Aktiemarkedet har forudsagt ni af de seneste fem økonomiske kriser. Sådan lyder én ofte genfortalt økonomisk joke, der gør grin med forestillingen om, at du blot kan kigge mod aktiemarkedet for at vide, hvor verden er på vej hen.

Imidlertid er det ikke kun aktiemarkedet, der til tider er på afveje. Det samme er den økonomiske sagkundskab, der ikke alene forudser alt for mange recessioner, men også misser, når recessioner rent faktisk rammer. Den ramsaltede kritik kommer fra en af økonomiens egne superstars, nemlig nobelprisvinder og mangeårig økonomiprofessor ved Yale University i USA Robert Shiller, der er bogaktuel med bogen ”Narrative Economics – How stories go viral and drive major economic events”.

- Jeg mener, at det helt fundamentale spørgsmål om, hvad der driver økonomien, endnu ikke er blevet besvaret. Økonomer render rundt og bilder sig selv og omverden ind, at vi kan blive klogere på, hvordan den økonomiske fremtid ser ud ved at kigge på økonomiske nøgletal såsom inflation, lønudvikling og renter og konstruere abstrakte teoretiske modeller, men de giver slet ikke hele billedet, siger Robert Shiller og tilføjer over en knitrende telefonforbindelse fra Connecticut i USA:

- Økonomien drives af mennesker. Og mennesker drives af historier.

Læs også: Den amerikanske centralbank giver økonomien et skud vitaminer

Fejlskud på fejlskud

For at slå et søm i de økonomiske forudsigelsers kiste, henviser nobelprisvinderen i sin nye bog til et studie af den internationale valutafond IMF’s økonomiske prognoser. 

Studiet viste, at IMF siden 1988 blot 17 gange har formået at forudsige en af de 469 recessioner, der rent faktisk har fundet sted i de 194 lande, som IMF løbende udarbejder økonomiske prognoser for. Tilmed forudså valutafonden 47 recessioner, der aldrig blev til virkelighed.

Konklusion: Forudsigelser om den økonomiske udvikling, der rækker længere frem end et par kvartaler, har i det seneste halve århundrede været stort set værdiløse, lyder det i bogen.

Konsekvenserne af de mange fejlskud er ganske alvorlige, påpeger Robert Shiller. Når den økonomiske sagkundskab skyder forkert, famler politikere, centralbanker, erhvervslivet og den helt almindelige borger nemlig i blinde, når de skal beslutte sig for, hvordan de bedst planlægger landets, deres virksomheder eller deres egen privatøkonomi. I værste fald fører de økonomiske fejlskud til, at kriserne bliver værre end de behøver at være.

- Målet med de økonomiske forudsigelser må være at hjælpe folk på vej til at træffe de rigtige beslutninger. Det være sig politikere, virksomheder eller almindelige mennesker. Og det kan de ikke gøre, hvis forudsigelserne er på vildveje, lyder det fra Robert Shiller.

Læs også: Stadig liv i det europæiske opsving

Lyt til folkedybet

Men spørgsmålet er selvfølgelig, hvad der bør komme i stedet. 

Ifølge Robert Shiller handler det ikke om, at vi skal holde op med at kigge de økonomiske nøgletal efter i sømmene. De fortæller bare ikke hele sandheden. Og ganske ofte er de mere beskrivende for udviklingen, der har været, end for den udvikling, der kommer. De er konsekvensen frem for årsagen.

Årsagerne skal i højere grad findes i det stemningsskifte, der sker i økonomien, når en fortælling ”goes viral” og måske bliver en epidemisk sandhed i bredere dele af befolkningen. Det er her, at kimen ligger til, at en ejer af en lille virksomhed ansætter en ny medarbejder, at du køber et hus eller en lejlighed eller investerer i aktier.

Robert Shiller nævner flere forskellig arketyper af fortælling i sin bog. Det kan eksempelvis være fortælling om grådighed eller smalhals, at bolig- og aktiepriser altid vil stige – og omvendt i nedturstider, at robotterne overflødiggør mennesker, eller at vores pengesystem bliver overhalet indenom af ny teknologi, som eksempelvis Bitcoins.

- Du bliver nødt til at prøve at lytte til folk og forstå, hvorfor en bestemt fortælling bider sig fast og påvirker folks økonomiske beslutninger, siger Robert Shiller.

Ord har betydning

Som et konkret eksempel nævner han, at finanskrisen i USA først for alvor fik tag i den brede befolkning, da daværende præsident George W. Bush i oktober 2008 i en tale drog paralleller til depressionen i 1920’erne og starten af 1930’erne. Det bidrog hos mange amerikanerne til billedet af, at man stod overfor en ødelæggende økonomiske krise, hvilket fik dem til at handle derefter.

Havde den fortælling ikke bidt sig fast, var det slet ikke sikkert, at krisen var blevet så voldsom. 

- Politikere har en instinktiv fornemmelse af, hvad der har folkelig resonans. Det kan de også bruge til at påvirke økonomien med – på godt og på ondt, siger Robert Shiller.

Den gode nyhed er, at den økonomiske sagkundskab i de senere år, har fået langt bedre muligheder for at lytte til folkehavet og opfange de strømninger, der sker, og som først meget senere giver sig udslag i økonomiske opgangs- eller nedgangstider.

- Hvis du kigger 30 til 50 år tilbage, var det eneste værktøj en opinionsmåling, hvor du spurgte til folks forventninger til den økonomiske fremtid for dem og deres husstand. Men i dag er der langt flere muligheder, siger Robert Shiller.

Læs også: DI: Foruroligende lav tillid til europæisk økonomi

Mennesker skaber økonomien

Han peger blandt andet på, at det er muligt at holde øje med, hvilken information og dialog med andre, som vi har på nettet og de sociale medier.

Samtidig er der dog også behov for at søge mere information om, hvordan fortællinger skabes og påvirker folks økonomiske beslutninger nu og her. Til det formål er gode, gammeldags fokusgruppeinterviews, hvor en gruppe mennesker – gerne gentagne gange – bliver bedt om at fortælle, hvordan de disponerer deres fremtid og økonomi, også en god kilde. Robert Shiller indrømmer dog også, at der er lang vej endnu til en gennemarbejdet videnskab på området.

- Det er mennesker, der skaber økonomien. Vil vi bedre forstå økonomien, bliver vi nødt til bedre at forstå, hvad der driver menneskers økonomiske dispositioner, siger han.

Læs også: Handelsaftale med Canada giver jackpot for danske eksportører

DI lytter til virksomhederne

Siden 2009 har DI gennemført løbende interviews med medlemsvirksomhederne for at få et billede af, hvordan de oplever den økonomiske situation, og hvad der påvirker deres økonomiske beslutninger. Det sker i regi af DI's virksomhedspanel, som 2.100 medlemsvirksomheder er en del af. 

Svarene fra panelet kvalificerer, sammen med input fra DI's Erhvervsøkonomisk Panel og de øvrige udvalg, DI's vurdering af den økonomiske situation og arbejdsmarkedet. 

Læs mere om DI's virksomhedspanel