerne vil prøve at arbejde med, så der er masser af muligheder for at lære nyt, siger han.

På et spørgsmål om et IGU-forløb er noget, han vil anbefale til andre flygtninge, er svaret ja.

- Da jeg begyndte på Kamstrup, kunne jeg nok en procent af det danske sprog, men det går stærkt med at forbedre det, fordi man jo hver dag taler med sine kolleger. Det at tage en uddannelse betyder også, at man nemmere kan få et arbejde og blive integreret i landet. Uden Kamstrup og IGU ville jeg i dag måske kun kunne to procent af sproget, siger Moohiyadin Ibrahim Dawod.

Fitness og familiesammenføring

Privat bor Moohiyadin Ibrahim Dawod i en lejlighed i Hørning ved Skanderborg, og i fritiden øver han sig også på at komme tættere på danskerne:

- Jeg går til fitness, og så er jeg også sammen med kolleger, hvor vi hygger og spiser sammen. Og så taler jeg meget i telefon med min kone, som jeg savner, fortæller Moohiyadin Ibrahim Dawod. Parret blev gift for tre måneder siden, og hustruen er stadig i Syrien. De venter i øjeblikket på at få deres sag om familiesammenføring behandlet.

IGU er et must, mener HR-direktøren

Kamstrups HR-direktør, Michael Stubbe, er glad for at have fået Moohiyadin Ibrahim Dawod ombord via IGU.

- For at få sluset flygtninge godt ind i det danske samfund, så er det et must med et forløb som dette, siger han. 

Indtil videre har to flygtninge gennemført et IGU-forløb på Kamstrup, og begge er i dag i job. Den ene dog hos en anden virksomhed.

- Men det vigtigste er, at de kommer ind i det danske samfund og får et arbejde. Med Moohiyadin Ibrahim Dawod er det fantastisk, at han både gennemfører IGU-forløbet og bagefter er så motiveret og kvalificeret, at vi vælger at give han en uddannelse som industrioperatør - en voksenlærlingeuddannelse. Vi har en strategi om at gøre ufaglærte til faglærte, og det er han et perfekt eksempel på, siger Michael Stubbe.

Kamstrup mangler ikke akut industrioperatører, men man er nødt til at tænke frem i tiden.

- Lige nu har vi, hvad vi skal bruge, men vi skal jo også se på fremtiden. Vores medarbejdere bliver ældre og ældre, så hvis vi skal have en arbejdsstyrke, som hele tiden er relevant, så er vores strategi, at vi kontinuerligt skal udvikle medarbejdernes kompetencer - også for at fastholde dem, siger Michael Stubbe og tilføjer:

- Og så er IGU-ordningen simpelthen en måde at få arbejdskraft ind på og udvikle den. Det er også et bidrag til at løse en samfundsmæssig udfordring med flygtninge, og det er desuden en del af vores ESG-mål. (Environment, Social and Governance).

Råd til andre virksomheder

Michael Stubbe tror, at mange andre danske virksomheder kan have gavn af ordningen. Hvis man er vant til at tage imod lærlinge, så ved man, at der er lidt indløbstid, hvor man lige skal finde ud af, hvordan det hele fungerer. Men kort sagt skal man:

  • forstå konceptet
  • prøve det af
  • og så er det relativt nemt at gentage.

Og så peger han på, at store virksomheder skal gå foran og inspirere områdets mindre virksomheder til at følge trop.

DI: Godt for virksomheder og samfund

Hos Dansk Industri er man også begejstret for IGU-ordningen

- Det, som virker så godt ved en IGU-ansættelse er, at virksomhederne kan give IGU-medarbejderen god og praktisk oplæring ude på arbejdspladsen samtidig med, at medarbejderen får 23 ugers opkvalificering, siger vicedirektør og arbejdsmarkedspolitisk chef Steen Nielsen.

En IGU-medarbejder er en ordinært ansat, som kan ansættes til elevløn på de EGU-satser, der er aftalt i virksomhedens overenskomst. Derudover betaler det offentlige en bonus på 40.000  kr. til de virksomheder, som har IGU-elever ansat.

- Det er selvfølgelig en investering for virksomheden at ansætte en medarbejder, som ikke har kvalifikationerne til en dansk arbejdsplads, men vores analyse viser, at det ofte er en god investering. Derudover er det godt for samfundet, at virksomhederne hjælper med at oplære flygtninge og familiesammenførte, så flere kommer i job, siger Steen Nielsen.

Han opfordrer virksomheder, der synes, ordningen lyder interessant, til at kontakte det lokale jobcenter for at høre, om de har relevante ledige kandidater til en IGU-stilling.

- Det er kommunerne, som kender de kandidater, der kan starte i en IGU, fordi de ofte vil være ledige på en kontanthjælpsydelse. Virksomheden kan tage en dialog med jobcentrets virksomhedskonsulenter om de opgaver en IGU-ansat kan være med til at løse. Og så vil mange jobcentre gerne hjælpe virksomhederne med det praktiske, fx med at planlægge de 23 ugers uddannelsesforløb, siger Steen Nielsen.

Kontakt DI og få hjælp til IGU

DI rådgiver medlemmerne om IGU. Du kan læse mere om IGU på vores rådgivningssider eller kontakte DI’s personalerådgivning.  

Integrationsgrunduddannelse (IGU) - DI (danskindustri.dk)

10 enkle trin til at ansætte en flygtning i et IGU-forløb

Integrations-grundud-dannelsen (IGU)

Fra 2024 er målgruppen for IGU flygtninge og alle grupper af familiesammenførte i alderen 18-50 år med en opholdstid på op til 20 år.

IGU skaber mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge, hvis kvalifikationer endnu ikke står mål med kravene på danske arbejdspladser.

IGU trådte i kraft 1. juli 2016, som en treårig forsøgsordning. Ordningen er siden blevet forlænget og udvidet. Senest i september 2023, hvor ordningen er forlænget frem til udgangen af 2027.

Et IGU-forløb varer to år og består af både praktik på en virksomhed og uddannelse.

Læs mere om IGU på integrationsviden.dk og hos Børne- og Undervisningsministeriet

Få hjælp til tiltrækning, ansættelse og ledelse af internationale medarbejdere

Få rådgivning

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Emma Barslund Fosse

Emma Barslund Fosse

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3082
  • Mobil +45 2250 8040
  • E-mail embf@di.dk

Relateret indhold