Lyt med når Podcast Techtopia #91 bliver klogere på, hvordan et samlesæt på IKEA-niveau kan sikre verdens fattigste adgang til internet.

11.02.19 DIB Nyheder

Podcast: Danske Bluetown leverer internet til millioner af fattige

FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling kan også kan danne grundlag for god forretning: Bluetown har allerede 4.000 master i Indien, som rammer mere end én million mennesker. Lige nu ekspanderer det danske firma med 800 byer i Ghana i samarbejde med Microsoft.

Man tager: En prisbillig og robust internetmast, som er drevet af solpaneler og batterier. Masten fungerer som et IKEA-samlesæt og kan opstilles i løbet af et døgn i afsides områder og forsyne befolkningen med wifi.

Masten har en rækkevidde på en kilometer og kan håndtere 300-500 brugere på én gang. Den er koblet til internettet via satellitsignal. 

Og vupti: Et muligt bevis på at FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling også kan danne grundlag for god forretning. Et af målene handler nemlig  om at koble flere på internettet. Og danske Bluetown har allerede 4.000 master i Indien, som rammer mere end én million mennesker. Lige nu ekspanderer det danske firma med 800 byer i Ghana i samarbejde med Microsoft.

Bluetown er derfor med i SDG Acceleratoren i FN-Byen i København, som er et projekt, der hjælper mindre og mellemstore virksomheder med at implementere bæredygtighedsmålene (SDG) i forretningsplanen.

Medvirkende:
Stine Kirstein Junge, leder af SDG Accelerator, UNDP
Emil Damholt, projektleder, Bluetown

Karen Witt Olsen
Skrevet af:

Karen Witt Olsen

Christian Hannibal

Christian Hannibal

Digitaliseringspolitisk chef

Relateret indhold