Nye beregninger: Lavbundsjorder sikrer kvantespring i klimakampen
I Danmark er vi tættere på at indfri vores 2025-klimamål end hidtil antaget. Ifølge regeringen viser nye beregninger, at landbrugets lavbundsjorde udleder ca. 2 mio. tons CO2 mindre end forventet. Derfor giver det ikke mening, hvis regeringen fortsat insisterer på at indføre en dieselafgift, mener DI.
Den årlige klimafremskrivning skal justeres, efter at nye beregninger viser, at der med udtagningen af lavbundsjorde er sket et kvantespring i klimakampen. Det viser sig nemlig, at udledningerne fra lavbundsjorde har været overestimeret. Det bliver mere korrekt nu med den nye faglige viden, hvilket rokker ved det samlede 2025-klimaregnskab.
- Det er en positiv overraskelse, hvis der er en større klimagevinst ved udtagning af lavbundsjorde, end hvad vi hidtil havde troet og regnet med. Men det må bare ikke blive en sovepude. Der er stadig brug for en grøn omstilling i dansk landbrug, og flere teknologier og løsninger skal i spil, hvis vi skal nå vores klimamål i 2030, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.
I Klimafremskrivning fra foråret 2023 regnede man med, at der manglede 5,4 mio. tons CO2-reduktioner i år 2030 for at nå 70 pct. målet. Dette er senere nedjusteret til en manko på 4,6 mio. tons i 2030. Med den nye justering kan der trækkes ca. 2 mio. tons ud af mankoen, så vi dermed mangler 2,6 mio. tons CO2 i 2030.
- Det går hele tiden op og ned med i klimafremskrivningerne, men det er helt afgørende, at beregningerne af vores manko er til at forstå og planlægge med. Når beregninger pludseligt ændrer sig, og også så markant, så er det vanskeligt at lave politik og for virksomhederne at planlægge grønne investeringer, siger Emil Fannikke Kiær.
Og netop fordi klimagevinsten ved udtagning af lavbundsjorde er så stor, forstår DI-direktøren ikke, hvorfor regeringen alligevel insisterer på et indføre en dieselafgift i Danmark. Regeringens oprindelige argument for at indføre afgiften var netop at indfri 2025-målet, men det mål nås nu uden at indføre afgiften.
- Vi er glade for, at Danmark nu når det ambitiøse 2025-mål. Men dermed forsvinder det politiske argument for at øge dieselafgiften. Begrundelsen for den var, at det var den eneste vej til at nå 2025-målet. Det når vi nu, og derfor er det besynderligt at bevare den, fordi den flytter CO2-udledningen ud af landet. Det hjælper ikke klimaet samlet set, siger Emil Fannikke Kiær, og fortsætter:
- Transportsektoren vil gerne den grønne omstilling, men det kræver, at man hjælper sektorens egne investeringer på vej og derfor stærk opfordring til, at staten investerer i den grønne omstilling af transportsektoren fremfor hele tiden at bruge den økonomiske pisk, som forsinker sektorens egen mulighed for at investere i en grønnere fremtid, siger han.
I stedet opfordrer Emil Fannikke Kiær til, at regeringen bruger Grøn Fond til at investere i transportsektorens omstilling.
- I lyset af at Folketinget inden jul vedtog en ny CO2-kvotelov, der vil øge dieselafgiften med næsten en krone i 2027, er opfodringen herfra helt klar. Brug den grønne fond til at investere i omstillingen af transportsektoren, og drop dieselafgiften, siger han.
