Det går den gale veje i de fleste danske landkommuner. Unge flytter væk, og den voksende generation af ældre går i graven.

Det er tilmed sværere at hyre ny arbejdskraft til udefra, så arbejdskraftsituationen ser dyster ud. Landkommunerne har ofte længere til trafikknudepunkter og motorveje, så der skal en særlig indsats til, for at de er lige så attraktive som storbykommunerne.

- Det er en politisk opgave, som regeringen vil have fokus på i efteråret. Derfor er vi klar med 44 forslag, som regeringen kan skele til. Det vil sikre, at landkommunerne er i bedre stand til at tiltrække arbejdskraft og borgere i de kommende år, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri (DI).

Han påpeger, at private virksomheder står bag 98 procent af fremgangen i beskæftigelsen fra 2013 til marts 2020.

- I landkommunerne er de private virksomheder den eneste årsag til fremgang i beskæftigelsen. Det viser med al tydelighed, at erhvervsudvikling er den klart bedste accelerator for udvikling af yderområderne. Vækst hos virksomhederne giver flere medarbejdere og indbyggere, der betaler skat, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: DI: Morsø er årets digitale kommune 2021

Giv statslig jobpræmie til kommunerne

Derfor anbefaler DI også – som et af de 44 forslag - at Folketinget indfører en statslig ’jobpræmie’ til landets kommuner på 5-6.000 kr. pr. privat arbejdsplads i kommunen.

- Det vil give kommunerne en direkte belønning for et godt erhvervsklima. Præmien finansieres ved, at kommunerne til gengæld ikke længere modtager en andel af den selskabsskat, som kommunens virksomheder betaler til staten, siger Lars Sandahl Sørensen.

DI anbefaler desuden, at studieretninger i gymnasiet kan tilrettelægges i samarbejde med erhvervsskoler, der retter sig klart mod erhvervsuddannelser m.fl. på STEM-området. Det skal sikre, at flere studenter fortsætter i erhvervsuddannelser og praksisrettede videregående uddannelser, som oftere udbydes og fører til beskæftigelse uden for de større byer.

- Vi hverken kan eller skal forhindre, at unge flytter til Aarhus eller Odense for at tage deres drømmeuddannelse. Men vi kan gøre, hvad vi kan, for at fjerne de barrierer, der i dag gør det sværere eller tage en uddannelse i landområderne, siger direktøren.

Læs også: Har din virksomhed vokseværk? – nyt Scaleup-netværk kan hjælpe dig på vej

Sæt ambitiøs bredbåndsmålsætning

Lars Sandahl Sørensen mener også, at man kan bruge campus-tanken til at skabe bedre miljøer for erhvervsskoleeleverne i landområderne.

- Det kan få flere til at uddanne sig i lokalt, og da nogle af landets mest driftssikre virksomheder befinder sig i provinsen, skaber det en høj jobsikkerhed for de, der vælger erhvervsuddannelser i provinsen. Virksomhederne er nemlig som udgangspunkt ikke på vej til at flytte. Hvad vi mangler er politisk handlekraft fra ministrene til at hjælpe dem og lokalområdet,  siger Lars Sandahl Sørensen.

Men de lokale virksomheders driftssikkerhed kan ifølge direktøren være helt afhængig af, at der bliver sat en ambitiøs bredbåndsmålsætning.

- Virksomhederne udvikler og leverer løsninger på en lang række af verdens problemer inden for blandt andet klima, life science, fødevarer, drikkevand, it og sundhed. Alle disse løsninger vil være bundet op på digitalisering. Så når der til efteråret skal forhandles teleforlig, skal industrivirksomhedernes behov - navnlig i landdistrikterne – tilgodeses, så der er lige muligheder for at drive virksomhed alle steder, siger Lars Sandahl Sørensen.

Se alle DIs 44 forslag her