Q&A med Nikolaj Villumsen, Enhedslisten
Tre spørgmål og svar om EU og danske virksomheder til Nikolaj Villumsen, Enhedslistens spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget den 26. maj.
Hvad er den vigtigste opgave for det nye parlament?
– Det er at komme i mål med at redde klimaet og den grønne omstilling.
Hvordan vil du bidrage til, at danske virksomheder får mere succes i Europa?
– Når vi går foran med den grønne omstilling, skaber det også arbejdspladser og stærke virksomheder i Danmark. Det har vi set med vindmølleeventyret og med Grundfos og Danfoss. Redder vi klimaet og sikrer den grønne omstilling, vinder danske virksomheder.
Hvordan skal EU klare sig i konkurrencen med Kina og USA?
– Ved at omstille vores samfund og vores industrier til en bæredygtig produktion. Vi skal vise vejen. Det skaber job og vækst i fremtiden.
Læs også: Her er EU-politikernes topprioriteter