De cirka 7.000 udlændinge, der arbejder i Danmark under beløbsordningen, er en glimrende forretning for Danmark, påpeger arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Industri Steen Nielsen påpeger, at de cirka

Dansk Industri
10.10.18 DIB Nyheder

Fem myter om udenlandsk arbejdskraft og beløbsordningen

Debatten om den udenlandske arbejdskraft raser for fuld styrke i disse dage. Desværre er debatten til tider præget af en række myter og usandheder. Arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Industri (DI) Steen Nielsen rydder her fem myter af vejen.

Myte 1: Beløbsordningen gør det sværere for danskere at finde arbejde

”Forkert. Siden april 2013 er beløbsordningen vokset fra cirka 3.000 til 7.000 fuldtidsbeskæftigede. I samme periode er den samlede lønmodtagerbeskæftigelse steget med 210.000. Der er altså intet, der tyder på, at danskerne har fået sværere ved at finde arbejde på grund af beløbsordningen.”

Myte 2: Ufaglærte vil vælte ind i Danmark, hvis beløbsgrænsen sænkes fra 418.00 til 330.000 kroner

"Forkert. Det fremføres til tider, at ufaglærte udlændinge i hobetal vil valfarte til Danmark, hvis du i fremtiden ”blot” skal have en løn på 330.000 kroner om året for at kunne få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Men det passer ikke. Ifølge beløbsordningens regler må feriepenge og overarbejde nemlig ikke medregnes i årslønnen – og så er der ikke mange ufaglærte job, der giver en tilstrækkelig høj løn.

Når DI ønsker en lavere beløbsgrænse er målet ikke at hente flere ufaglærte til Danmark. Forklaringen er derimod, at de danske virksomheder skal have bedre muligheder for at tiltrække faglærte medarbejdere, som de i øjeblikket har svært ved at finde i Danmark."

Læs også:Mange virksomheder søger forgæves efter faglærte

Myte 3: En lavere beløbsgrænse kan bruges til at sænke lønnen

"Forkert. Det er nemlig et krav i beløbsordningen, at aflønning skal ske til sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår for den pågældende jobfunktion. Hvis lønniveauet ligger for lavt i forhold til jobfunktionen, kommer man ikke ind via beløbsordningen, selvom lønnen overstiger beløbsgrænsen. I praksis betyder det, at ansætter du en smed fra udlandet til at arbejde på en dansk virksomhed, skal smeden have danske løn og ansættelsesvilkår."

Læs også: Nye tal: Mangel på medarbejdere betyder 45.000 færre job

Myte 4: Feriepenge kan medregnes i beløbsordningen

"Forkert. Kravet om en årlig løn på beløbsgrænsens niveau skal være opfyldt, selv om man holder ferie uden løn. Hvis man optjener feriepenge, der først udbetales året efter, kan feriepengene ikke tælle med i lønnen det år, hvor feriepengene optjenes. I praksis betyder det, at nye på beløbsordningen skal opfylde lønkravet uden medregning af ferie."

Myte 5: Beløbsordningen fylder meget på det danske arbejdsmarked

"Forkert. Aktuelt er der kun omkring 7.000 fuldtidsbeskæftigede på ordningen. Det svarer til omkring 3 pct. af alle udenlandske lønmodtagere i Danmark og kun til 0,3 pct. af alle lønmodtagere".

"Bundlinjen er, at beløbsordningen er til fordel for både de danske virksomheder og det danske samfund.

Dygtige udenlandske medarbejdere med stærke faglige kompetencer er afgørende for, at danske virksomheder kan klare sig i den internationale konkurrence. Og for det danske samfund er der en økonomisk stor gevinst ved at få udenlandsk arbejdskraft til landet, som vel at mærke kunne være endnu større, hvis beløbsgrænsen blev sænket."

Læs også: Løkke og Frederiksen: Vejen til Danmark skal være lettere for udenlandske specialister

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold