Hver gang du tænder en lampe, skruer op for varmen eller koger en kartoffel, er du afhængig af den energi, som energi- og forsyningssektoren leverer. Det samme gælder for de danske virksomheder. Uden energi og forsyning ingen produktion. 

Netop derfor spiller energi- og forsyningssektoren en helt afgørende rolle i den grønne omstilling af det danske samfund, der skal finde sted i de kommende år.

Henrik Poulsen, CEO i energigiganten Ørsted, står i spidsen for klimapartnerskabet. Han bliver bakket op af et Advisory Board, der består af centralt placerede og toneangivende virksomhedsledere inden for energi- og forsyningssektoren.

Sektoren er godt på vej
Kigger man på de rå tal, er energi- og forsyningssektoren allerede godt på vej. Siden 1990 har sektoren sænket sin drivhusgasudledning fra 26,54 til 11,63 millioner ton CO2 ækvivalenter. Det svarer til et fald på 55 procent. Det er resultater, der blandt andet er kommet i mål ved at udfase kul fra kraftværkerne og udbygge med vedvarende energi.

Power-to-X
Inden 2030 skal energi- og forsyningssektoren være helt CO2-neutral. Der skal investeres i sol- og vindenergi, og den sidste kul skal udfases fra kraftværkerne. Sektoren spiller en afgørende rolle, når det handler om at omdanne strøm fra vedvarende energi til nye, bæredygtige brændsler, der kan bruges i skibe, fly og lastbiler. Det bliver også kaldt Power-to-X.

Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi forventer at komme med en hel stribe forslag, der kan reducere belastningen på klimaet og miljøet. Virksomhederne, der indgår i partnerskabet, ser arbejdet som en mulighed for at tage globalt lederskab.

Vand
Vandsektoren har en vision om at være energi- og klimaneutral i 2030. Det vil kræve innovation og samarbejde mellem teknologivirksomhederne, forsyninger og universiteter.

Affald
Når det gælder affald, er opgaven at slutte cirklen mellem forbrug og produktion, så intet går tabt. Med den stigende befolkning i verden, urbaniseringen og den øgede velstand, vil der opstå en mangel på ressourcer. Den mangel kan vi dække ved at genanvende ressourcerne i affaldet. Og når affald genanvendes, reduceres CO2-udledninger forbundet med udvinding og produktion af nye materialer rundt omkring i verden.

Cirkulær økonomi
Når man designer produkter, skal der i fremtiden være fokus på lang levetid. Og når levetiden er slut, skal man kunne genbruge produkterne eller genanvende materialerne i produkterne. Håbet er, at danske virksomheder i 2030 er verdensførende inden for cirkulære forretningsmodeller, der er baseret på bæredygtige materialer, genanvendelse, genbrug, deleøkonomi og salg af produkter som service.

Undersøgelser viser, at produktion og brug af produkter udgør 45 procent af de samlede globale CO2- udledninger. En cirkulær omstilling er derfor nødvendig for at nå i mål klimaambitionerne.

Cementvirksomheden i Aalborg er Danmarks største enkeltudleder af CO2. Derfor er det helt naturligt, at Aalborg Portlands topchef, Michael Lundgaard Thomsen, er blevet udpeget til formand for klimapartnerskabet for den energitunge industri.

De energitunge virksomheder producerer blandt andet cement, beton, sukker, glas og teglsten. Og de omfatter virksomheder, som indvinder grus og sten. Samlet udledte virksomhederne, som er omfattet af klimapartnerskabet, 3,12 millioner ton CO2 ækvivalenter i 2017. Det er 4,3 procent mindre end i 1990.

Klimapartnerskabet arbejder sammen med andre store produktionsvirksomheder, der står overfor samme udfordringer som de energitunge virksomheder.

Udfordringen i sektoren
Udfordringen for de energitunge virksomheder er, at det både er dyrt og teknologisk vanskeligt at skifte til el eller alternative brændsler. Desuden er de fleste mulige energieffektiviseringer allerede gennemført. For Aalborg Portland er der også den udfordring, at virksomheden bruger kridt for at fremstille cement. Når kridtet varmes op under produktionen, bliver der udledt store mængder CO2, da kridt er et fossilt materiale.

Michael Lundgaard Thomsen har fire virksomhedsledere med i selve formandsskabet. De vil inddrage en lang række virksomheder i partnerskabets arbejde, ligesom de vil holde møder med andre klimapartnerskaber, brancheorganisationer og universiteter.

Produktionsvirksomhederne har halveret udledningen af drivhusgasser siden 1990. Men de kan levere endnu mere i de kommende år ved at blive mere energieffektive, bruge mere vedvarende energi og blive bedre til at udnytte og genanvende materialer og ressourcer.

Klimapartnerskabet omfatter over 12.000 virksomheder, som blandt andet arbejder med at producere maskiner, metalvarer, elektronik, plast og kemi.

Afgørende rolle i Danmark og globalt
Produktionsvirksomhederne har en helt afgørende rolle at spille, når vi skal sænke udledningen af CO2 - både i Danmark og på globalt plan. Når virksomhederne producerer bruger de energi og skaber affald. Det påvirker udledningen fra andre sektorer – for eksempel forsyningssektoren. Og når virksomhederne producerer grønne løsninger, er de med til at begrænse udledningerne i de virksomheder eller husstande, som køber produkterne. Mange af produkterne bliver eksporteret, så de er med til at begrænse udledningen i andre lande.

Fokus på udvikle nye finansierings- og samarbejdsmodeller
Adm. direktør i Grundfos, Mads Nipper er formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Han peger på, at meget af teknologien til at øge den grønne omstilling allerede findes. Han vil gerne bruge samarbejdet til blandt andet at udvikle nye finansierings- og samarbejdsmodeller, der kan understøtte udbredelsen af bæredygtige løsninger.

Life Science og Biotech-sektoren i Danmark vokser hurtigt. Klimapartnerskabet for sektoren skal sikre, at væksten kommer til at ske på en klimavenlig måde. Life science og Biotech-sektoren i Danmark spiller en nøglerolle for dansk økonomi og eksport og udgør alt indregnet op i mod syv procent af dansk økonomi.

Set i forhold til sektorens betydning for dansk økonomi er CO2-udledningen fra industrien relativt lille. I 2017 udledte sektoren blot 0,05 millioner ton C02 ækvivalenter. Til sammenligning udledte fødevare- og landbrugssektoren 12,29 millioner ton. Tilmed har Life Science og Biotech-sektoren formået at halvere sine udledninger siden 1990.

Partnerskabets fokus
Klimapartnerskabet, der ledes af Lars Fruergaard, adm. direktør i Novo Nordisk, vil undersøge, hvordan sektorens udledning kan sænkes yderligere. Med til historien hører nemlig, at Life Science og Biotech-sektorens samlede klimaaftryk også ligger i andre sektorer - for eksempel når virksomhederne udleder spildevand, sender affald til forbrænding og transporter varer.

Nogle af de tiltag, som klimapartnerskabet kan vælge at kigge på, er udviklingen af nye bæredygtige materialer og produktionsprocesser. Man kan også forsøge at øge genanvendelsen og begrænse mængden af affald.

Landbrugs- og fødevaresektoren sidder med en vigtig nøgle til at få nedbragt den danske udledning af drivhusgasser. I 2017 blev der udledt over 12 millioner ton CO2 ækvivalenter fra sektoren. Det er altså den sektor i Danmark, som udleder mest. Udledningerne kommer blandt andet fra køernes prutter og bøvser og de energikrævende produktionsprocesser. Og det er også her, man skal finde nogle af løsningerne.

Sektoren skal tænke bredt
Man forsøger for eksempel at udvikle en foderblanding, der helt kan neutralisere køernes udledning af drivhusgassen metan. Og man vil omstille landbruget og fødevarevirksomhederne til at køre på grøn strøm. Man kan også begrænse landbrugets udledninger ved at binde mere kulstof til jorden. Eller man kan gøre en ekstra indsats for at mindske madspildet.

Virksomhederne i landbrugs- og fødevaresektoren kan hjælpe til at reducere udledningerne i andre sektorer – for eksempel ved at levere biomasse, som kan blive til elektricitet eller biogas. Men det bliver også nødvendigt at se på, hvor der er brug for forskning og udvikling, hvis vi skal sikre, at sektoren kan nå i mål med reduktionen af CO2.

Ingen let opgave
Der skal tænkes bredt for at nedbringe udledningerne. Der skal tages fat fra landbrug over skovbrug til fødevareforarbejdning og madspild. Det er med andre ord ikke nogen let opgave, der venter klimapartnerskabet for landbrugs- og fødevaresektoren.

Den endelige klimaløsning for landtransporten kommer, når de grønne, alternative brændsler er så billige, at de kan erstatte diesel som lastbilernes drivmiddel. Der er fuld fart på forskningen og udviklingen af de alternative brændstoffer, men det kan tage mange år, før de er klar.

Klimapartnerskabets fokus
Klimapartnerskabet for landtransport skal kigge på, hvordan man får lastbiler, busser, tog og taxier til at blive grønnere. Der er et stigende antal taxier, bybusser og enkelte lastbiler, som kører på el eller biogas. Men mens vi venter på, at de alternative brændstoffer for alvor slår an i den tunge transport, kan man arbejde på at få lastbiler og busser til at køre længere på literen eller hælde mere bæredygtig biobrændstof i tanken. Det kan også ske ved at lære chaufførerne at køre længere på literen eller ved at tilrettelægge transporten mere effektivt.

Landtransporten er en af de brancher i Danmark med den største udledning af CO2. Landtransport (eksklusiv personbiler) udleder 4,38 millioner tons CO2 ækvivalenter. Det er samme niveau som i 1990. I dag bliver der dog transporteret væsentligt mere gods, end der gjorde for 30 år siden.

Formand for klimapartnerskabet er Jens Bjørn Andersen, CEO i DSV Panalpina A/S– verdens største transportør af gods på landevejen. Klimapartnerskabet omfatter også de virksomheder, der fragter gods på jernbanen, hvilket normalt er mere energieffektivt. Deres udledninger vil blive mindre, når jernbanenettet er elektrificeret, og man kan gøre det mere attraktivt at transportere gods på jernbanen ved at styrke samspillet mellem transportformer i havne og terminaler.

Flyskam?
I den offentlige debat er rejser med fly nærmest blevet synonymt med at opføre sig klimaskadeligt. I Sverige taler man endda om, at ”flyskam” har fået folk til at flyve mindre. Men sådan behøver det ikke at være.

Luftfartsbranchen er allerede langt med planerne om at mindske udledningen af CO2. Brancheforeningen Dansk Luftfart offentliggjorde i februar 2019 en ambitiøs klimaplan. Målet er, at de samlede udledninger fra dansk luftfart skal være reduceret med 30 procent i 2030. Senest i 2050 skal udledningen være netto-nul.
I regeringens 2030-mål er det kun indenrigsflyvningen, der er omfattet. Indenrigstrafikken udleder 90.000 tons CO2 om året. Men branchen vil holde fast i Dansk Luftfarts klimaplan og vil derfor også inkludere udenrigsrejserne i deres arbejde.

Grøn omstilling af luftfarten
Frem til 2030 ligger en stor del af løsningen i bæredygtigt flybrændstof. Teknologierne findes, men der skal investeres i produktion og en effektiv forsyningskæde, så man får udjævnet prisforskellen mellem fossilt og bæredygtigt flybrændstof. Derfor foreslår branchen at oprette Luftfartens Klimafond, som skal modtage mellem 20 og 30 kroner pr. passager, som rejser fra en dansk lufthavn. Pengene skal gå ubeskåret til den grønne omstilling af luftfarten.

Luftfartens Klimapartnerskab vil også se på, hvordan man kan reducere klimabelastningen i lufthavnene, på flyskolerne og i øvrige luftfartsrelaterede aktiviteter.

Det Blå Danmark har altid været et varemærke for en af landets største brancher, nemlig rederier og den maritime udstyrsindustri. Men nu tænker det våde erhverv mere grønt end blåt.

Med A.P. Møller - Mærsk som verdens største rederi, er Group CEO Søren Skou den naturlige styrmand for dette partnerskab. Mærsk har allerede søsat sin egen grønne strategi, der gør rederiet klimaneutralt i 2050. Det giver mulighed for, at danske rederier og maritime udstyrsproducenter kan skabe løsninger, der kan få international gennemslagskraft.

Løsninger med international gennemslagskraft
Skibsfarten står globalt for 2-3 procent af verdens samlede CO2-udledninger, da rederierne står for 80 procent af verdenshandlen. I den internationale maritime organisation, IMO, er der vedtaget ambitioner om, at søfarten skal skære mindst 50 procent af CO2-emissionerne i 2050. Og faktisk er branchen på rette kurs.

Ifølge regeringens opgørelse har Det Blå Danmark nemlig formået at skære 36 procent af sine CO2-udledninger fra 1990 og til 2017, hvilket bringer udledningen ned omkring 0,8 millioner ton. Det dækker dog kun over søfartens udledning i Danmark.

Partnerskabet er inddelt i tre spor:

• International skibsfart (container, tank og tørlast)
• National skibsfart (færger, fiskeri, nærskibsfart)
• Maritim teknologi (udstyrsproducenter og energileverandører)

Det Blå Danmark har også fælles skæbne med partnerskaberne for luftfart og landtransport, da klimaløsningerne i høj grad handler om at udvikle nye teknologier og brændstoffer.

Der bliver brugt meget energi, når man bygger. Materialer bliver transporteret til byggepladsen, tunge maskiner løfter og graver, og en del materialer skal holdes varme for at tørre undervejs i byggeprocessen.

I Danmark har vi tradition for at bygge med tunge materialer. Det betyder, at materialerne i sig selv har et stort klimaaftryk. Derfor er en anden stor udfordring at sikre, at vi bruger materialerne klogt.

Bygge- og anlægssektoren er den eneste branche, der har haft en stigende CO2-udledning siden 1990. I 2017 blev der udledt 420.000 tons CO2 ækvivalenter i forbindelse med byggerier.

Klimapartnerskabets fokus
Klimapartnerskabet vil blandt andet se på, hvordan materialerne bliver brugt. Vi skal ikke bruge for meget, vi skal begrænse spild, og vi skal lede efter nye løsninger, som har en lavere klimapåvirkning. Det hele skal naturligvis foregå samtidig med, at vi bygger i god kvalitet og uden byggesjusk.

Klimapartnerskabets arbejde er afgrænset til det, der foregår under selve byggeriet. Produktionen af byggematerialer som cement og tegl hører under klimapartnerskabet for den energitunge industri. Og når bygningen står færdig, får den varme og strøm. Det hører under klimapartnerskabet for energi og forsyning. Derfor er samarbejde med de øvrige klimapartnerskaber også højt på agendaen.

Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren vil dog både se på, hvordan man kan styrke indsatsen for at energieffektivisere den eksisterende bygningsmasse og bygge- og anlægsprocessen, samt se på mulighederne for at bruge materialerne klogt.

Handelserhvervet fylder meget i Danmark. Det står for 15 procent af dansk økonomi og beskæftiger 20 procent af alle ansatte i den private sektor - svarende til 425.000 personer. Engroshandel har de seneste år oplevet en stigende indtjening, som blandt andet kommer fra handel uden for landets grænser.

Handelserhvervets udledning af CO2 er forholdsvis beskeden. I 2017 udledte erhvervet 140.000 ton CO2 ækvivalenter. Til sammenligning udledte fødevare- og landbrugssektoren 12 millioner ton og landtransport 11 millioner ton.

Men ifølge Concito står de produkter, som erhvervet leverer, indirekte for 44 procent af en gennemsnitlig danskers CO2-udledning.

Klimapartnerskabets fokus

Klimapartnerskabet vil arbejde for, at danske varer i 2030 påfører miljøet den lavest mulige klimabelastning, og at oplyste danske kunder og forbrugere ved, hvordan de bidrager til et bæredygtigt forbrug.

Branchen har som mål at mindske spild i alle led af forsyningskæden og hos kunder og forbrugere. Man vil øge genanvendelsen af tekstiler, emballage og produkter i hele forsyningskæden, og når produkterne bliver kasseret. Man vil også forsøge at skabe større efterspørgsel efter produkter med mindre klimabelastning og gøre dette til et konkurrenceparameter.

Klimapartnerskabet for ”Service, it, rådgivning og turisme” består brancher, som ikke udleder særlig meget drivhusgas. Deres rolle er i højere grad at levere grøn rådgivning, service og it til kunder, som dermed bliver klimarigtige.

Sektoren omfatter virksomheder inden for brancher som hotel og restauration, rengøring, ejendomshandel, it- og videnservice, rådgivning, kommunikation, kreative erhverv mv. Sektoren udgør cirka 23 procent af dansk økonomi.

Service
Servicebranchen har mulighed for at optimere forbruget af energi. Flere rengøringsfirmaer har fokus på at bruge mindre vand, så de skal bruge mindre energi på opvarmning. Kantine- og cateringfirmaer kan gennem mindre madspild reducere udledningen af drivhusgasser, og vagtbranchen kan for eksempel skifte til el-biler. Flere servicevirksomheder arbejder på at genanvende tekstiler og plast i stedet for at sende det til forbrænding. 

It
It-branchen kan reducere sit eget klimaaftryk ved at vælge grøn energi. Men branchen kan især med ny teknologi bidrage til CO2-reduktion og energioptimering i andre brancher. For eksempel kan brug af cloud løsninger, big data og kunstig intelligens vise, hvordan produktionsvirksomheder bedst kan tilrettelægge deres produktion, så de kan spare energi. Big data og analyse af data kan også bruges i Smart City-løsninger, hvor det kan være med til at regulere trafikken.

Rådgivning
Rådgiverne er en bred gruppe fra ingeniører over arkitekter, advokater og revisorer til managementrådgivere. Virksomhederne kan optimere egen praksis gennem energibesparelser, men vigtigere er nok, at de i deres rådgivning skaber mere klimavenlig produktion hos deres kunder – både i det private og det offentlige.

Turisme
Hoteller og konferencecentre kan arbejde på at undgå madspild, og forlystelsesparkerne kan blive mere energieffektive. Festivaller og spillesteder kan for eksempel bruge genanvendeligt plast, og for alle dele af turist- og kulturerhvervet gælder det om at minimere affald og øge genanvendelsen.

Krydstogsskibene hører under klimapartnerskabet ”Det blå Danmark” og flyene, som fragter turisterne til og fra Danmark, hører under luftfarten.

I den store sammenhæng er finanssektorens udledning af CO2 ubetydelig. Men banker, realkreditinstitutter, pensionsselskaber, forsikringsselskaber, investeringsfonde mv. sidder på meget store beløb og kommer til at spille en afgørende rolle, hvis vi skal nå i mål med de politiske ambitioner. 

Pensionsbranchen har tidligere meldt ud, at den er parat til at investere 350 mia.kr. i den grønne omstilling frem mod 2030. Det kan for eksempel være investeringer i vindmølleparker og bæredygtigt byggeri.

Banker og realkreditinstitutter finansierer i dag grønne aktiviteter for 400 mia.kr., og bidraget kan vokse til 700 mia. kr. i 2030.

20 anbefalinger
Forum for Bæredygtig Finans under Finans Danmark er kommet med 20 anbefalinger til, hvordan den finansielle sektor kan skubbe til en bæredygtig omstilling af samfundet. Forummet anbefaler blandt andet, at Finans Danmarks medlemmer hver især sætter sig mål for at nedbringe CO2-aftrykket. Og at banker og realkreditinstitutter bidrager til at fremme lån til bæredygtige ejendomme, transportformer og landbrug.

Manglende fokus på forsvarets udledninger
Det danske forsvars CO₂-udledninger udgør ca. halv pct. af Danmarks samlede udledning. Ca. 82 pct. stammer fra drivmidler i særligt søværnet og flyvevåbenet, 15 pct. stammer fra bygninger og de sidste ca. 2 pct. fra tjenesterejser med videre. Der findes i dag ikke en samlet strategi, der sætter mål og retning for den samlede indsats på ministerområdet.

Udnytte Danmarks styrkeposition i den grønne omstilling
Danmark er foregangsland på grøn omstilling, når det gælder udvikling af teknologier og vilje til at træffe understøttende politiske beslutninger om ambitiøse mål. Det er klimapartnerskabets opfattelse, at der også kan gøres væsentlige fremskridt nationalt med grøn omstilling af forsvaret med behørig respekt for forsvarets evne til at løse opgaver. Det vil give en vis forsyningssikkerhed og vil derved øge Danmarks robusthed.

En strategi skal samle indsatsen og skabe fundamentet for at Danmark kan blive førende på den grønne omstilling på forsvarsområdet
Som fundament for den fremtidige grønne omstilling på Forsvarsministeriets område, er det klimapartnerskabets anbefaling, at der snarest muligt udformes en samlet strategi, der samler indsatsen og skaber fundamentet for, at Danmark kan blive internationalt toneangivende på grøn omstilling af forsvar. Præmissen for strategien skal være, at soldaternes sikkerhed og evne til at løse opgaver kommer forud for alt andet, men også at den grønne omstilling bidrager til at styrke forsyningssikkerheden og forsvarets robusthed, og at den kan mindske sårbarheden og afhængigheden af tunge forsyningskæder i operationer. Med den grundlæggende strategi som udgangspunkt har klimapartnerskabet kommet med forslag til konkrete indsatser, som det anbefales, at forsvaret arbejder videre med.