Der var samlet set et offentligt overskud på 58,7 mia. kr i 2021. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Overskuddet skal ses i sammenhæng med en stærk dansk genopretning efter coronakrisen, samt udbetaling af feriepenge og store afkast på pensionsformuen.

- De flotte tal for de offentlige finanser i 2021 er intet mindre end imponerende. De offentlige udgifter var faktisk rekordhøje i 2021 på grund af den markante coronaindsats og kompensationsordninger, men indtægterne har på den anden side været så høje, at det mere end opvejer det, siger Morten Granzau, underdirektør i DI.

- Selvom enkelte brancher har været hårdt ramt af coronakrisen og nogen stadig kæmper, så er dansk økonomi samlet set kommet rigtig godt ud på den anden side. Beskæftigelsen var rekordhøj ved udgangen af 2021, og de stigende aktiemarkeder har givet pæne afkast på pensionsformuerne, som beskattes med den såkaldte PAL-skat. Samtidig har statskassen nydt godt af feriepengeudbetalingerne, som jo er blevet beskattet, men selv uden de ekstraordinære indtægter fra feriepengene, ville der have været overskud i 2021, siger Morten Granzau, underdirektør i DI.

Udviklingen i de offentlige finanser er markant anderledes, end hvad økonomerne spåede i begyndelsen af pandemien. Ser man tilbage til Finansministeriets scenarier fra maj 2020, dvs. før der var truffet beslutning om feriepengeudbetalinger, og hvor fremtiden var præget af ekstraordinær usikkerhed, blev der selv i det bedste scenarie regnet med underskud på 165 og 34 mia. kr. i 2020 og 2021. Underskuddet i 2020 har siden vist sig at blive kun 4,3 mia. kr.

- Den markant positive udvikling i de offentlige finanser sammenligning med det, vi troede i foråret 2020 viser, at genopretningen er gået over al forventning. Jeg tror godt jeg med ro i stemmen kan påstå, at der ikke var nogen økonomer, der tilbage i begyndelsen af pandemien ville sige, at vi kom igennem coronakrisen med rekordhøj beskæftigelse og overskud på de offentlige budgetter. Man ville jo blive set som værende gal, siger Morten Granzau, underdirektør i DI.

De offentlige finanser kommer altså fra et godt udgangspunkt, men Ruslands invasion af Ukraine har på ny gjort prognoserne tågede og øget presset på de offentlige udgifter. Krigen har ført til en ny bred politisk aftale om et stort løft af forsvarsudgifterne. Samtidig er den politiske ønskeliste lang, og det kalder ifølge DI på hårde prioriteringer i de kommende år.

- Hvis man vil holde fast i den planlagte mekaniske udgiftsvækst, som regeringen har lagt op til med sin velfærdslov, er råderummet frem til 2030 stort set brugt. Hvis man har ambitioner om et stærkere, grønnere, rigere og mere konkurrencedygtigt samfund, så er der behov for igen at træde ud på reformvejen samt at se på, hvordan man kan mere velfærd for pengene, siger Morten Granzau, underdirektør i DI.