"Skills er i dag synonym med faglig stolthed, talent og dygtiggørelse på landets erhvervsuddannelser, ligesom det er lykkedes at skabe opmærksomhed om konkurrencerne i medierne, så Danmarksmestrene opnår en vis lokal berømmelse og dermed bliver rollemodeller for andre unge," siger Tietgenfondens uddelingschef Christine Paludan-Müller.

Foto: SkilsDenmark/Per Daugaard
31.01.23 DIB Nyheder

10 mio fra Tietgenfonden skal hjælpe DM i Skills ud af de store byer

Med 10 mio. kr. fra Tietgenfonden rykker DM i Skills uden for de store byer og retter blikket mod nye unge målgrupper.

DM i Skills har gennem de sidste 12 år udviklet sig fra at være en mindre udstilling af fag og konkurrencer til at blive en kæmpe fest for erhvervsuddannelserne, hvor godt 50 fag hvert år kæmper om medaljer og mere end 20 fag demonstrerer deres kunnen.

Men det faglige mesterskab har efterhånden vokset sig så stort, at det i dag kun er København, Fredericia, Herning og Aalborg, der har faciliteter til at arrangere et så stort event som DM i Skills.

Men med 10 mio. kr. i støtte fra Tietgenfonden vil DM i Skills sætte gang i en ny tre-årig indsats, som skal sikre flere mindre værtsbyer, nyt fokus på unge voksne i gymnasierne, unge på efterskolerne og unge elever, som ikke er kommet i gang med en uddannelse endnu.

- Vi vil gerne sikre, at flere unge i hele landet kan få gavn af eventen. Derfor vil vi gerne udvide vores indsats, så også de lidt ældre unge bliver inddraget som en del af målgruppen for DM i Skills. Samtidig ønsker vi også at have mulighed for at besøge de områder af landet, der ikke nødvendigvis er vant til at afholde store events, siger formand for SkillsDenmark, Søren Heisel.

Læs også: Mange nyuddannede ser stort på lønnen

Vil stadig kræve opbakning fra andre aktører

Støtten fra Tietgenfonden skal i årene 2024-26 skal bl.a. gå til udstillingstelte, undervisningsmaterialer, særarrangementer, transport og forplejning, konkurrencer, demostande og læringsområder. Dermed er DM i Skills sikret en god platform. Men det vil stadig kræve opbakning fra en lang række aktører at kunne tilbyde mindre kommuner den faglige fest og fokus på erhvervsuddannelserne, siger næstformand i SkillsDenmark, Michael Boas Pedersen.

- Til trods for, at vi startede på en bar mark, blev DM i Skills i Høng i Kalundborg Kommune en kæmpe succes. Det lykkedes at tiltrække gæster fra hele regionen og skabe tilskuerrekord. Dermed formåede vi at sætte spotlight på erhvervsuddannelserne i et område, hvor der er stor mangel på faglært arbejdskraft. Den succes håber vi at kunne gentage i fremtiden med opbakningen fra blandt andet Tietgenfonden, siger Michael Boas Pedersen.

Læs også: Så mange iværksættere er startet i din kommune

Synonym med faglig stolthed

Tietgenfonden har til formål at fremme virkelyst og vækst i dansk erhvervsliv og har fokus på at være med til at synliggøre erhvervsuddannelsernes kvaliteter og muligheder overfor de unge.

- Skills er i dag synonym med faglig stolthed, talent og dygtiggørelse på landets erhvervsuddannelser, ligesom det er lykkedes at skabe opmærksomhed om konkurrencerne i medierne, så Danmarksmestrene opnår en vis lokal berømmelse og dermed bliver rollemodeller for andre unge, siger Tietgenfondens uddelingschef Christine Paludan-Müller.

Hun synes spredningen til nye værtsbyer og planerne om at rykke ud i produktionsdanmark er en god idé. Samtidig er det positivt, at der rækkes ud til bredere målgrupper til gode overgange mellem skole og arbejdsliv.

- Vi har store forventninger til, at DM i Skills kan være med til at få flere til at blive opmærksomme på og måske vælge en erhvervsuddannelse. Det har vi som samfund brug for, siger Christine Paludan-Müller.

Læs mere om DI Lærepladsfællesskabet - Danmarks største fællesskab for virksomheder, der uddanner lærlinge og elever.

Fakta

Tietgenfonden

Tietgenfonden har et almennyttigt og samfundsgavnligt formål, herunder at fremme dansk erhvervsliv. Fonden uddeler ca. 20 mio. kr. hvert år til almennyttige projekter, der fremmer virkelyst og vækst.

DM i Skills

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere, hvor de kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. Stiftet i 2011.

Næste DM i Skills afholdes 2. - 4. februar 2023 i MesseC Fredericia.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Michael Boas Pedersen

Michael Boas Pedersen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4827
  • Mobil +45 3131 8137
  • E-mail mibp@di.dk

Relateret indhold