Tyskland: Europas vækstmotor bremser op

Af Robert P. Perz, Director, DI TYSKLAND 

Tyskland er kendt som Europas vækstmotor. Men efter Ruslands invasion af Ukraine kan 2022 blive et år, hvor denne motor løber tør for brændstof.

Helt konkret har flere af landets virksomheder valgt at stoppe handel og produktion i Ukraine og Rusland, mens andre er direkte og indirekte ramt af EU’s sanktioner.

De to lande er i sig selv ikke store markeder for tysk erhvervsliv, når der ses bort fra energi og underleverancer til bilindustrien. Men netop energipriserne er formentlig den enkeltfaktor, der har størst betydning i bred forstand – både på kort og lang sigt. I forvejen er priserne strøget til vejrs det seneste års tid, og med krig i Europa og den efterfølgende beslutning om at gøre sig uafhængig af russisk gas er prispresset vokset yderligere.

Og det vil gå ud over væksten. Tyskland var ellers på vej ud af pandemien med en eksportvækst i januar 2022 på 7 procent fra måneden før, mens økonomer spåede fremgang resten af året. Nu er bøtten vendt, og tysk erhvervsliv ser i stedet væksten udhulet af dyr energi og svigtende forsyninger i kombination med en høj inflation.

Industri i bakgear

Usikkerheden får et ekstra gear med den nye tyske regerings ambitioner om at udfase kul og atomkraft for at fremme den grønne omstilling, selv om der endnu ikke er sikret alternative energikilder til den tyske industriproduktion – herunder bilindustrien, som er direkte berørt af svigtende leverancer af elektroniske komponenter fra Ukraine.

Det kan sætte industrien i bakgear præget af højere produktionsomkostninger og dermed også højere priser og en lavere efterspørgsel – hvis der i det hele taget kan produceres.

Det vil smitte negativt af på danske eksportvirksomheder og underleverandører i 2022. Men sætter vi lidt længere lys på, og sammenholder det med behovet for omstilling til grøn energi, er der nye muligheder for danske virksomheder inden for energiteknologi, fordi de kan medvirke til at gøre Tyskland mindre afhængig af gas, kul og olie fra Rusland. 

Kofod og Sandahl: Tæt og stærkt samarbejde skal svække Putin

Kina: Blandede reaktioner

Af Peter Bøgh Hansen, Head of DI SENSE CHINA

Ruslands invasion af Ukraine har politiske konsekvenser, der rækker langt udover de konkrete kamphandlinger. Konflikten giver ikke mindst anledning til at sætte fornyet lup på Kinas forhold til omverdenen. Vælger partitoppen i Beijing side, eller foretrækker de at holde lav status? Er der risiko for, at Kina selv vil forsøge noget lignende i Taiwan?

Den kinesiske regering har ikke taget afstand fra Ruslands handlinger, men har heller ikke udtrykt direkte opbakning. Folkestemningen er også blandet. Invasionen gav indledningsvis vind i sejlene til det voksende segment af kinesiske nationalister.

Begejstringen er dog forstummet noget i takt med Ukraines stærke forsvar og de hårde sanktioner mod Rusland. Samtidigt kommer mere nuancerede stemmer nu til orde. Det gav meget omtale, da fem fremtrædende kinesiske historikere fordømte invasionen og fremhævede, at en konflikt i Europa på ingen måde er til Kinas fordel.  

Partnerskab med Rusland

Historisk set har Kina og Rusland et anstrengt gensidigt forhold. Men de to landes spændinger med USA har ført dem tættere på hinanden i det 21. århundrede. De er ikke formelt allierede, men indgik kort før invasionen et ”no-limits” partnerskab. Kernen i samarbejdet er at imødegå NATO’s udvidelse mod øst og USA’s indblanding i asiatiske forhold.

Økonomisk vil Kina i et vist omfang kunne udfylde hullet, som omverdenens afkobling fra Rusland efterlader. Det afgørende spørgsmål er derfor, om Kina ønsker dette. Regeringen vil gerne købe mere energi fra Rusland, men er bekymret over prisudviklingen.

Kinesiske banker er nervøse for at overtræde internationale sanktioner, der betyder, at de ikke kan handle i dollars. Kinesiske virksomheder kan sælge lidt mere til Rusland, men har meget at tabe på de langt vigtigere markeder i EU og USA. 

Overvismand: Flashback til 1970’ernes økonomi

USA: Øget usikkerhed og grøn interesse

Af Louis Funder, General Manager, DI USA

Lidt mere end 10 kilometer syd for DI’s kontor i New York er det russiske og ukrainske aftryk på det amerikanske samfund signifikant. I kvarteret Brighton Beach i det sydlige Brooklyn, også kaldet Little Odessa, er butikkernes skilte på kyrillisk, betjeningen på restauranterne russisk, og produkterne på hylderne østeuropæiske. I dag bor der ca. 600.000 russisktalende i New York – én af de største etniske grupper i byen.

Butiksbilledet i ”Little Odessa” er dog ikke repræsentativt for den russiske betydning i USA. Ser vi på de overordnede handelsrelationer, er Rusland ”blot” USA’s 40. vigtigste eksportmarked (lidt mere end Sverige) og består overvejende af maskiner, fly og biler. Når det kommer til import til USA, er Ruslands betydning større, ikke mindst drevet af import af metaller, jern og stål. Men de nuværende handelsrelationer har ikke givet anledning til grus i maskineriet, når det kommer til opbakningen til USA’s sanktioner.

Uanset de lidt lunkne eksporttal kommer krig og sanktioner til at kunne mærkes hos forbrugere og hos virksomheder. Effekten ventes dog at være mindre i USA end i Europa, men uanset dette er Rusland forbundet – direkte eller indirekte – med USA på den globale markedsplads.

Mere usikkert opsving

Og konturerne for det næste år tegner sig: Opsvinget i kølvandet på COVID-19 er blevet mere usikkert. Inflationen i USA, som i forvejen er på sit højeste niveau i 40 år, bliver sværere at bringe ned på grund af usikkerhed om prisen på råstoffer, udfordrede globale forsyningskæder og besværlig logistik. Og endelig skal virksomheder, som bilindustrien, forberede sig på en tid, hvor mikrochip og metaller som palladium og nikkel bliver sværere at opdrive.

Men USA er kendt for at se muligheder i udfordrende tider, og mange virksomheder overvejer allerede nu, hvordan de kan bruge de kappede bånd til Rusland til at accelerere deres forretning. Det gælder ikke mindst for de grønne virksomheder, der vil bruge dette yderligere momentum for at gøre USA mere uafhængig af fossile energikilder, til at fremme deres løsninger. 

DI til virksomheder: Sådan ansætter I ukrainske flygtninge