Det er afgørende med et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne, mener Danmarksdemokraterne og DI.

Foto: Getty Images
04.04.23 DIB Nyheder

DI roser forslag om akut ekstrabidrag til erhvervsuddannelser

Danmarksdemokraterne vil afsætte ekstra 100 mio. kr. til at løfte kvaliteten af erhvervsuddannelser. Pengene falder på et tørt sted, mener DI.

Danmarksdemokraterne støtter behovet for at gøre det mere attraktivt at søge en erhvervsuddannelse.

Under overskriften ”En finanslov for hele Danmark” spiller partiet nu ud med en række forslag, deriblandt en akutpakke på ekstra 100 mio. kr., som i 2023 skal sætte skub i at forbedre kvaliteten, så flere fristes af at blive faglært.

Og det finder Dansk Industri yderst positivt.

- Vi mangler akut flere faglærte i Danmark. Derfor er vi helt enig med Danmarksdemokraterne, når de foreslår yderligere investeringer i erhvervsuddannelserne allerede i år. Der er brug for investeringer i bl.a. udstyr og lærerkvalifikationer for at tiltrække flere elever til uddannelserne – i 2023 og i årene derefter, siger DI’s chef for erhvervsuddannelser Signe Tychsen Philip.

Akutpakken ser partiet som et supplement til en pulje på knap 200 mio. kr. til kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelser. Pengene skal bl.a. gå til bedre udstyr og bedre materialer, som kan forbedre kvaliteten af både undervisning og rammer.

Grøn omstilling

Partiets finansordfører Dennis Flydtkjær ser en særlig rolle i de kommende år, når der eksempelvis skrues op for den grønne omstilling.

- Hvis der skal udrulles fjernvarme, udskiftes gasfyr eller sætte solceller på tagene, er det afgørende, at der er faglærte hænder og hoveder i fremtiden. Og dem kan erhvervsskolerne levere, men det kræver, at vi opgraderer uddannelsesstederne, siger han.

Signe Tychsen Philip ser også et stigende behov for faglærte. Vi har gode erhvervsuddannelserne, men der er brug for at investere massivt i de kommende år.

- Hertil kommer, at brancher og fag er under rivende udvikling, hvilket intensiverer behovet for investeringer som sikrer, at elever og lærlinge får en undervisning, som er relevant og kvalificeret i forhold til opgaverne på arbejdsmarkedets lige nu, siger hun.

Læs også: Unge kvinder siger farvel til mange kommuner

Danmarks rygrad

Danmarksdemokraterne ser Produktionsdanmark som Danmarks rygrad, påpeger Dennis Flydtkjær.

- Det er her, hvor arbejdspladserne skabes i landdistrikterne – på gårdene, hos håndværksmestrene osv. De brancher kommer til at mangle op mod 100.000 faglærte de næste ti år. Dem finder vi kun, hvis vi gør det mere attraktivt at tage en faglært uddannelse.

Det massive behov for faglært arbejdskraft kan blandt andet ses i antallet af indgåede lærepladsaftaler. I 2022 blev der således sat rekord med knap 50.000 nye aftaler ifølge lærepladsstatistikken. Dermed var der ved starten af 2023 76.983 lærlinge og elever i private eller offentlige virksomheder. Det er 10.000 flere end for blot fem år siden.  

Læs også: Rekordmange lærlinge og virksomheder fandt hinanden i 2022

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Signe Tychsen Philip

Signe Tychsen Philip

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3283
  • Mobil +45 2565 9282
  • E-mail siph@di.dk

Relateret indhold