08.12.20 DIB Nyheder

Nye coronarestriktioner kan bremse fremgang i antallet af jobopslag

Nye tal: Antallet af ledige job steg med 6.900 fra andet til tredje kvartal, viser tal fra Danmarks Statistik. DI’s vicedirektør venter at nye coronarestriktioner vil lægge en dæmper på fremgangen den kommende tid.

Der var 31.700 ledige stillinger i den private sektor i tredje kvartal 2020. Det er 6.900 flere end kvartalet før, hvilket svarer til en stigning på 0,4 procentpoint.

- De mange jobopslag i tredje kvartal viser, at virksomhederne havde brug for mange nye medarbejdere henover sommeren og i starten af efteråret, siger vicedirektør Steen Nielsen, Dansk Industri.

Fra maj til september ansatte virksomhederne nye medarbejdere svarende til totredjedele af de job, der ellers gik tabt i foråret. Samtidig viser tal fra Jobindex, at der har været langt flere jobopslag i både oktober og november end i de tilsvarende måneder i 2019.

- Der blev skabt mange nye job i løbet af hele efteråret. Men de nye restriktioner, der træder i kraft i morgen i 38 kommuner, risikerer at lægge en dæmper på fremgangen. Især virksomhederne i oplevelsesindustrien står over for store udfordringer, og jeg venter desværre, at de får behov for at hjemsende og afskedige medarbejdere i de kommende måneder, siger Steen Nielsen.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold