28.06.21 DIB Nyheder

Syddanmark: Her er overblikket over de nye infrastrukturprojekter

Få det fulde overblik over de nye infrastrukturprojekter i Region Syddanmark.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne er blevet enige om at gennemføre nye investeringer og initiativer i en fuldt
finansieret investeringsplan på transportområdet for perioden 2022-2035.

Aftalen indebærer, at der samlet investeres og igangsættes nye initiativer på transportområdet for 105,8 mia.kr. i perioden 2022-2035. Sammen med de igangværende investeringer, fornyelse og vedligeholdelse udgør investeringerne på transportområdet i alt ca. 161 mia. kr., hvoraf ca. 64
mia. kr. går til veje, ca. 86 mia. kr. går til jernbaner, og ca. 11 mia. kr. går til en række puljer og øvrige initiativer.

Nedenfor kan du se, hvilke projekter, der i de kommende år sættes i gang i Region Syddanmark. I parentes er angivet, hvornår projektet starter op. 

Region Syddanmark

- Udvidelse af E20/E45 Fredericia-Kolding (2022)
- Udvidelse af E45, Vejle og Skanderborg S, , Aarhus S og Aarhus N (2022)
- Udvidelse af E20 Odense (2025)
- Dobbeltspor Tinglev-Padborg (2030)
- Midtjysk motorvej, sydlige deletape Billund - Give (2026)
- Cykelinitiativer (2022-2035)
- Strategisk analyse af en ny vej- og jernbaneforbindelse over Lillebælt 

Mindre projekter og reserve

- Rute 11 ml. Korskroen og Varde (2024)
- Trafiksikring af vejkryds Brovejen/Ringvejen nord for Rudkøbing (2023)
- Omfartsveje ved Abild og Skærbæk (rute 11) (2029)
- Fremrykning af jernbane over Vestfyn -
- 2. etape Odense Letbane (2026)

Nye undersøgelser

- Kapacitetsudvidelser på Vejlefjordbroen 
- Tilskud til forundersøgelse om vejforbedringer ved Assens 
- Togforbindelse til Kiel 
- Als-Fyn-forbindelse*, undersøgelser inkl. rute 43 til motortrafikvej og rute 8 

Formand for DI Trekantsområdet Carsten Kind fra virksomheden Interacoustics, udtaler om de kommende års infrastrukturplaner: 

- Det er rigtigt dejligt at få vished om at E20/E45 ved Kolding og E45 fra Vejle nord til Aarhus nu udbygges. Det har vi fra DI Trekantområdets bestyrelse haft som store ønsker i mange år. Vi er også tilfredse med, at der nu igangsættes undersøgelser af, hvordan den stigende trængsel på Vejle Fjord Broen og Lillebælt-forbindelsen kan afhjælpes. Det er meget vigtigt, for ellers vil vi i løbet af kort tid have to trafikale flaskehalse i Trekantområdet, siger Carsten Kind. 

Læs også:DI: Historisk aftale om infrastruktur støber fundament til fremtidens samfund 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Michael Svane

Michael Svane

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 4652
  • Mobil +45 4036 1348
  • E-mail misv@di.dk

Relateret indhold