Danmark kan bidrage til produktion af mikrochip
Podcast: Dansk virksomhed har gang i produktion af mikrochip, mens EU vil fordoble produktionen i Europa.
Mikrochips er i lyntempo global mangelvare, der blandt andet får bilfabrikker til at lukke produktionen ned. EU Kommissionen arbejder for at støtte en europæisk mikrochip industri, hvor også Danmark kan være en del af løsningen. Målet er en fordobling af produktionen af chip i EU inden 2030.
I podcasten Techtopia fortæller EU-kommissær Margrethe Vestager, professor og direktør Jörg Hübner fra DTU Nanolab og adm. direktør Theodor Nielsen fra chipproducenten NIL Technology om perspektiver og muligheder for danske mikrochip.