”Jeg er træt af at tale om problemer i fødevareproduktionen. Vi skal tale om løsningerne.”

Sådan indledte Dr. Brent Loken sin rolle som facilitator ved dette års World Food Summit, der er det femte i rækken af globale møder arrangeret af det danske fødevareministerium.

Til daglig er Dr. Brent Loken "global food lead scientist hos Verdensnaturfonden WWF. Han understregede indtil flere gange under mødet, at der er brug for ikke bare forandringer men ”eksponentielle forandringer”, og at tiden er ved at løbe fra os.

Den første taler på scenen i Industriens Hus var fødevareminister Rasmus Prehn (S), der indledte med at fortælle, at han netop var kommet ud af et andet møde med ministerkollegaer fra hele verden.

- De viste alle et stærkt commitment til sagen. Mad – for lidt, for meget og forkert – er verdens største årsag til for tidlig død. Fødevareproduktion har også massiv indvirkning på verdens biodiversitetstab og står for det meste af jordomlægning fra natur. Det skal vi lave om. Vi kan ikke vente længere, og vi er nødt til at arbejde sammen globalt om at lave det om, sagde Rasmus Prehn.

Læs også: Danmark skal skabe bedre mad til flere mennesker

Find en bedre måde

Ministeren blev efterfulgt på talerstolen af HKH Kronprins Frederik, der er protektor for den offentlig-private organisation Food Nation Denmark. Han påpegede ligeledes verdens massive madproblemer, der tæller milliarder, der har for lidt at spise eller ikke får den rigtige næring. Samt 2 milliarder, der har problemer med overvægt.

- Coronapandemien har gjort problemerne værre. Samtidig skubber fødevareproduktionen grænserne for, hvad kloden kan bære. Vi skal altså lykkes sammen om at lave forandringer. Som Thomas Edison sagde: ”Der er en måde at gøre det bedre. Find den”, sagde Kronprins Frederik.    

De fleste af de næste talere var netop inviteret med for at præsentere måder at gøre det bedre.

Dr. Agnes Kalibata fra FN fortalte om organisationens arbejde med World Food System Summit, der løber af stablen til efteråret, og hvor input fra den workshop, der afholdes i regi af World Food Summit skal tages ind i det videre arbejde.

- Jeg har tidligere været landbrugsminister, og jeg har set smilene i ansigterne på mennesker, der kunne sende deres børn i skole med mad i maven. Det skal vi lykkes med. Vi har designet World Food System Summit, så alle kan give input. Det håber vi, mange vil gribe muligheden for, sagde Agnes Kalibata.

Mælk skal ikke dømmes ude

Også Peder Tuborgh, CEO i Arla Foods, var blandt talerne. Han mente, at selvom planter skal udgøre en væsentligt større del af fremtidens kost, skal mælk og køer ikke dømmes ude af fremtidens ernæring.

- Mælkens næringsværdi er en væsentlig del af fremtidens fødevaresystem. Derfor skal vi arbejde på at sænke den klimabelastning, de repræsenterer og kopiere det, de bedste gør. Det kan lade sig gøre. I Danmark har vi sænket antallet af køer markant samtidig med, at vi har opretholdt stort set samme produktion. Det viser, at det kan lade sig gøre, og vi arbejder henimod en stor klimareduktion frem mod 2030 og klimaneutralitet i 2050. Det sidste stykke får vi brug for videnskabens hjælp til, sagde Peder Tuborgh.  

Arla Foods datterselskab Arla Foods Ingredients har desuden indledt et samarbejde med organisationen Gain om udvikling af en frugt proteinbar, baseret på Papaya, mælk og valle. Papaya er indtægtskilde for mere end 890.000 landmænd i Etiopien, men 30 procent af høsten går tabt i landet. Med proteinbaren kan spildet sænkes og samtidig kan den give værdifuld næring til landets befolkning, som plages af fejlernæring.

- Rigtig næring er en af verdens største udfordringer. Millioner spiser forkert mad og hæmmes i deres udvikling. Pandemien har kun gjort det værre og med udsigt til 10 milliarder mennesker i 2050 vil mange have både lyst og ret til at få næringsrigtig mad. Mælk er en del af løsningen på det, selvom mange især i de vestlige lande kan have godt af mere plantebaseret kost, sagde Peder Tuborgh.

Læs også: Ingrediens fra Arla skal kickstarte etiopisk yoghurt