Ifølge den økonomiske samarbejdsorganisation OECD udgjorde arve- og gaveafgifter 0,36 procent af landenes samlede skatteprovenu i 2019. Dette gennemsnit dækker dog over store forskelle.

Tolv lande opkræver reelt slet ikke arveafgift, mens arveafgiften i fire OECD-lande – Japan, Frankrig, Belgien og Sydkorea – udgør over én procent af det samlede skatteprovenu. I Danmark udgør arveafgiften ca. 0,6 procent af de samlede skatter og afgifter.

- Mange lande opkræver slet ikke arveafgift, blandt andet fordi der er tale om penge, som allerede er beskattet én eller flere gange. Den socialdemokratiske regering i Sverige afskaffede arveafgiften i 2004. Østrig, som var det land med den ældste arveafgift fra 1759, afskaffede denne i 2008, og senest har Norge afskaffet arveskat i 2014, siger Bo Sandberg, skatteøkonom i DI.

- I Danmark går vi desværre den modsatte vej af vores nordiske naboer. Med virkning fra 2020 er arveafgiften for familieejede virksomheder hævet fra 5 til 15 procent. Det har løftet arveafgifts-provenuet fra ca. 4,5 mia. kr. årligt i 2016-2018 til 6,7 mia. kr. i 2020, siger Bo Sandberg.

- Men allerede i 2019 steg provenuet fra 4,8 mia. kr. til 6,2 mia. kr., hvilket især skyldes, at stort set alle de virksomheder, der havde mulighed for det, fremrykkede generationsskiftet inden den skærpede arveskat trådte i kraft i 2020. Det er problematisk, hvis generationsskifter foretages af skattehensyn fremfor af mere harmoniske, interne virksomhedsmæssige årsager, siger DI-skatteøkonomen.

I den nye OECD-publikation argumenteres der for, at arveafgift af en vis størrelse kan modvirke ulighed fra nedarvede formuer, hvis skatten indrettes efficient og administrativt håndterbart – men samtidig understreges det, at der skal tages hensyn til virkeligheden i de enkelte lande og at arvebeskatning ikke er en ”silver bullet” til at hæve skatteprovenuer og mindske ulighed.

- Danmark har i forvejen et af de mest omfordelende skattesystemer i verden, og arveafgiften hindrer eller besværliggør mange generationsskifter, fordi de dræner virksomhederne for likviditet, der er afgørende for, at de kan udvikle sig og fastholde deres markedsandel, siger Bo Sandberg.

- Derfor er det altafgørende, at det udvalgsarbejde, som pt. foregår i Skatteministeriet, munder ud i en genindførelse af virksomhedernes retskrav på en værdifastsættelse ud fra en skematisk metode på baggrund af kendte tal og værdier. Kun sådan kan virksomhederne på forhånd beregne de økonomiske konsekvenser af et muligt generationsskifte, siger DI’s skatteøkonom Bo Sandberg.

Derudover foreslår DI to yderligere justeringer, der vil gøre et generationsskifte billigere at gennemføre. Dels har DI peget på nødvendigheden af et ”forsigtigheds-nedslag” i beskatningsgrundlaget, som det kendes fra de nye ejendomsvurderinger. Dels har DI foreslået, at virksomhederne gives en såkaldt ”fuld passivpost”, hvilket skal sikre, at generationsskiftet ikke udløser arveafgift på den del af virksomhedens værdi, der i virkeligheden blot er en udskudt avanceskat.