03.04.20 DIB Nyheder

Kongetallet er ramt af corona

Beskæftigelsen i USA faldt i marts for første gang i 114 måneder. Krisen er en realitet, mener DI.

Antallet af amerikanske job faldt med 701.000 i marts, mens ledigheden steg til 4,4 procent.

- Situationen på det amerikanske arbejdsmarked er på rekordtid vendt fra jobfest til krisestemning. Coronakrisen har sat en meget brat stopper for historiens længste opsving i USA. Beskæftigelsen er steget uafbrudt siden september 2010, men det er altså slut nu, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

Jobrapporten er primært dannet på indberetninger fra uge 11, men situationen er blevet markant forværret siden. 10 millioner amerikanere er blevet ledige i uge 12 og 13.

- De seneste uger har vist en eksplosion i antallet af ledige i USA. Det amerikanske arbejdsmarked har det endnu værre, end jobrapporten giver indtryk af, siger Allan Sørensen.

- Coronakrisen har allerede sat dybe spor på det amerikanske arbejdsmarked, og mange millioner vil miste deres arbejde i de kommende måneder. Den historisk store hjælpepakke og centralbankens kraftige rentenedsættelser kan afbøde konsekvenserne, men krisen kan ikke undgås – den er allerede en realitet, siger Allan Sørensen, der understreger, at udviklingen er rigtig dårlig nyt for danske virksomheder.

- USA er verdens største økonomi og et af vores allerstørste eksportmarkeder. Nedgangen i USA kommer til at gøre ondt på verdensøkonomien og dansk eksport. Eksporten til USA vil falde med et tocifret milliardbeløb i 2020, siger Allan Sørensen.

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold