Rekord i overnatninger i februar
Nye tal fra Danmarks Statistik fortæller om kraftigt comeback til hoteller m. m. med ny rekord i februar. Men krigen i Ukraine vil sætte en stopper for fremgangen, vurderer DI Turisme.
Mange danskere valgte at holde vinterferie i Danmark i år. I februar 2022 foretog danskerne 1,1 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Det er første gang, at de danske overnatninger i februar runder en million.
- Rekorden på over en million overnatninger i februar taler sit eget sprog, og bekræfter nogle klare tendenser, vi møder. Danskerne vægter tryghed og nærhed med familien, når de skal vælge ferie, og vi ser blandt andet de store feriehuse med plads til flere generationer på ferien bliver revet væk. Pandemien har også sat fart på en tendens, hvor flere søger mod naturen og aktiv ferie i det fri. Det ser ud til at holde ved. Men vi har stadig et stykke vej, før de internationale gæster er tilbage i blandt andet storbyerne, siger chef for DI Turisme og Oplevelsesøkonomi, Maria Krüger Torp.
Hun forudser dog, at februars optur bliver en maveplasker i de kommende måneder.
- Siden Ruslands invasion af Ukraine har vi set en afmatning i bookingerne, så sammen med prisstigningerne i samfundet, holder flere igen med at lægge ferieplanerne på plads.
Til sammenligning faldt de danske feriehusovernatninger i februar 2022 med 43 procent i forhold til februar 2021, hvor der stadig var corona-restriktioner.
Læs også: 4 tendenser præger danskernes ferieplanlægning i 2022
Invasion af Ukraine: Få hjælp af DI
Invasionen af Ukraine berører mange danske virksomheder, som kan blive påvirket af sanktioner og ufred. DI følger situationen tæt, og står klar til at rådgive om sanktioner og medarbejdersikkerhed.
Læs mereHold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.
DI Business magasin
KRIG I UKRAINE – Sikkerhedspolitik bliver mere afgørende. Samarbejde skal bremse Putin, mens russisk naturgas skal erstattes og økonomien bremser op. Virksomheder hjælper med job til flygtende ukrainere. Læs også om mangel på arbejdskraft i hele Europa samt grøn omstilling.
Læs magasinet