Angela Merkel har siddet stabilt på magten i Tyskland i 16 år. Nu slutter æraen måske med et større regeringsskifte. Der kan gå måneder før en ny tysk flertalsregering er på plads.

Foto: Wolfgang Kumm, Ritzau Scanpix
20.09.21 DIB Nyheder

Farvel til Mutti – goddag til milliardeksport

Rådgivergiganten Rambøll forventer ekstra fart på Tysklands grønne omstilling og digitalisering i de kommende år, når en ny tysk regering kommer på plads efter Angela Merkels exit.

Søndag den 26. september er det slut. En æra i europæisk og tysk politik er forbi, når den 67-årige tyske kansler Angela Merkel efter 16 år har sidste arbejdsdag i spidsen for EU’s mest sikre havn. Det har været en årrække præget af opsving og nedture med finanskrise, eurokrise, flygtningestrømme og senest en coronakrise som pejlemærker.

Merkels håndtering har undervejs givet hende titlen som Tysklands ”Mutti” – en moderrolle hun i flere sammenhænge også har påtaget sig på hele Europas vegne uden at skabe alvorlige mislyde i tysk økonomi.

Hun efterlader Tyskland med et manøvrerum, der giver plads til landets egen genopretningsplan på 130 mia. euro, svarende til over 11.000 kr. per indbygger.

Rambølls adm. direktør Jens-Peter Saul følger udviklingen særligt tæt. Som tysker er han klar til at sætte sit kryds ved Merkels afløser. Hvem han anbefaler, røber han ikke, men Rambøll-chefen siden 2012 har nogle klare bud på, hvor Tyskland er på vej hen, hvor mulighederne er for dansk erhvervsliv, og hvordan Rambøll selv vil vokse på det tyske marked.

Læs også: DI-analyse: Tyskland central for dansk økonomi

Efterlader et tomrum

 Merkel har i sine 16 år som kansler formet Tyskland – og EU. Det er sket med en underspillet og stædig facon, der har imponeret mange politiske ledere kloden rundt. Uanset hvem der bliver den næste kansler er det meget store sko, som skal fyldes ud. Merkel efterlader et tomrum – både i Tyskland, i Europa og i verden, for hun er en ledende politisk figur på alle niveauer, vurderer Jens-Peter Saul.

Rambølls topchef forudser derfor en periode med mere politisk uklarhed i Europas stærkeste økonomi. En usikkerhed der også har kendetegnet mange andre lande i Europa i skyggen af corona.

– Pandemien har skabt en usikkerhed, hvor Merkel hidtil har leveret stabilitet. Den stabilitet bliver nu afløst af en usikkerhed, fordi vi endnu ikke præcist ved, hvordan de øvrige tyske partier vil positionere sig. Derfor skal det øvrige Europa indstille sig på en større uforudsigelighed, mener han.

Angela Merkels samlende evne er ikke blevet mindre under coronakrisen, selv om de seneste ugers valgkamp har øget usikkerheden om, hvem der bliver hendes afløser. Merkels afløser som partiet CDU’s kanslerkandidat, Armin Laschet, har mistet opbakning i meningsmålingerne efter de tyske oversvømmelser. Til gengæld er den socialdemokratiske modkandidat fra SPD, Olaf Scholz, gået frem.

Efter valget 26. september skal en af de to formentlig i gang med at danne en flertalsregering. En proces der kan tage måneder, men hvor det ventes, at tre partier er nødvendige i en konstellation. Miljøpartiet De Grønne og det liberale FDP kan blive en del af trekløveret.

Jens-Peter Saul er særligt godt tilfreds med, at magten samler sig om den politiske midte.

– Tyskland har klaret coronakrisen relativt godt. Landet har undgået en bølge af konkurser, og vaccinationsprogrammet har fået momentum. Derfor har det ikke givet plads til fløjpartierne. Og tyskerne har tillid til de vigtigste politiske emner, siger Jens-Peter Saul.

Læs ny DI-analyse - Tyskland er afgørende for dansk økonomi 

Centrale mærkesager på tværs af partier

For uanset hvem der afløser den populære kansler, ser Jens-Peter Saul nogle fælles politiske fokuspunkter. De centrale partier er nemlig alle pro-europæiske til gavn for EU. Og topprioriteterne er også parallelle:

– De store mærkesager i alle partier er klima, bæredygtighed og digitalisering. Uanset hvem der vinder, vil den næste tyske regering blive mere grøn. Spørgsmålet er naturligvis, hvor hurtigt de vil eksekvere på deres mærkesager. Men der vil ske mere og omstillingerne vil blive speedet op i forhold til det, vi har været vant til, forudser Jens-Peter Saul.

Merkel lagde selv en hjørnesten for den grønne omstilling, da hun – efter det japanske atomuheld som følge af jordskælvet i Fukushima i Japan – i 2011 varslede en lukning af Tysklands a-kraftværker senest i 2022. Den frist bliver ikke indfriet, men en retning er sat – og siden fulgt op af en plan for lukning af kulkraftværker.

Når det kommer til digitalisering, har coronakrisen reduceret tyskernes historiske skepsis for at udveksle persondata. Smitteopsporing og digitale coronapas har medvirket til den proces, hvor tyskerne undervejs har luftet stor utilfredshed med myndighedernes håndtering af krisen.

Til at drive den digitale udvikling har CDU’s spidskandidat Armin Laschet lanceret planen om at oprette et digitaliseringsministerium. Og det vil være en fordel, mener Rambøll-chefen.

– Et ministerium for digitalisering vil være et offensivt træk, der skaber den nødvendige drivkraft i den modernisering, Tyskland har brug for, siger Jens-Peter Saul.

(Artikel fortsætter under billede)

Rambølls adm. direktør Jens-Peter Saul forventer at rådgivervirksomheden vokser markant i Tyskland i de kommende år.

Foto: Rambøll

Potentiale for danske virksomheder

Mærkesagerne – grøn omstilling og digitalisering – er godt nyt for dansk erhvervsliv. Tyskland har fremtil 2020 været Danmarks største eksportmarked, og den position kan blive styrket, hvis vi får en større andel i disse agendaer. Og der er nok at gå efter med det 130 mia. euro store ”konjunkturprogram”, der skal omstille det tyske samfund og erhvervsliv.

På begge områder har danske virksomheder gjort et godt indtryk på tyskerne, takket været et meget innovativt erhvervsliv, påpeger Jens-Peter Saul.

– Danmark har en stærk rolle, fordi vi er hurtige til at inkorporere digitalisering og er førende med mange grønne løsninger. Vi er et teknologilaboratorium, hvor tyskerne kommer til os for at se potentialet, siger han.

I Tyskland er NemID stadig en ukendt størrelse. Fysisk fremmøde til myndighederne, papirdokumenter og brugen af telefax er stadig en del af hverdagen.

Succesen kommer dog ikke af sig selv. Det er centralt, at Danmark politisk er pro-europæisk og søger partnerskaber med Tyskland. Og som virksomhed skal man helt ind i det tyske maskinrum.

– Danske virksomheder skal ansætte flere med tysk ekspertise. De skal kende kultur og sprog og være mere fysisk stede. Gevinsten kan ikke høstes på distancen, for det handler om at skabe gode, konkrete forbindelser og et stærkt netværk. Besøg de tyske virksomheder, og vis hvad I kan, lyder opfordringen fra Rambøll-­chefen.

DI: Tyskland pakker dataangst væk

Igennem corona pandemien har Tyskland ændret deres holdning til brugen af data og online services i hverdagen.

- Der er nu fokus på fordelene ved at digitalisere skole, sundhedsvæsen og forvaltning i langt højere grad og tyskerne er motiverede til at pakke deres ”data-angst” væk og høste fordelene ved at tage de næste skridt imod et moderne og digitaliseret samfund, forklarer DI’s chef i Tyskland Robert P. Perz.

Tyskland lider ikke direkte af digital forskrækkelse, men landet har mere brugt lang tid på at få rammebetingelserne for digitaliseringen af samfundet på plads. Derfor kan der meget hurtigt opstå et vækstmarked for danske virksomheder.

- Vi kan trække på de danske erfaringer med at bruge teknologien bredt kombineret med høj datasikkerhed. Tyskland mangler en integration mellem de enkelte platforme – blandt andet skoler, sundhedsvæsen og borgerservice. Her kan dansk erhvervsliv byde ind med løsninger, siger Robert P. Perz.

Danmark har en stærk rolle, fordi vi er hurtige til at inkorporere digitalisering og er førende med mange grønne løsninger. Vi er et teknologilaboratorium, hvor tyskerne kommer til os for at se potentialet. Jens-Peter Saul, adm. direktør, Rambøll

Tysk vokseværk hos Rambøll

Jens-Peter Saul har selv travlt med at ruste rådgivervirksomheden til vækst i Tyskland.

– Vores ambitioner er skruet dramatisk i vejret. Tyskland er derfor nu et af vores største fokusområder. På sigt kan vi have flere medarbejdere i Tyskland, end vi har i Danmark. Den grønne omstilling og digitalisering giver os rigtigt mange muligheder, siger han.

Rambøll-chefen ser potentiale for at tredoble medarbejderstaben i Tyskland fra de nuværende 700 ansatte. Og han har noget at have sin optimisme i.

Virksomhedens tyske omsætning voksede med 15 procent i 2020. Og Rambøll har indgået aftaler, hvor virksomheden leverer digitale løsninger til Deutsche Bahn, nye cykelstier i Berlin, transport­projekter i Nürnberg og Kiel samt udvikling af off­shore vindmølleparker.

– Vi har fået nogle rigtigt gode projekter, som skaber vækst, men også gør os mere synlige i Tyskland. Vi har et godt fundament til at vokse yderligere, i takt med at en ny tysk regering omsætter deres mærkesager til handling, der spiller godt sammen med Rambølls styrker, siger Jens-Peter Saul. 

Fakta

Rambøll:

  • Rådgivning inden for transport, energi, hospitalsdrift, byggeri, by- og landudvikling samt klimaløsninger.
  • Globalt 16.000 medarbejdere.
  • Omsætning 2020 på 13,6 mia. kr.
  • Jens-Peter Saul adm. direktør siden 2012.

Rambøll i Tyskland:

  • 2012: 100 medarbejdere i Tyskland.
  • 2018: Tyskland blev selvstændig forretningsenhed.
  • 2020: Omsætning i Tyskland 532 mio. kr.
  • 2021: Rambøll har 700 medarbejdere fordelt på 12 kontorer.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Robert P. Perz

Robert P. Perz

Director, Germany

  • Direkte +45 3377 3380
  • Mobil +45 4252 9000
  • E-mail ropp@di.dk

Relateret indhold