En af de virksomheder, som mærker en øget interesse for digital handel i B2B-sammenhæng, er Still Danmark A/S, som sælger maskiner som gaffeltrucks og palleløftere.

Foto: Still Danmark A/S
25.02.21 DIB Nyheder

Gaffeltruck til 142.000 solgt på nettet

Still Danmark A/S, som sælger maskiner som gaffeltrucks og palleløftere, har fordoblet deres onlinesalg i andet halvår af 2020. Det største salg var en gaffeltruck til 142.000 kr. Ny analyse viser, at virksomheder, der har digitalt salg, har klaret sig bedre i coronakrisen end dem uden.

Danske virksomheder har i den grad fået øjnene op for at sælge varer på nettet. Det gælder også, når de handler med hinanden. Og alt kan tilsyneladende sælges på nettet – selv store maskiner som gaffeltrucks, lyder det fra DI Handel.

- Vi kan se at handlen mellem virksomheder på nettet – i daglig tale B2B, Business-to-business – vokser og vokser, og den tendens har corona også sat ekstra skub i. DI Handels seneste e-handelsanalyse for B2B viser, at virksomheder, der har digitalt salg, har klaret sig bedre i coronakrisen end dem uden. Næsten en tredjedel af de virksomheder, der havde digitalt salg under krisen, har oplevet en stigning i omsætningen på godt 20 pct., siger branchedirektør Sidsel Dyrholm Holst, DI Handel, som er DI’s branchefællesskab for danske handelsvirksomheder.

Tal fra Danmarks Statistik viser også, at andelen af B2B-virksomheder med websalg er steget de seneste fem år. Det seneste år er andelen vokset fra 19 procent i 2019 til hele 24 procent i 2020.

Læs også: 20 topledere til kamp for Danmarks digitale førerposition

Det er først under corona, at vi har set en så markant stigning i vores digitale salg. Mathias Henningsen, Head of Marketing & Business Development, Still Danmark A/S

Kunder tør mere i webshoppen 

En af de virksomheder, som mærker en øget interesse for digital handel i B2B-sammenhæng, er Still Danmark A/S, som sælger maskiner som gaffeltrucks og palleløftere. I andet halvår af 2020 har de oplevet en fordobling af deres omsætning online. Den største og dyreste maskine, de har solgt på nettet, er en gaffeltruck til 142.000 kr.

- Vi har haft en webshop de seneste fem år, men det er først under corona, at vi har set en så markant stigning i vores digitale salg. Kunderne tør mere i webbutikken og træffer i højere grad beslutningen om et køb på egen hånd, og vi supporterer eventuelle spørgsmål i vores chat. Webshoppen er for os en salgskanal på lige fod med resten af organisationen. Det er vores ekstra ”sælger, siger Mathias Henningsen, Head of Marketing & Business Development, Still Danmark A/S.

Læs også: Nye momsregler for e-handel træder i kraft 1. juli

Indkøb starter online

Det billede understreges også af resultaterne i DI Handels e-handelsanalyse for B2B.

Den viser, at 9 ud af 10 indkøbere inden for B2B foretager digitale indkøb, hovedsageligt gennem webshops. Tilsvarende forventer 88 procent af de spurgte B2B-virksomheder, at deres digitale salg vil stige i 2021.

- Nettet bruges af størstedelen af indkøberne til at researche produkter og ydelser. Indkøbsprocessen kan starte online og ende med at blive færdiggjort med direkte kontakt, eller salg, der er online hele vejen. Det betyder, at hvis du ikke er til stede online, risikerer du at miste både nuværende og potentielle kunder, siger Sidsel Dyrholm Holst.

Udover vigtigheden af at være til stede, hvor kunderne er, viser DI Handels analyse også, at der er målbare økonomiske gevinster ved at digitalisere dele af sit salg, både på bundlinjen og i effektiviteten. Over halvdelen af de virksomheder, der sælger online, oplever også, at deres brand bliver styrket.

- Alle vores analyser og den løbende dialog med medlemsvirksomheder som Still, understreger vigtigheden og potentialet i digitalt salg. Det er kommet for at blive og vil kun blive endnu mere vigtigt i fremtiden, siger Sidsel Dyrholm Holst.

Læs også: B2B e-handelsanalysen indkøb 2020 

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Katrine Jacobi
Skrevet af:

Katrine Jacobi

Sidsel Dyrholm Holst

Sidsel Dyrholm Holst

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3773
  • Mobil +45 2949 4649
  • E-mail sdy@di.dk

Relateret indhold