Alle, der opdager en karantæneskadegører, eller har mistanke om forekomst af en sådan, skal anmelde det til Landbrugsstyrelsen, så der kan sættes hurtigt ind for at forhindre en eventuel spredning. Den største risiko for at støde på en af disse uønskede arter er i forbindelse med vareimport fra lande uden for EU.

Foto: Landbrugsstyrelsen
30.08.21 DIB Nyheder

Hold øje med skadedyr i træemballage – det har du pligt til

Danske importører er flinke til at anmelde fund af levende larver, pupper eller tydelige spor af skadegørere ved eksempelvis importerede træpaller. Landbrugsstyrelsen minder om, at træemballage skal være certificeret varme- eller gasbehandlet – og at alle har anmeldepligt ved fund af spor.

Træemballage, der importeres fra lande uden for EU (tredjelande) skal være mærket efter den internationale ISPM 15-standard. Mærket viser, at træet er varmebehandlet eller gasset mod skadegørere, der kan følge med træet fra skoven. Det gælder al samhandel med træemballage – både handel med træemballage og varetransport, der foregår i træemballage, skriver Landbrugsstyrelsen.

Det er som regel træ af ringe kvalitet, der bliver brugt til emballagen, og ikke alle lande er lige omhyggelige med behandlingen og mærkningen. På trods af krav om behandling og mærkning er der hvert år tilfælde, hvor levende biller sidder klar til at gå på vingerne, når man åbner containeren.

I foråret 2021 blev der fx, trods mærkning af træemballagen efter ISPM 15-standarden, fundet levende træbukkelarver og flyveklare træbukke i pallerne, da en jysk virksomhed modtog en sending varer fra Kina. Billerne var tilmed en af de særligt alvorlige planteskadegørere, japansk fyrrebuk, som EU’s medlemslande har pligt til at bekæmpe. Der er også fundet asiatisk træbuk, der er en alvorlig trussel mod danske løvtræer.

Importører i Danmark er heldigvis ofte opmærksomme, og anmelder fund til Landbrugsstyrelsen via anmeldepligten, som du finder her: Anmeld en karantæneskadegører  

Læs også: Reparation af træpaller kan koste dyrt

Fakta

Hvad er en karantæneskadegører?

Det er en særligt alvorlig planteskadegører, som kan have væsentlige økonomiske konsekvenser for produktionen af planter, eller som kan føre til skade i natur- og kulturlandskabet. Ca. 170 karantæneskadegørere er omfattet af krav i EU's fælles lovgivning. Plantesundhedsmyndighederne har pligt til at bemyndige bekæmpelse af dem, hvis de findes.

 

Du har pligt til at anmelde

Alle, der opdager en karantæneskadegører, eller har mistanke om forekomst af en sådan, skal anmelde det til Landbrugsstyrelsen, så der kan sættes hurtigt ind for at forhindre en eventuel spredning.

Den største risiko for at støde på en af disse uønskede arter er i forbindelse med vareimport fra lande uden for EU.

Læs mere om karantæneskadegørere på plantesundhed.dk

 

Tjek træemballagen

Som importør eller speditør bør du være særlig opmærksom på træemballagen og være med til at holde øje med, at der ikke kommer ubudne gæster ind i landet:

  • Kontroller, at emballagen er korrekt mærket, dvs. bærer ISPM 15-mærket med angivelse af kode for behandling af træet (se Faktaboks).
  • Tjek for spor efter insektaktivitet i emballagen: Gnavsmuld på og under emballagen, huller eller gange efter insektlarver og levende insekter på træet.
  • Vær også opmærksom på dyr eller symptomer, selvom emballagen er korrekt mærket.
  • Finder du noget mistænkeligt, kontakt da Landbrugsstyrelsen på dk

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Jacob Kjeldsen

Jacob Kjeldsen

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3727
  • Mobil +45 2088 3914
  • E-mail jak@di.dk

Relateret indhold