Vi har været et sted i historien, hvor man har været tvunget til at vælge side. Og her har dansk erhvervsliv bakket fuldstændig op, selv om sanktionerne er kommet med stor hast, siger  udenrigsminister Jeppe Kofod i et dobbeltinterview med DI's adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

Foto: Ulrik Jantzen/BüroJantzen
23.03.22 DIB Nyheder

Kofod og Sandahl: Tæt og stærkt samarbejde skal svække Putin

Udenrigsminister Jeppe Kofod og DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen ser langvarige følger af Ruslands invasion af Ukraine.

Torsdag den 24. februar 2022 har allerede skrevet sig ind i historien som en af Europas mest tragiske dage siden 2. Verdenskrig. Tidligt denne morgen valgte Rusland at indlede en krig mod Ukraine.

En krig, hvis fulde konsekvenser endnu ikke er kendt, men hvor de internationale reaktioner fra regeringer og erhvervsliv kloden rundt har været så massive, hurtige og effektive, at Rusland og ikke mindst russisk økonomi er isoleret fra hovedparten af verdenssamfundet på mange områder langt ind i fremtiden.

Det vurderer udenrigsminister Jeppe Kofod og DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen i et fælles interview med DI Business om krigen i Europa. Et interview hvor de gør status og peger på de langsigtede følger af konflikten.

Se stort tema om krigen i Ukraine i nyt DI Business magasin

Begge er enige om, at også erhvervslivet hurtigt har reageret og bakket op. Både ved at følge de mange sanktioner, men også ved at tage et stort samfundsansvar i både Ukraine og Rusland for medarbejdere og for at hjælpe ukrainere med eksempelvis job og fodfæste i Danmark, store donationer og mange former for nødhjælp.

– Vi har været et sted i historien, hvor man har været tvunget til at vælge side. Og her har dansk erhvervsliv bakket fuldstændig op, selv om sanktionerne er kommet med stor hast. Virksomhederne har valgt entydigt at tage afstand fra denne angrebskrig på trods af, at store værdier risikerer at gå tabt.  Det synes jeg er rigtigt stærkt, og jeg anerkender de store dilemmaer, virksomhederne står over for – ikke mindst i forhold til deres medarbejdere i Rusland, siger Jeppe Kofod.

Lars Sandahl Sørensen uddyber:

– For virksomheder i Rusland og Ukraine har det været en vild omstilling, der på få uger har trukket tæppet væk under årtiers arbejde med store investeringer og en strategi om at styrke samhandlen og udvekslingen. Nu er det helt modsat, hvor mange virksomheder står i store dilemmaer, med en trussel om at deres aktiver bliver nationaliseret. 

Se og lyt med, når DI den 24. marts inviterer til en status på Ukraine-krigen og dens konsekvenser 

DI: Udenrigsministeriet har vigtig rolle

I den fase har erhvervsorganisationer og virksomheders daglige kontakt til regering, ministerier og myndigheder været afgørende. Der har været kontakter mellem erhvervsliv og ministerier fra ministerniveau til embedsmænd.

Udenrigsministeriet og udenrigsministeren har fra før krigens begyndelse afholdt flere møder med erhvervslivets organisationer og repræsentanter fra større virksomheder, hvilket har afdækket behov for hjælp til konkrete problemer på kort og længere sigt. Ministeriets Global Response Team har ydet hjælp til berørte virksomheder via rådgivning og danske ambassader i regionen.

– Udenrigsministeriet har, i forhold til Putins krig, spillet en meget vigtig rolle for virksomhederne. Vi har mødt en stor grundlæggende forståelse og indsigt fra myndigheder og regeringen for de dilemmaer, som virksomhederne har haft eller får. Vi har mærket, at erhvervsliv og politikere har haft de samme ønsker, hvilket har skabt en stærk tillid parterne imellem, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: Ruslands krig kan koste Danmark 66 milliarder kroner

Ved på den måde at stå sammen, tror jeg, vi kan få stoppet Putin. Og på den længere bane vil det kunne afskrække andre autokratiske regimer fra at gå samme vej. Det er det eneste lys i mørket lige nu. Jeppe Kofod, udenrigsminister

Det eneste lys i mørket

Samarbejdet på tværs har også været internationalt. Det har skabt en gennemslagskraft, der er det eneste lys i mørket i øjeblikket, mener begge to. Både når det kommer til virksomheder og regeringers reaktion i Europa og i Nordamerika, og også fra lande som Japan, Singapore og Australien.

Allerede inden 24. februar var EU klar til at rulle den første runde af sanktioner mod Rusland – og siden er flere fulgt efter i tæt parløb med USA. Sanktioner der siden har tvunget den russiske økonomi i knæ.

– Det har været afgørende for regeringen, at omkostningerne bliver så høje som muligt for Putins styre. Og jeg tror faktisk, at det her er begyndelsen til enden for den type regimer, fordi reaktionen og sanktionerne har været så samlet og så omfattende. Ved på den måde at stå sammen, tror jeg, vi kan få stoppet Putin. Og på den længere bane vil det kunne afskrække andre autokratiske regimer fra at gå samme vej. Det er det eneste lys i mørket lige nu, siger Jeppe Kofod.

Og Lars Sandahl Sørensen tilføjer:

– Konsekvenserne har vist, at jo stærkere vi kan reagere i et internationalt fællesskab ved at samle vores økonomiske kræfter mellem offentlige og private aktører, jo stærkere bliver det økonomiske våben – og jo større effekt har det.

Læs også: Ukraine mangler akut fødevarer – sådan donerer du

Jerntæppe om Rusland

Jeppe Kofod forventer, at Rusland står over for mange års isolation som en konsekvens af krigen. Han henviser til, at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har talt om, at der nu er et jerntæppe mellem Rusland og store dele af de øvrige verden.

– Det er jeg på sin vis enig i, men det er samtidig vigtigt at slå fast, at jeg også er optaget af, at vi hjælper de russere, der protesterer mod Putins styre og propaganda, og at vi understøtter landets frie, uafhængige medier og giver plads til oppositionspolitikere. På lang sigt tror jeg på, at det russiske samfund ønsker en anden udvikling. Men på den korte og mellemlange bane kan det blive enormt vanskeligt at håndtere Rusland – både økonomisk og politisk, siger udenrigsministeren.

Læs også: DI - Sådan ansætter I ukrainske flygtninge

Ændrer prioriteringer i Europa

Sanktionerne mod Rusland - samt især EU og Danmarks beslutning om at gøre sig uafhængig af russisk naturgas - ændrer også massivt på prioriteringerne i det øvrige Europa. Sikkerhedspolitikken er tilbage i Europa, på en måde den ikke har været i årtier, hvor det bliver centralt at gøre sig mindre afhængig af enkelte leverandører. Tyskland har – med beslutningen om at droppe naturgasledningen Nord Stream 2 og russisk gas - været klar til at tage konsekvenser – og har samtidig sat midler af til at fremskynde den grønne omstilling.

– Handlekraften og viljen til omstilling kommer på en tragisk baggrund, men det skaber en situation, hvor mulighederne for dansk erhvervsliv aldrig har været større. Der er naturligvis mange faktorer at tage højde for og prioriterer; har man arbejdskraften, hvilke kundesegmenter og opgaver er mest interessante, og hvor skal man producere, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: Krig i Ukraine kan ende i recession

Udenrigsministeriet har, i forhold til Putins krig, spillet en meget vigtig rolle for virksomhederne. Vi har mødt en stor grundlæggende forståelse og indsigt fra myndigheder og regeringen. Lars Sandahl Sørensen, Adm. direktør

Ændrer prioriteringer i Europa

Sanktionerne mod Rusland - samt især EU og Danmarks beslutning om at gøre sig uafhængig af russisk naturgas - ændrer også massivt på prioriteringerne i det øvrige Europa. Sikkerhedspolitikken er tilbage i Europa, på en måde den ikke har været i årtier, hvor det bliver centralt at gøre sig mindre afhængig af enkelte leverandører. Tyskland har – med beslutningen om at droppe naturgasledningen Nord Stream 2 og russisk gas - været klar til at tage konsekvenser – og har samtidig sat midler af til at fremskynde den grønne omstilling.

– Handlekraften og viljen til omstilling kommer på en tragisk baggrund, men det skaber en situation, hvor mulighederne for dansk erhvervsliv aldrig har været større. Der er naturligvis mange faktorer at tage højde for og prioriterer; har man arbejdskraften, hvilke kundesegmenter og opgaver er mest interessante, og hvor skal man producere, siger Lars Sandahl Sørensen.

Øget samarbejde med EU

Jeppe Kofod fremhæver i den sammenhæng det europæiske samarbejde i EU, hvor EU Kommissionen nu afsøger, hvilke sårbarheder Europa har udover energisektoren. Det kan eksempelvis være kritisk mangel på teknologiske komponenter og materialer. Her er målet helt klart at øge EU’s uafhængighed på flere områder.

– Derfor er det afgørende at styrke samarbejdet i EU, for der er brug for at tænke industripolitik igen på en smart måde. Vi er den region i verden med flest handelsaftaler og med flest relationer, og vi lever i en regelbaseret åben handelsøkonomi. Det aktiv skal vi bruge, så Europa kan indtage en mere selvstændig rolle, siger Jeppe Kofod.

Lars Sandahl peger på flyfabrikken Airbus som et eksempel på samarbejder på tværs af landegrænser, som vil kunne inspirere.

– I dag oplever selv store lande som Tyskland og Frankrig, at de ikke kan løfte opgaverne alene. Og havde man eksempelvis ikke i sin tid lavet et europæisk samarbejde om at bygge fly, ville der i dag kun være en enkelt flyproducent tilbage, nemlig amerikanske Boeing. Derfor kan Airbus-modellen også vise vejen inden for andre områder, hvor EU bliver nødt til at være mere uafhængig.

Kina har et særligt ansvar

Begge peger samtidig på, at det er centralt også at bevare fokus på Asien, hvor lande som Japan og Indonesien er med til at sikre en betydelig andel af den globale vækst. Kina har her en særlig position.

– Danmark har sammen med vores EU-partnere appelleret meget tydeligt til alle FN-lande om at fordømme den russiske invasion af Ukraine. Det utvetydige og klare budskab er også givet til Kina. Et stort land som Kina har et helt særligt ansvar. Kina sympatiserer åbent med Ruslands krav, men vil samtidig også gerne være neutrale. Det er vigtigt, at vi fra EU’s side gør det klart for Kina, at de ikke må undervurdere vigtigheden af denne sag og ikke må omgå sanktionerne, siger Jeppe Kofod, og Lars Sandahl Sørensen afslutter:

– Relationerne til landende i Asien har stor betydning – ikke mindst til Kina. I en situation som denne er det meget vigtigt, at vi får dem med over på den rigtige side, hvor de ikke accepterer åbenbare nationale overgreb på selvstændige lande. 

Fakta

DANSK SAMHANDEL MED RUSLAND

  • Danmark eksporterede i 2021 varer og tjenester for 15,0 mia. kr. til Rusland, svarende til lidt over 1 procent af samlet dansk eksport.
  • Rusland er Danmarks 19.-største eksportmarked (i 2020).
  • Eksporten til Rusland giver anledning til ca. 8.500 danske arbejdspladser.
  • 2/3 af eksporten til Rusland udgøres af søtransport, kemi/medicin og industrimaskiner.
  • Danmark importerede i 2021 varer og tjenester for 17,7 mia. kr. fra Rusland.
  • 70 procent af importen fra Rusland kommer fra jern/stål, dyrefoder og olie/brændsel.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter Thagesen

Peter Thagesen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3752
  • Mobil +45 2949 4569
  • E-mail pth@di.dk

Relateret indhold