12.05.21 DIB Nyheder

Digital værktøjs­kasse – også for SMV’er

Kan selv, vil selv – og gør det selv, kunne være slogan for DI Legal Tech, der er DI Personalejuras værktøjer til selvbetjening på nettet.

Målet med selvbetjeningsværktøjerne er at medlemmerne kan klare mere basale personalejuridiske opgaver selv, når det passer med deres forretning – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Det fortæller chef for Personalejura Forretningsudvikling og Legal Tech, Nina Lykke Kjeldsen, DI.

Udover DokumentGeneratoren har DI Legal Tech lanceret fire beregnere, der kan hjælpe med at udregne for eksempel sygedage i forhold til 120-dages reglen. Beregnerne blev samlet set brugt mere end 17.000 gange i 2020.

Næsten alle – 98,5 procent – af DI’s største medlemmer bruger DI Legal Tech, men pt. er det kun halvdelen af de mindre medlemmer, der hjælper sig selv.

Læs også: Digital selvhjælp til personalejura er et hit

Vil have flere SMV'er med

– Der ligger et stort potentiale for virksomhederne i at bruge vores værktøjer, som de har fri adgang til. Det er effektivt, og sikrer det, at de altid handler juridisk korrekt, siger Nina Lykke Kjeldsen.

Muligheden for selv at skræddersy skabeloner til for eksempel en ansættelseskontrakt er så populær, at flere end 50.000 dokumenter blev downloaded fra DI’s DokumentGenerator i 2020. Det er en stigning på 120 procent i forhold til 2019, hvor den blev lanceret.

Nina Lykke Kjeldsen fortæller desuden, at det naturligvis stadig er muligt at modtage personlig rådgivning, når der er behov for det.

– Strategien for DI Legal Tech er den samme som for DI – at fokusere på at styrke medlemmernes forretning, blandt andet ved hjælp af en mere skræddersyet service, hvor DI i endnu højere grad er til stede i lige netop de situationer eller på de tidspunkter, hvor virksomhederne har brug for det, siger Nina Lykke Kjeldsen.

DI LEGAL TECH I TAL

(tal for 2020):

Beregnere:
Fratrædelsesgodtgørelse,
fritstilling, opsigelse, 120-dage.
Antal beregninger:                           17.471

DokumentGenerator:
Hent skabeloner og tilpas.
Antal downloads:                             50.698

TOP 10-DOKUMENTER
Her er de mest populære skabeloner
i DokumentGeneratoren:

  1. Opsigelse
  2. Ansættelsesaftaler inden for
    overenskomst
  3. Fratrædelsesaftale
  4. Funktionærkontrakt
  5. Advarsel
  6. Ændring af ansættelsesvilkår
  7. Ferieoverførsel
  8. Tro- og loveerklæring v. fratrædelse 
  9. Opsigelse (engelsk)
  10. Tro- og loveerklæring ledighedsdage

Læs mere: DI Legal Tech - gør kompleks jura enkel - DI (danskindustri.dk)

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Relateret indhold