11.08.21 DIB Nyheder

Hotellerne mangler stadig turister

Nye tal: Det kan godt være, at mange brancher føler, at de er godt igennem corona, men i turismebranchen har virkningerne af pandemien stadig fat, og i juni var der 520.000 færre overnatninger i København end for to år siden.

- Hotellerne i hovedstaden er stadig de hårdest ramte i juni. Det ser bedre ud end rædselssommeren sidste år, men niveauet er stadig knap 60 pct. under niveauet før krisen. Vi forventer ikke at resten af sommeren ser meget bedre ud. Hvis der skal hentes noget i efteråret og vinteren, skal der satses på at få gang i møde- og konferencemarkedet. Det gælder ikke kun i hovedstaden, men i hele landet, fortæller Henriette Søltoft, underdirektør i DI.

Den negative tendens er også forsat andre steder i branchen, hvor særligt udenlandske turister er savnet.

- Flere danskere end normalt har tjekket ind på feriecentrene i juni. Men særligt i Nordjylland og Syddanmark er det ikke alle steder nok til at opveje for tabet af blandt andet norske og tyske turister. Feriecentrene måtte også gå ind i sommeren med et betydeligt efterslæb på gæster, efter de først kunne åbne wellness og de indendørs bade- og legelande fra den 21. maj. Nu hvor danskerne er begyndt at rejse ud igen, skal der satses benhårdt på at få de udenlandske turister tilbage, Henriette Søltoft.

Henriette Søltoft

Henriette Søltoft

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3654
  • Mobil +45 2088 3919
  • E-mail hes@di.dk

Relateret indhold